En søgning på Infomedia og Google peger på, at ordet 'hestekød' siden årsskiftet er blevet nævnt i omtrent 20 gange så mange artikler og indslag på DR og TV 2, som ordet ’offentlighedslov’ er.
Det er en underdækning af offentlighedsloven, mener DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup.
»Jeg kan sige meget fornuftigt om, hvorfor begge historier er vigtige, og der er heller ingen tvivl om, at stort set alle medier har underdækket offentlighedsloven. Jeg synes til gengæld ikke, at man har overdækket hestekød,« siger Ulrik Haagerup til journalisten.dk.
På TV 2 henviser chefen for nyhederne, Jacob Nybroe, til Mikkel Hertz, nyhedschef og kanalchef på TV2 News, som forklarer, at offentlighedsloven egner sig dårligt til at blive formidlet.
»Udgangspunktet er gabende kedsommeligt. Vi vil nødig skræmme seerne væk, men vi er nede i noget pindehuggeri og paragrafvridning. Ikke ligegyldig paragrafvridning, men noget detaillovgivning, som er ganske vanskeligt at videreformidle,« siger Mikkel Hertz.
Ifølge journalisten.dk's søgning på Infomedia og Google har DR nævnt hestekød på net, tv og i radio i 229 forskellige indslag og artikler siden årsskiftet, mens tallet er 68 for TV 2.
I samme periode optræder ordet ’offentlighedslov’ i 13 forskellige artikler og indslag hos DR og tre gange hos TV 2.
TV 2: Kompliceret og hverdagsfjernt
Mikkel Hertz føler sig ikke overbevist om, at alle indslag på TV2 News fremgår af søgningen, og peger på, at dækningen af offentlighedsloven i weekenden var til debat i kanalens ugentlige mediemagasin Presselogen, hvilket søgningen eksempelvis ikke har fanget. Med det sagt mener han dog ikke, at TV 2 på nogen måde har overdækket lovforslaget.
Forklaringen lyder, at det er svært at formidle offentlighedsloven, så den fremstår væsentlig og forståelig for publikum.
»Vi er inde i at definere ministerbetjening. Vi er inde i at redegøre for problematikken med myndighedernes korrespondancer med folketingsmedlemmer, og om den skal være underlagt aktindsigt eller ej. Vi er inde i faglige begrundelser i den endelige beslutning. Bare for at tage nogle af de væsentlige detaljer,« siger Mikkel Hertz.
Men er det ikke død og pine vores ansvar at gøre det indviklede simpelt – er det ikke det, der er kunsten i journalistik?
»Jo, men det er jo heller ikke fordi, at vi ikke har omtalt det. Vi har haft både den ene og den anden i studiet. For eksempel Pernille Skipper, ministeren og folk, der kritiserede den retning, som lovgivningen nu ser ud til at tage. Så det er ikke, fordi vi har undertrykt det. Men lad mig sige det på den måde: Hestekød i IKEA-boller og lasagne i frysedisken er noget, som langt flere mennesker finder vedkommende end lov om offentlighed i forvaltningen. Vi kan godt lide at nørde, men der er grænser for, hvor meget vi kan nørde på noget, som er så snævert et felt. Noget, der er så langt fra de fleste danskeres interessesfære og hverdag,« siger Mikkel Hertz.
Desuden er det på tv svært at få billedsiden og publikum med hele vejen.
»En studiedebat om det vil meget hurtigt blive meget indforstået, og det gør det meget svært at hitte hoved og hale i for seerne,« siger Mikkel Hertz.
Derfor er det også svært at gøre emner som offentlighedsloven sexet i fremtiden.
»Det er tricky, hvis man skal undgå at komme ud i nogle spekulative historier. Man kan sagtens lave de der spekulanthistorier om, hvad offentligheden går glip af, hvis denne her lov var vedtaget og trådt i kraft. Det er der forskellige, der har gjort hen ad vejen. Inklusive fagbladet Journalisten, så vidt jeg husker. Problemet er, at de eksempler ikke altid holder vand, for så bliver der alligevel rejst tvivl om dem, men jeg har ikke noget klart svar,« siger Mikkel Hertz.
DR: Frygt for navlepilleri
Ulrik Haagerup indleder interviewet med journalisten.dk med at sige, at han ikke mener, at hestekød er blevet dækket for meget, men at både DR og andre medier til gengæld har underdækket offentlighedsloven.
Han tror, at det måske skyldes, at journalister er bange for at bruge tid på noget, de tror, at offentligheden vil se som selvsmagende.
