Tilsvininger, mere eller mindre direkte trusler, hackerangreb, taxaer og pizzaer, der bestilles i ens navn. I denne uge blev det tydeligt, hvor stort omfang digital chikane kan få, når man lægger sig ud med større grupper.

Da bloggeren og DJ-medlemmet Karina fredag lagde en kritisk artikel på sin blog om Facebook-gruppen Offensimentum, udløste hun en omfattende hetz fra nogle af gruppens medlemmer, hvilket foreløbigt har fået Facebook til at lukke gruppen.

Men der er grænser for, hvilke chikanerier man behøver at finde sig i. Det siger advokat Tyge Trier, der har speciale i ytringsfrihed og medieområdet.

”Vi er nødt til at holde ytringsfrihedens fane højt. Der skal være plads og robusthed til en debat, hvor bølgerne går højt. Men efter at have gennemgået nogle af eksemplerne i den aktuelle sag, vil jeg sige, at vi er et stykke ud over den frie debat, vi skal beskytte. Vi er derude, hvor det bliver både hadefuldt og personligt,” siger Trier.

Og når det går over stregen, er der også juridiske muligheder for at sætte en stopper for det. Ifølge Tyge Trier er der overordnet set tre regelområder, man kan benytte til at stoppe den type chikanerier, Karina har været udsat for.

Tilhold med at henvende sig digitalt

’Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning’ er på det seneste blevet brugt i forbindelse med bandeurolighederne. Men den kan også bruges til at forhindre folk i at henvende sig ved ”mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder elektronisk kommunikation”. Og det handler også om sociale medier som Facebook og Twitter, hvor Karina har fået mange henvendelser.

[factbox:0]”Hvis nogle bliver ved med at henvende sig, kan hun i princippet gå til politiet, og så kan de få et tilhold. Henvendelserne skal være af grov karakter, og det skal mere end en gang. Men det er en mulighed,” siger Tyge Trier, der mener, at det også kan gælde, hvis der sidder en person og opfordrer andre til at udføre chikane – eksempelvis at bestille taxaer og pizzaer til journalisten.

Ulovligt at skabe frygt

Et andet område er trusselsparagraffen – §266 i straffeloven – som handler om at ”fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd”. Og trusler kan godt forstås bredere end den direkte trussel om at blive slået ihjel eller få bank.

[factbox:1]”Det behøver ikke være handlingsbestemt, så længe det er et udsagn, der har til formål at gøre folk bange,” siger Trier.

I den aktuelle sag om bloggeren Karina henviser han til et eksempel, hvor en debattør på et Facebook-tråd skriver: ”Jeg håber sgu hende journalisten ender som Kim Wall.”

”Det udsagn nærmer sig i mine øjne trusselsbestemmelsen i §266. Når man skriver i et større forum er det åbent, hvorfor man gør det og hvem det er henvendt til. Der burde afsenderen kunne indse, at det har en så konkret truende karakter, at det skaber frygt hos personen. Så der kan man overveje en politianmeldelse,” siger Tyge Trier og henviser til sagen, hvor en person blev idømt fængsel for at skrive ”Vil du gerne dø?” til politikeren Mai Mercado på en facebooktråd.

[factbox:2]’Luder’ kan være æreskrænkende

Endelig er der injurieparagraffen – §267. Flere af de henvendelser og omtaler, Karina har fået, er i Tyge Triers øjne så ærekrænkende, at de kunne medføre en injuriedom.

”Eksempelvis kunne ordet ’luder’ godt være omfattet af injurier, når en person skriver det offentligt i en klart nedsættende og krænkende betydning – typisk i kombination med andre grove udtryk. I givet fald ville vedkommende få en bøde, og den, som er blevet krænket, ville kunne få tildelt en erstatning for tort.”

Trier tager dog det forbehold, at sproget ændrer sig, og at ord som ’luder’ i visse miljøer er et almindeligt skældsord.

”Det kan godt have betydning at ordene bliver brugt almindeligt. [factbox:3]Det strafferetslige skal jo være reserveret til det groveste. Det er ikke meningen, at hverdagskommunikation kan blive omfattet,” siger han.

Der anlægges i dag ikke mange injuriesager, blandt andet fordi sagens omkostninger kan være store i forhold til det udbytte, man får.

Undskyldning er ofte bedste løsning

I forhold til den aktuelle sag omkring bloggeren Karina og hendes juridiske muligheder skal man ifølge Tyge Trier også se på, hvor meget hun selv gennem sin tone har udfordret sin modpart.

”En del af den retlige vurdering er, hvor meget hun har budt op til dans. Vi må jo sige, at hendes indlæg har en vis polemisk karakter, og når hun vælger at udgive det i eget navn, og ikke på et medie under medieansvarsloven, får det alt andet lige en mere personlig vinkel. Derfor må hun leve med en direkte og kontant kommunikation fra dem, hun kritiserer. Men jeg vil stadig sige, at flere af de her ting går over stregen,” siger Trier.

Han tilføjer dog, at sagerne – bortset fra de allergroveste – ofte bedst løses med en dialog og en undskyldning, ikke mindst når det drejer sig om teenagere.

I sagen om bloggeren Karina, har DJ ydet praktisk og juridisk rådgivning, siden hetzen begyndte i weekenden. Det er endnu ikke klart, om sagen får retslige efterspil.