Historien bag tre ikoniske danske slutrundefotos

Sport handler om store følelser. Og nogle gange fanger fotograferne det perfekte øjeblik. Journalisten har talt med to fotografer om tre ikoniske danske landsholdsfotos
  • Foto: Morten Langkilde / Politiken / Ritzau Scanpix
    I 1984 røg Danmark ud af EM efter et semifinalenederlag til Spanien. Preben Elkjær brændte det afgørende straffespark.
15.06.2018 · 12:22

Torsdag blev VM i fodbold i Rusland sparket i gang.

Lørdag den 16. juni spiller Danmark så sin første kamp. Det er mod Peru.

De danske roligans håber selvfølgelig på en sejr. Og på mindeværdige øjeblikke, så sommeren 2018 bliver én af dem, vi husker. 

Journalisten har fundet tre af de mest ikoniske sportsfotografier fra tidligere slutrunder og talt med fotografer, som var med dengang. Her er historierne bag de tre billeder.

Hullet i Elkjærs bukser

Fotograferet af Morten Langkilde for Politiken. Verdensklasseangriberen Preben Elkjær har brændt det afgørende straffespark mod Spanien i semifinalen ved EM i 1984.

Da Politiken solgte billedet som genoptryk i serien 'Fotografier til din væg', blev fotografiet det hurtigst udsolgte nogensinde. Morten Langkilde gik på pension fra Politiken i 2004.

Hvorfor tror du, billedet er blevet så ikonisk?

”Det er et billede, der fortæller stemningen lige præcis, da vi ryger ud og taber semifinalen. Det er så enkelt. Man kan direkte aflæse ham. At han går med hovedet bøjet. Og så har han hul i bukserne. Du kan med det samme se skuffelsen, og at han er forbandet over sig selv,” siger Morten Langkilde.

”Det er skudt på sort/hvid-film. Der var nogle farvefilm dengang, men det brugte vi ikke. Jeg tror også, farverne havde forstyrret. Symbolikken er der uanset hvad. Og jeg holder meget af sort/hvid-billeder.”

Hvordan greb du øjeblikket an?

”Jeg var 100 procent koncentreret. Jeg tænkte ikke på andet end at fange det rigtige øjeblik. Det er tit, når bolden suser i mål, og man kan se målmanden strække sig. I det her tilfælde røg bolden over, så den kom ikke med.”

”Jeg var klar til trykke af, lige da der blev skudt. Det var vanskeligere dengang end nu, fordi kameraerne slet ikke var fuldautomatiske. Jeg sad og indstillede skarpheden manuelt for at tage billedet. Jeg nåede at tænke lidt over kompositionen i billedet. Men det er også et held at ramme det øjeblik. Selv om det selvfølgelig hjælper at være dygtig. Og jeg kunne med det samme se, at det her var billedet.”

Hvordan har du det med billedet i dag?

”Jeg er glad for det. Jeg synes, det er et godt billede. Netop fordi det er så enkelt og siger så meget. Jeg er også heldig, for min gode kollega Lars Poulsen fra Ekstra Bladet stod lige ved siden af mig og tog næsten det samme billede. Jeg fik bare afleveret mit først. Det ærgrer han sig nogle gange lidt over i dag.”

”Det er lidt vildt at tænke på. Det er det faktisk. At man har lavet noget, der stadig kan bruges over 30 år senere.”

Laudrup-brødrenes farvelkram

Fotograferet af Morten Juhl for Berlingske. Øjeblikket er efter afslutningen på Danmarks VM-kvartfinale mod Brasilien i 1998. Danmark tabte 3-2. Morten Juhl har dækket syv EM- og VM-slutrunder som fotograf. Den første ved VM i Mexico i 1986 og den sidste i Sydkorea og Japan i 2002.

Hvorfor tror du, det er blevet et billede, der sidder fast?

”Vi vidste alle, det ville være Michael Laudrups sidste kamp. Det havde han annonceret. Det er også, fordi hans bror, Brian, er med. Ingen vidste, at Brian Laudrup også ville stoppe efter kampen. Men jeg havde tænkt på det: ”Hvad nu hvis?”” siger Morten Juhl.

”Jeg vidste, at det uanset hvad ville være et godt billede. Lillebror, der siger farvel til storebror. Og så efter en slutrunde, hvor Michael Laudrup havde spillet fantastisk. Gudeagtigt. Han stoppede på toppen.”

Hvad tænkte du på?

