Om det er starten på et fagligt oprør er nok tvivlsomt. Men faktum er, at medlemmer fra Dansk Journalistforbund for første gang i over 30 år har stemt nej til en overenskomst på en større arbejdsplads. Faktisk kan ingen i forbundshuset på Gammel Strand huske, hvornår det skete sidste gang, og det er derfor en uvant fornemmelse for forbundsledelse og det forhandlingsudvalg, der i begyndelsen af april blev enige med TV 2-ledelsen om en forligsskitse. Men sådan er det. Der er stemt nej, og nu er det vigtigt, at vi laver en meget, meget grundig analyse for at sikre en bred opbakning til de krav, vi skal stille i næste forhandlingsrunde," siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund og formand for det forhandlingsudvalg, der forhandlede med TV 2. Niels Jerl, tillidsmand på _TV 2 og også medlem af forhandlingsdelegationen, var en af de stemmetællere, der kunne se nej-bunken vokse hurtigere en ja-bunken. Det kom ikke voldsomt bag på mig, for jeg har hørt voldsom kritik undervejs," siger _Niels Jerl, der tror, det bliver meget svært at få forhandlet sig til et bedre resultat. Men kollegaerne har stemt nej, og det er helt fair. Så må vi prøve igen."
Udsigt til konflikt Rundt om i landet er nej´et blevet modtaget med stor tilfredshed mange steder. Jeg synes, det er godt. Og jeg har lige mødt tre kollegaer, der også synes, det er fedt," siger Charlotte Tybjerg fra _TV 2/Nord, der synes, at prioriteringerne i overenskomsten var forkerte. For eksempel mener hun ikke, at den forbedrede pensionsordning og tre ekstra feriedage hjælper hende så meget. Nu håber jeg, at forhandlingsudvalget kan forhandle sig frem til noget bedre. Og mon ikke de kan det, når arbejdsgiverne har udsigt til en lovlig varslet konflikt." Steen Noreen, tillidsrepræsentant på TV 2/Bornholm, tror ikke, at der var nogen fra stationen, der stemte ja. Og det kan han godt forstå. Vi har solgt for meget og fået for lidt. Det har været en tam affære." Steen Noreen mener, at sikringen af en mindste arbejdstid på syv timer, der blev forhandlet hjem for at undgå, at folk bliver kaldt på meget korte vagter, blev for dyrekøbt. Flere regioner har husaftaler, der sikrer dem arbejdsdage på minimum 7,4 timer. Så når de kommer med et resultat på syv timer, er vi ikke ligefrem imponerede. Heller ikke selvom vi gerne vil være solidariske med dem på TV 2/Danmark." Ved overgangen til en to-månedersnorm for opgørelse af arbejdstiden står der i den nu forkastede aftale, at der skal arbejdes mindst 135 timer i den ene måned. Men normen er jo 165 timer, så hvis de 30 timer skal hentes i måneden efter, kan du jo selv regne ud, hvor meget der skal knokles i den anden måned."
Langt forhandlingsforløb På hovedbestyrelsesmødet den 9. maj fortalte Mogens Blicher Bjerregård, at han mente, at det var de ringe lønstigninger og to-månedersnormen, der var størst utilfredshed med. Jeg tror ikke på, at vi får samme mandat fra baglandet, som vi fik, inden vi gik i gang med de første forhandlinger. Derfor skal vi nok begynde helt forfra i forhandlingerne," siger Mogens Blicher Bjerregård. Og dermed er der formodentlig lagt op til et længere forhandlingsforløb. På hovedbestyrelsesmødet gav hovedbestyrelsen opbak-ning til, at forbundets forretningsudvalg kan udsende konfliktvarsel, hvis forhandlingerne går i hårdknude. Men der var også hårde ord til forhandlerne. Blandt andre fra hovedbestyrelsesmedlem Uffe Gardel fra Berlingske Tidende. Jeg godkendte overenskomsten, fordi jeg var sikker på, at forhandlerne fik det bedste, de kunne. Efterfølgende er jeg kommet i tvivl. Jeg vil fornærme nogen ved at kalde forløbet amatøragtigt, så det lader jeg være med. Men at man for eksempel ikke har regnet på, hvad to-månedsnormen kommer til at koste medarbejderne, det ville i hvert fald ikke ske på min arbejdsplads." Og Thomas Szlavik fra Ekstra Bladet fortsatte. Hvis man som forhandler ikke har tjek på sit bagland og ved, at de vil stemme ja, så er man ikke god nok. Jeg har hørt, at mellemledene blev fejet af, når de spurgte til forløbet, og så kan man jo ikke sikre sig, at man har bredden med." Den kritisk afviste Mogens Blicher Bjerregård. Vi har informeret meget undervejs. Efter hvert møde har vi mailet, mindst til alle tillidsrepræsentanter. Så alle har altså vidst undervejs, hvad der skete." Per Hansen fra TV/Midt-Vest var meget oprevet over rygter om, at to uden for forhandlingsdelegationen efter sigende havde forsøgt at sikre ansatte på TV 2/Danmark en højere løn, mod at love økonomi-direktør Peter Parboe, at overenskomsten blev stemt hjem. Men flere hovedbestyrelsesmedlemmer havde hørt andre versioner af historien. Uanset, hvilken version, der er rigtig, så er det fuldstændig uanstændigt, at nogen på eget initiativ forsøger at forhandle noget hjem. Og det er yderst problematisk, at vi i dag sidder og er usikre på, hvad der er sket," sagde Kate Bluhme, Ekstra Bladet, der er medlem af forretningsudvalget. Carsten Lorenzen, DR, mente, at Journalistforbundet har et mere generelt problem med overenskomster. For både dagbladsoverenskomsten og DR-overenskomsten har haft over en tredjedel nej-stemmer. Og nu er TV 2-overenskomsten blevet stemt ned. Der er generelt stor modstand mod vores overenskomster, og det må vi altså se nærmere på." De nye forhandlinger med TV 2 ventes at gå i gang igen fredag den 12. maj. En eventuel konflikt har tre måneders varslingstid og vil derfor tidligst blive effektueret fra september.
OVERENSKOMSTFAKTA l 51,8 procent stemte nej og 46,2 procent stemte ja til overenskomsten på TV 2. Stemmeprocenten blev 53,3 svarende til 355 stemmer af 666 mulige. To stemmer var blanke og fem ugyldige. l Der er første gang i nyere tid, at medlemmerne har forkastet overenskomsten på en større arbejdsplads. l I 1985 blev der i første omgang stemt nej til overenskomsten på Aktuelt. Men det viste sig, at ikke alle stemmeberettigede havde fået stemmesedler, mens andre, der ikke var berettiget, havde stemt. Derfor blev der stemt igen, og resultatet blev et ja. l I 1971 konfliktede journalisterne i DR. Her var blandt andre Uffe Elleman Jensen og Jørgen Mylius inde i forbundshuset som strejkevagter. l I 1993 blev resultatet i forhandlingerne med dagbladsudgiverne stemt ned på anbefaling af Journalistforbundets hovedbestyrelse, fordi forligsmanden havde gennemtrumfet et forlig, som forbundet ikke var tilfredse med. Det blev et nej, men da overenskomstens resultat blev lagt sammen med en række andre overenskomster fra andre forbund, blev det endelige resultat et ja. l I 1993 blev en amtskommunal overenskomst, der omfattede omkring 50 personer, stemt ned. Og i 1995 stemte undervisere på Danmarks Journalisthøjskole deres overenskomst ned.
|
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.