»Det er måske en generel tendens til, at vi er lidt for bange for at lave noget, som vores seere, lyttere og læsere synes er noget, som primært handler om vores egne arbejdsredskaber og muligheder,« siger Ulrik Haagerup.
Er frygten velbegrundet?
»Ja, jeg tror, vi er navlepillende, men nej, jeg tror ikke, at det burde forhindre os i at beskæftige os med noget, som er vigtigt for pressen. Fordi det er vigtigt for offentligheden, som vi skal betjene,« siger Ulrik Haagerup.
Samtidig mener han ligesom Mikkel Hertz, at offentlighedsloven er uappetitlig.
»Der er nogle emner, som man kaster sig frådende over, og så er der nogle emner, som ryger gennem filtrene og fingrene. Og offentlighedsloven tilhører i hvert fald den sidste kategori,« siger Ulrik Haagerup.
Han forklarer dog, at det ikke bør være afgørende, hvor stor offentlighedens interesse er for en sag.
»Vores opgave er jo også at gøre noget, der er vigtigt og væsentligt, interessant og så formidle det. Og det er der så heldigvis også mulighed for at komme til, men det er bare meget sent, at vi og andre medier begynder at beskæftige os med det,« siger Ulrik Haagerup.
Hvordan kan I så blive bedre til at løfte de tunge sager?
»Ved at være mere opmærksom på det. Det er heller ikke, fordi vi ikke har beskæftiget os med det, men det har mest været i Orientering og sådanne steder, hvor der også er tid og plads til det. Det er vanskeligere at gøre tilstrækkeligt forståeligt i kortere nyhedsformat. Det er en af de andre årsager til, at det ikke har fået bred appel og udbredelse,« siger Ulrik Haagerup.
Er det bare et vilkår, man må leve med som public service-modtager?
»Nej, det er jo også en af de dele, vi tager fat på, ved at vi har lukket en kanal, som beskæftigede sig med meget korte nyhedsformater, og erstattet den med en ny samfundskanal på DR2, hvor man har mulighed for at gå mere i dybden med emner i en lang række formater. Det er også et eksempel på, at det er den vej, vi ønsker at gå,« siger Ulrik Haagerup.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Munck,
Nu er det jo ikke fordi at diverse aviser og dagblade er blevet oversvømmet med artikler og information omkring hvad den lov betyder. Licens, og evt. ejerskab eller ej (... moms fritagelse/indirekte offentligt støtte) - har de jo også pligt til at informere om noget så vigtigt!
Just saying...
Måske skulle man flytte fokus hen på de dele af lovforslaget, som kan betyde noget for den almindelige, men aktive borger - noget med, at de får bedre muligheder for at se deres kommune i kortene, tjekke lokale forhold, sammenligne egne muligheder med muligheder i andre dele af lokalsamfundet etc. Og så i anden række komme ind på de bagsider ved forslaget, som hidtil alene har interesseret dele af journalistfaget og enkelte andre nørder (ikke mit ord - lånt af andre). I langt den meste af den begrænsede omtale har det set ud, som om loven alene er til for journalister - en gruppe i samfundet, som vi jo ved, at resten af befolkningen i forvejen ikke har sympati for.
Måske skulle man flytte fokus hen på de dele af lovforslaget, som kan betyde noget for den almindelige, men aktive borger - noget med, at de får bedre muligheder for at se deres kommune i kortene, tjekke lokale forhold, sammenligne egne muligheder med muligheder i andre dele af lokalsamfundet etc. Og så i anden række komme ind på de bagsider ved forslaget, som hidtil alene har interesseret dele af journalistfaget og enkelte andre nørder (ikke mit ord - lånt af andre). I langt den meste af den begrænsede omtale har det set ud, som om loven alene er til for journalister - en gruppe i samfundet, som vi jo ved, at resten af befolkningen i forvejen ikke har sympati for.
Public service anno 2013 består åbenbart udelukkende af håndbold, X-factor og Station 2.
Demokrati, offentlighedslov, EU, høringsfrister, faktatjek og kritisk journalistik sælger simpelthen ikke billetter hos danskerne, forstår man på nyhedscheferne for de offentligt ejede mediehuse.
Måske d'herrer nyhedschefer havde godt at komme ud på jobmarkedet igen og overlade stolen, lønnen og den flotte titel til engagerede journalister, der rent faktisk gider levere varen.
Just saying...
Hvis den 4. Statsmagt skal have nogen berettigelse, må den da for h.....,, gøre offentlighedsloven interessant. Den piller da ved fundamentet for demokratiet! Så kom dog i gang!
Flere