Det var en nærmest mundlam Asger Ladefoged, der fredag eftermiddag for fjerde gang gik på scenen for at modtage en pris ved uddelingen af Årets Pressefoto i Den Sorte Diamant i København.

”Det er helt vildt. Jeg er meget glad og fantastisk rørt,” sagde han fra scenen, da han modtog prisen for at have taget Årets Pressefoto af et kærestepar fanget i et pludseligt granatangreb i det østlige Ukraine i sommeren 2016. 

Kort forinden havde han været oppe og tage imod dagens anden hovedpris – nemlig prisen som Årets Pressefotograf – og derudover havde han også snuppet førstepriser i kategorierne Årets Nyhedsbillede Udland og Årets Reportage Danmark.

Da Journalisten møder ham få timer efter, lader succesen stadig ikke til at være gået helt op for den 29-årige Berlingske-fotograf.

”Jeg kan mærke, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er meget, meget uvirkeligt,” fortæller Asger Ladefoged hovedrystende. 

Det var bare en varm, idyllisk sommeraften … 

Særligt glad er han for, at juryen valgte at præmiere netop hans billede af det ukrainske kærestepar Olga og Sergej. Det er nemlig også den episode fra det forgangne år, der har gjort mest indtryk på ham selv.

”Det er en oplevelse, der har berørt mig meget, og som jeg også har brugt meget energi på efterfølgende,” siger Asger Ladefoged.

Han fortæller, at han og Moskva-korrespondent Simon Kruse egentlig var færdige med dagens arbejde ved fronten mellem pro-russiske separatister og ukrainere, da de mødte kæresteparret Olga og Sergej.

”De kom hen til os på en militærbase, efter at vi havde taget vores udstyr af, og spurgte, om vi ikke ville med ned og se, hvor de boede. Det lå nogle kilometer derfra, men på det tidspunkt var der totalt fredeligt. Der lød ingen skud eller granater i baggrunden – det var bare en varm, idyllisk sommeraften,” fortæller Asger Ladefoged.

Men det ændrede sig hurtigt, efterhånden som de nærmede sig parrets hus. Lyden af skud og granater kom tættere og tættere på.

”Men Olga og Sergej reagerer ikke på noget af det. Og det smitter, for man tilpasser sig jo på en måde de der miljøer, man er ude i. Så vi følger med dem. Og så pludselig – ud af ingenting – falder de her granater så tæt på, at de også stopper op. Og så står de ligesom der, fastfrosset i aftensolen,” husker Asger Ladefoged om øjeblikket, hvor hans vinderbillede er taget.

Kom hjem uden optagelser  

Kort efter spurtede Asger Ladefoged og journalisten sammen med Olga og Sergej mod parrets hus, mens endnu en eksplosion lød om ørene på dem. Ingen kom noget til, men oplevelsen satte sig som en klump i maven, fortæller Asger Ladefoged.

”På nogle af mine andre ture til for eksempel Irak har jeg set ting, som måske umiddelbart er voldsommere. Men den der oplevelse i Ukraine var bare så virkelig og så tæt på. Det var alt for tæt på. Tættere end jeg håber, jeg kommer igen,” siger han.

Det blev kun værre, da Asger Ladefoged efter at være kommet i sikkerhed opdagede, at den telefon, han troede, at han havde optaget hele episoden med, viste sig hverken at have optaget lyd eller billede.

”Det der med at komme hjem med en decideret klump i maven uden at føle, at jeg kunne fortælle historien ordentligt – dét har jeg aldrig prøvet før. Det er uden tvivl det voldsomste, jeg nogensinde har oplevet. Og det følte jeg slet ikke, at billedet kunne forklare. Derfor er jeg enormt glad for, at juryen rent faktisk har turdet vælge det billede,” siger Asger Ladefoged.

Han mener, at billedet kræver meget energi fra sin beskuer:

”Det fortæller ikke hele historien i et splitsekund, men kræver næsten en billedtekst eller en forklaring. Selve billedet ser jo meget idyllisk ud – det kunne i princippet være taget i Fælledparken en eller anden sommeraften, hvor de lige har fået en bold i nakken og vender sig om. Det er umuligt at se, at det er i en krig midt i Europa i 2016,” siger Asger Ladefoged.

Går til psykolog efter hver tur 

Efter turen til det østlige Ukraine har Asger Ladefoged både været i Irak for at fotografere kampen om Mosul og i Serbien for at dokumentere den barske hverdag for de mange flygtninge og migranter, der strander i landet.

Hvad gør du for at sikre, at du får bearbejdet oplevelserne på de her rejser, så du ikke knækker på dem i det lange løb?  

”Jeg snakker selvfølgelig om det med kolleger og familie. Og så går jeg til psykolog, så hurtigt jeg kan, efter at jeg er kommet hjem. Typisk allerede dagen efter. Jeg plejer at have to tider, og efter det føles det som regel okay. Men det er noget, jeg er enormt opmærksom på, for jeg ved jo godt, hvad det kan betyde at opleve de her ting,” siger Asger Ladefoged.

Han fortæller, at han lytter til sig selv, men at han indtil videre kun har fået mere lyst til at tage af sted på den type rejser.

”Jeg har heller ikke oplevet andre symptomer, der gør, at jeg tænker, jeg burde gøre det anderledes. Men jeg kender jo ikke min krop om en uge eller om 10 år, så reelt set ved jeg jo ikke, hvordan jeg bliver påvirket af det,” siger Asger Ladefoged. 

Følelserne driver værket

Dommerne fremhævede blandt andet bredden i Asger Ladefogeds fotografiske arbejde som begrundelse for, at prisen som Årets Pressefotograf gik til ham.

”Han har i løbet af 2016 været over det hele, alle de steder, hvor det er brændt på, og hvor det er svært. Han har fundet hverdagslivet i Ukraine og er taget med skolebørnene på besøg hos Carl-Mar Møller. Han har næsten alt i sin kollektion: Noget, man kan identificere sig med, samt smerte, action og intimitet,” lød det blandt andet i begrundelsen.

Hvordan engagerer du dig lige så meget i en reportage fra en lejrtur hos Carl-Mar Møller i Kokkedal som i en reportage fra krig i Mosul eller i Ukraine?

”Hvis der er en god historie og nogle følelser på spil, er det ikke så svært. Der er vildt mange følelser hos de der børn hos Carl-Mar Møller, hvis hoveder eksploderer, fordi de pludselig får lov at gøre lige, hvad de vil. Der er også vildt mange følelser på den der mark i Ukraine, hvor et kærestepar går hånd i hånd, og der er vildt mange følelser, når en kvinde kommer hjem til sit hjem for første gang i to et halvt år, og det er blevet brændt ned af Islamisk Stat,” siger Asger Ladefoged og tilføjer:

”Om det er lykke eller smerte eller glæde eller sorg, så er det det, der driver det. Det er der, nysgerrigheden kommer. Og så er det som sådan lige meget, om det er i krig eller i Kokkedal.”