search

Historierne der forsvinder

Undersøgende journalister frygter, at afgørende historier ikke længere vil kunne graves frem, hvis hele den nye offentlighedslov bliver vedtaget. »Det bliver som at forsøge at sømme budding op på en væg«, lyder kritikken.

Undersøgende journalister frygter, at afgørende historier ikke længere vil kunne graves frem, hvis hele den nye offentlighedslov bliver vedtaget. »Det bliver som at forsøge at sømme budding op på en væg«, lyder kritikken.

FORTROLIGT. Det vakte stor opmærksomhed, da et hidtil hemmeligholdt notat fra Auditørkorpset i sommer kom frem. Regeringen havde fastholdt, at USA under krigen i Afghanistan ville overholde Geneve-konventionerne. Men notatet viste, at regeringen på forhånd var advaret om, at det ikke var rigtigt, fordi USA ikke ville give Taliban-krigere status som krigsfanger.

Opsigtsvækkende dokumenter som dette vil sandsynligvis aldrig nå ud til offentligheden fremover. Det udspil til en ny offentlighedslov, som blev præsenteret midt i november, indeholder nemlig et forslag om, at dokumenter udvekslet mellem ministerier, styrelser og departementer fremover kan undtages fra aktindsigt, hvis dokumenterne er udarbejdet som led i ministerbetjening.

Social- og retsreporter Jesper Tynell fra P1 er frustreret. Han har flere eksempler på historier, han ikke mener, han vil kunne lave under den nye lov. Et af eksemplerne er baseret på et dokument, der viser, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen bestilte bestemte tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen med den hensigt at "vende debatten". Tallene skulle vise, at kommunerne var bedre til at få ledige i arbejde end Arbejdsformidlingen og styrke beskæftigelsesministerens sag.

Jesper Tynell fik aktindsigt i selve bestillingen og planen for, hvilke medier historien skulle gives til, fordi der var tale om en brevveksling mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, og så gives der i dag aktindsigt.
»Fremover vil jeg ikke kunne lave den type historier. De vil med rette kunne sige, at der er tale om ministerbetjening, og at der derfor ikke kan gives aktindsigt,« siger Jesper Tynell.

HELT SÅ SIMPELT er det ikke nødvendigvis. Mediejurist Oluf Jørgensen er nemlig uenig i, at der kan gives aktindsigt. Han har siddet med i den kommission, der har brugt syv år på at forberede udkastet til en ny offentlighedslov. Han mener, at Jesper Tynell i dette tilfælde ville have ret til aktindsigt, selv om der er tale om ministerbetjening.

»Det vil han have ret til aktindsigt i, fordi det vedrører det faktiske grundlag. Det handler om, hvilke resultater Arbejdsformidlingen og kommunerne har. Retten til indsigt i en sags faktiske grundlag styrker vi i lovudkastet,« siger Oluf Jørgensen.

Den vurdering får dog ikke Jesper Tynell til at være tryg ved lovændringen.
»Det kan godt være, at Oluf Jørgensen er tilfreds med, at vi kan få aktindsigt i tal og i de i forvejen offentliggjorte metoder bag tallene. Men det er altså selve bestillingen fra ministeren og dét, at han bestiller bestemte tal med den hensigt at "vende debatten", som der står i en e-mail, der er det centrale her. Det vil lovforslaget med sikkerhed ikke længere give ret til fremover,« siger han.

Det er Oluf Jørgensen omvendt fuldstændig sikker på, at Jesper Tynell også ville have fået under den nye lov. For retten til det faktiske grundlag handler ikke kun om tal.

»Vi har desuden præciseret, at metoder og forudsætninger også er omfattet af aktindsigt. Her er forudsætningen klart, at nu skal vi have de her tal, der kan vende debatten,« siger Oluf Jørgensen.
Det er stadig ikke nok til at overbevise Jesper Tynell. Han peger på et andet sted i kommissionens udspil, hvor der står, at en skrivelse som beskæftigelsesministerens kan undtages fra aktindsigt. Den udlægning af lovforslaget afviser Oluf Jørgensen på den anden side.

Hvem af de to der har ret, har været umuligt for Journalisten at afgøre. Én ting er sikker: Det går fra at være en regel, som har været til at forstå for de fleste medlemmer af Journalistforbundet, til at være en regel, der lægger op til en større grad af vurdering fra embedsmændenes side i de enkelte tilfælde.

Selv om Oluf Jørgensen er sikker på, at Jesper Tynell kunne have lavet historien om Claus Hjort Frederiksen, forstår han godt den generelle bekymring fra de undersøgende journalisters side.

