Tirsdag aften blev Spadestiksprisen uddelt ved den årlige Et Spadestik Dybere-konference i Kolding. Prisen gik til Peter Graae, Fredrik Bondesen og redaktør Daniel Østa for projektet "Historien om Tornhøj" for TV Øst.

Før prisuddelingen holdt Informations chefredaktør, Christian Jensen, aftenens festtale. Journalisten bringer her talen i fuld længde:

Kære alle,

Hvor har det været en vidunderlig dag fyldt med alle de følelser, alt det engagement og al den viljestyrke, der gør journalistik til verdens vigtigste – og nogle gange smukkeste – fag.

Tak for inspirationen fra de nominerede til Spadestiksprisen 2015. Det er ren og ufortyndet kærlighed til et fag, vi er fælles om at elske.

Hvor er det dog velanbragt med Spadestiksprisen netop i trekantsområdet. Få steder i dansk journalistik og danske medier er mere interessant netop nu.

Vi står i et geografisk centrum ikke bare for fusionen mellem de regionale og lokale dagblade på Fyn, Syd-, Sønder- og Midtjylland. Hvad der sker her i øjeblikket, er i sig selv noget af det mest opmuntrende og perspektivrige, der er sket i dansk presse i nyere tid.

Men vi står også få kilometer fra den redaktion, hvor kuglerne blev støbt til en af de største nationale politiske sager i 2015.

Var det ikke Carl Holst, der om de årelange rygter om hans snarlige entre i landspolitik gerne svarede: Jeg vil hellere være konge i en lorteby end lort i en kongeby.

I dag ved vi jo godt, hvordan det gik med Carl Holst, da han kom til kongebyen.

Men i de nationale medier – og vel egentlig til dels også i de regionale – har vi delvist skabt en forkert fortælling om, hvad det egentlig var, der skete, da Holst kom til hovedstaden.

Det er blevet fortællingen om lokalpolitikerens møde med den nationalpolitiske virkelighed. Om alt det, der kan lade sig gøre, når man er regionsrådsformand og lokalpolitiker. Og om alt det, der ikke kan lade sig gøre, når man er minister og Christiansborg-politiker. Det er en besnærende historie, og vi elsker at fortælle den i København.

Men det var altså ikke alle hovedstadens kommentatorer og politiske kandestøbere, der leverede én eneste belastende mail eller ét eneste bilag. Det har heller ikke min avis, og det var da slet ikke panelet omkring bordet i 'Presselogen'.

Vi leverede snak, snak, snak. Men det grove arbejde blev i første instans klaret på Vejle Amts Folkeblad.

Christian Jensen

Vi leverede snak, snak, snak. Men det grove arbejde blev i første instans klaret på Vejle Amts Folkeblad, der jo i øvrigt i dag fylder 150 år – skål for Vejle Amts Folkeblad.

Historierne i Vejle Amts Folkeblad blev fulgt op af JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende – og flere aviser i samarbejde på tværs af titler. Pludselig kunne jeg se velkendte bylines fra Fyens Stiftstidende, når jeg hjemme hos min mor i Grindsted læste JydskeVestkysten. Og pludselig kunne jeg se velkendte bylines fra JydskeVestkysten, når jeg hjemme hos min svigermor i Tommerup læste Fyens Stiftstidende.

Hvor har det gjort både de enkelte aviser og de enkelte historier bedre. Lige så uskønt forløbet har været for Carl Holst, lige så smukt har det været for det journalistiske fag

Informations grundlægger – Børge Outze (fynbo) – har sagt meget klogt om journalisters pligt til at konfrontere magthaverne med den magt, de udøver over alle os andre. Han har sagt, at vi ikke skal slå på magten. Vi skal kaste magthaverne op i luften, og så skal de nok falde ned og slå sig selv.

Det er præcis den journalistiske metode, Carl Holst har været udsat for, og han tæller fortsat sine blå mærker.

Det er sådan, det skal gøres. Hvor er det bekræftende for journalistikken. Den lokale såvel som den regionale og nationale. Og det er derfor, jeg er så opmuntret over alt det, der i øjeblikket sker med de mange jysk-fynske bladfusioner og avisopkøb. Det skaber helt nye perspektiver for den undersøgende regionale journalistik.

For som journalister og medier kan vi slå uendeligt meget hårdere, når man slår kræfterne sammen og samarbejder på tværs. Og her tænker jeg ikke alene på aviserne. Jeg ser en stor fremtid for journalistikken, hvis vi formår at samarbejde på nye måder på tværs af redaktioner, afdelinger, titler og stationer – og gerne det hele på én gang.

På Information samarbejder vi med hvem som helst. Også flygtninge. Forleden gav vi dem en hel avis, og det gav genklang, ikke bare i Danmark, men internationalt. Vi blev blandt andet citeret i Guardian, Washington Post, BBC News, al-Jazeera og flere australske medier. Det er jo sjovt, og den slags kan sagtens lade sig gøre, hvis vi som medier åbner dørene og inviterer andre indenfor i vores vidunderlige journalistiske verden og virkelighed.

Men det betyder også, at vi indimellem må gøre op med alt det, vi plejer, alt det, vi er trygge ved. Det kan godt give lidt fugtige håndflader og hjertebanken. Vi har nok alle – jeg har i hvert fald – nemmere ved at forlange forandring af andre end levere selv. Men der er kun én ting, vi som journalister skal være bange for. Og det er ikke at gå et forkert sted hen. Det er at blive stående. For i en moderne medieverden er der altså ikke nogen, der venter på os.

Ser jeg problemer? Nej, og da slet ikke, når jeg ser på feltet i dette års spadestikspris. Det er et vidnesbyrd om, at den undersøgende regionale journalistik ikke alene har det godt. Både i antal og kvalitet taler vi om et imponerende højt niveau. I kan være stolte af jeres arbejde, og det skal vi komme tilbage til under prisoverrækkelsen om lidt.

Så lad mig slutte med at sige, at den regionale journalistik bestemt ikke skylder den nationale noget som helst. Tværtimod skylder Christiansborg-journalisterne og alle os andre fra hovedstadsaviserne en omgang til de journalister, der indhentede lorten, da lorten kom til kongebyen.

Skål for det. Skål for den regionale journalistik. Skål for spadestiksprisen 2015. Skål – og tak for ordet.