”Da kampen bliver fløjtet af, koncentrerer jeg mig kun om Michael Laudrup. Kampen var tabt, så nu var det forbi. Jeg skal holde øje med spillernes skuffelse og glæde, når der bliver fløjtet af. Hvad brasilianerne gjorde, var skingrende ligegyldigt for mig. Stig Tøfting går også forbi lige ved siden af dem. Du kan se på hele hans kropssprog, hvor skuffet han er. Men det har jeg ikke fokus på.”

”Så kommer lillebror hen og omfavner ham. Sådan nogle kram er ikke langvarige. Du skal være påpasselig for at fange de sekunder. Det bliver sagt, at du som sportsfotograf bare sætter motoren i gang, og så kommer billederne af sig selv. Det er den dummeste bemærkning. Det kræver virkelig, at du er totalt koncentreret, hvis du skal fange det rette øjeblik.”

Hvordan er det at dække et VM som fotograf?

”Det er vanskeligt. Du får en vest med en bestemt farve inden hver kamp, der bestemmer, hvor du må sidde. Du må ikke flytte dig fra din stol. Så bliver du smidt hjem. Alligevel er det spændende. Men jeg kan også godt lide fodbold. Jeg er lidt en sportsnørd.”

”Ved at fotografere sport kan du vise en menneskelig anstrengelse og nogle særlige ansigtsudtryk. Der kan fotografiet noget, som tv overhovedet ikke kan. Du kan ramme et nøjagtigt punkt, der siger noget særligt. Og i billedet af de to brødre kan vi alle se, at de har tabt. Det er det fascinerende. Sportsfotografiet kan udtrykke stor menneskelig glæde eller skuffelse.”

Christoftes snurrende jubel

Fotograferet af Palle Hedemann for Scanpix (dengang Nordfoto). Kim Christofte har scoret det afgørende mål for Danmark i straffesparkskonkurrencen, der afgjorde semfinalen mod Holland ved EM i 1992. Palle Hedemann gik bort i 2007, men hans kollega Morten Juhl stod ved siden af, da billedet blev taget, og fortæller historien.

”Palle og jeg har dækket mange slutrunder sammen. Han arbejdede for Nordfoto, så vi arbejdede i det samme hus. Derfor tog Palle tit den ene ende af stadion under Danmarks kampe, mens jeg tog den anden. Så var vi dækket ind,” siger Morten Juhl.

”Her sad Palle og jeg i den samme ende. Der var lodtrækning om pladserne blandt fotograferne, fordi det var en EM-semifinale. Og vi måtte ikke komme ned bag det ene mål, så vi skulle ud på sidelinjen.”

Hvad tænkte I om det?

”Der var ingen grund til at sygne hen i dyb depression. Du må regne med, at du som fotograf bliver behandlet som kvæg nede på banen. Du kan ikke diskutere med kontrollanterne om at komme tættere på. Det er et brutalt hierarki. Sådan er det.”

”Det viste sig, at det var en mere interessant position, fordi den hollandske målmand hele tiden ville op og genere de danske spillere. Og dommeren var slet ikke opgaven voksen, så han skred ikke ind. Men Schmeichel reddede en bold med den ene hånd, og så manglede vi bare, at Christofte skulle score, for at vi gik videre.”

Hvorfor er det et godt billede?

”Det er udtrykket. Hele kropssproget. Det er vinderen. Det er ham, der har sparket bolden i mål. Og det er jo nærmest et tyrefægteragtigt billede. Han løber rundt med armene oppe i luften, og der ligger på en måde en besværgelse i det.”

”Målmanden havde også generet ham inden målet. Men Christofte var virkelig en rolig spiller. En vidunderlig skæg fyr, som var helt iskold. Han gnubbede overskægget lidt og lod fjolset sige det, han ville.”

Hvordan var det at dække en slutrunde, som er blevet dansk historie?

”Det var forrygende. Vejret var fantastisk. Ligesom landsholdet var vi på Berlingske heller ikke klar på at skulle af sted til EM. Vi røg derover hen over hals og hoved, da Danmark blev inviteret. På redaktionen sagde de bare, at vi kunne køre frem og tilbage hver dag.”

”Efter et par dage sagde vi, ”hør her, enten tager vi helt hjem fra EM, eller også bliver vi herovre hver dag”. Og så blev vi. Men i begyndelsen var vi slet ikke forberedte på noget. Det var grinagtigt på en måde.”

Rettet klokken 12.59: Journalisten havde ved en fejl skrevet øverst i artiklen, at vi havde talt med tre fotografer. Som det fremgår af teksten, har vi selvfølgelig kun talt med to.

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12