»Som med alle andre bestemmelser kan man være i tvivl. I første omgang er det embedsmændenes vurdering, og i næste instans er det op til Ombudsmanden at tage stilling i en klagesag,« siger Oluf Jørgensen.

Retspolitisk fagmedarbejder på  Orientering på P1 Jesper Tynell mener ikke, at han fremover vil have ret til at få  udleveret emails som denne.  - foto: Martin Stampe. Foto: Uffe Karlsson
Retspolitisk fagmedarbejder på Orientering på P1 Jesper Tynell mener ikke, at han fremover vil have ret til at få udleveret emails som denne. – foto: Martin Stampe

DET ER LIGE PRÆCIS DERFOR, at journalist Ulrik Dahlin er oppe i det røde felt over kommissionens forslag om at undtage dokumenter sendt på tværs af myndigheder, når der er tale om ministerbetjening. Det går fra at være en firkantet regel til at blive en samling bøjelige paragraffer.

»Det bliver som at forsøge at sømme budding op på en væg eller lave en aftale med De Radikale. Tidligere kunne man få dokumenterne, hvis de var sendt fra ministeriet. Nu bliver det et skøjteri uden lige at finde ud af, hvornår der er tale om ministerbetjening,« siger han.

En af de historier, som han ikke tror, at han ville have kunnet lave efter det nye lovudkast, er en artikel om den såkaldte tuneserlov. I første omgang skulle den ikke gælde alle de 20, der er på tålt ophold i Danmark, men kun de tre, der var mistænkt for drabsplaner mod tegneren Kurt Westergaard.
En aktindsigt i Integrationsministeriet viste blandt andet, hvordan vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen havde noteret med sirlig håndskrift, at der ikke var behov for loven. Den type indsigter i, hvad der er gjort af overvejelser i et lovforberedende arbejde, vil der ikke længere være adgang til.

»Politichefens kommentarer ændrer ikke ved, at loven blev vedtaget, men det gav offentligheden et bedre indblik i, hvorfor loven blev, som den blev,« siger Ulrik Dahlin.

Oluf Jørgensen medgiver, at den nye bestemmelse godt kan betyde, at der er nogle historier, der ikke bliver gravet frem. Han opfordrer til, at journalister sender ham konkrete eksempler på artikler og indslag, de vurderer, at de ikke vil kunne lave under den nye lov, så eksemplerne kan komme frem i høringsfasen, før Folketinget skal tage stilling til loven.

»Det bliver et skøjteri uden lige at finde ud af, hvornår der er tale om ministerbetjening,«  siger Ulrik Dahlin om en af lovudkastets mest uklare formuleringer. - foto: Martin Stampe. Foto: Uffe Karlsson
»Det bliver et skøjteri uden lige at finde ud af, hvornår der er tale om ministerbetjening,« siger Ulrik Dahlin om en af lovudkastets mest uklare formuleringer. – foto: Martin Stampe

SELV OM OLUF JØRGENSEN og resten af Offentlighedskommissionen har foreslået, at dokumenter sendt på tværs af ministerier og styrelser skal kunne holdes tilbage, mener han, at der skal være grænser. Han og et stort mindretal i kommissionen foreslår i betænkningen, at der skal være ret til aktindsigt i de endelige faglige vurderinger, når de skal bruges til at rådgive ministeren.

For eksempel mener Oluf Jørgensen, at ministeriernes juridiske vurderinger, der indgik som grundlag for regeringens beslutning om tuneserloven, skal være offentligt tilgængelige.
»Vi kan gå med til, at udkast, som embedsmændene har rettet i, kan undtages fra aktindsigt. Men når man kommer frem til en juridisk vurdering, som der træffes beslutning på, er det vigtigt, at offentligheden har krav på at se vurderingen,« siger Oluf Jørgensen.

De undersøgende journalister er dog helt grundlæggende uenige i, at der overhovedet skal pilles ved retten til aktindsigt i papirer og mails sendt på tværs af myndigheder, uanset om der bliver taget højde for mindretallets forslag om også at give aktindsigt i juridiske vurderinger.

»Det kan godt være, at Oluf Jørgensen synes, at han som medlem af Offentlighedskommissionen skal tage nogle hensyn til administrationen. Det er jeg som journalist fløjtende ligeglad med. Det handler om, at der lige nu er en tydelig streg i sandet, og om den skal flytte den ene eller den anden vej,« siger Ulrik Dahlin.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen