Pressenævnets kendelse om en kronik i Politiken sætter nye standarder for, hvor meget Politiken skal gennemtjekke fakta i debatstof. Det siger kronikredaktør på Politiken Christoffer Emil Bruun.

»Selvfølgelig skal vi i forvejen være grundige med at gennemgå det, vi trykker, men med den kendelse kommer vi til at være meget nøjeregnende og bruge flere ressourcer på det. Den åbner for en diskussion om, hvor grænsen går for, hvad man kan bringe i en debatartikel,« siger Christoffer Emil Bruun, der understreger, at Politiken anerkender kendelsen og retter ind efter den, ligesom Bo Lidegaard tidligere har udtrykt over for Journalisten.

Helt konkret stod der følgende formulering i kronikken:

”En tredjedel af de 600 voldsramte kvinder, jeg har kendskab til, fortæller, at eksmanden er aktiv i Foreningen Far eller modtager hjælp fra foreningen”.

Christoffer Emil Bruun forklarer, at han bragte den, fordi der er en række forbehold i formuleringerne ”jeg har kendskab til” og ”fortæller”, som ifølge hans vurdering gjorde det til en subjektiv observation og ikke en faktuel oplysning, som Pressenævnet påpeger.

Nævnet skriver ellers, ”at der i debatindlæg må tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og reportager, og at læserbrevsdebatten må have vide rammer,” men her gik det altså over grænsen.

Har ikke tid til at undersøge fakta

Ove Nørhave er debatredaktør på Nordjyske. Han har ikke haft mulighed for at læse kendelsen, men han fortæller, at det er småt med redigering og fakta-tjek af det debatstof, som kommer ind:

»Jeg sidder ikke og retter fakta eller tjekker det. Det har jeg slet ikke ressourcer til. Det er kun, hvis jeg lige kan se, at der er en åbenlys fejl som et navn, der eksempelvis er stavet forkert, eller der står millioner i stedet for milliarder,« siger Ove Nørhave.

»Hvis vi skal være sikre på alle de fakta, der står i debatstoffet, vil det kræve mange ressourcer af os, men også af læserne, fordi de skulle til at medsende referencer til alt,« siger Ove Nørhave.

Tjekker grove beskyldninger

Formuleringen, om hvor mange af medlemmerne i Foreningen Far som har eller ikke har et forhold til en voldsramt kvinde, ville ifølge debatredaktørerne på Berlingske og Weekendavisen ikke være sluppet igennem på de aviser.

»Vi havde ringet til den pågældende kronikforfatter og spurgt, om personen kunne godtgøre for den formulering. Det er grove beskyldninger, som retter sig mod en bestemt forening,« siger Jesper Beinov, der er debatredaktør på Berlingske.

På Weekendavisen bruger vikarierende debatredaktør Jesper Vind en stor del af tiden på at gennemgå fakta i debatstoffet, inden det ryger i avisen.

»Man sparer i virkeligheden meget tid og bøvl ved at gøre det. For hvis der er fejl og udokumenterede påstande, kommer der efterfølgende rigtig mange læserbreve, som man skal forholde sig til. Debatten skal ikke handle om at slå hinanden i hovedet på den måde,« siger Jesper Vind.

Han havde også bedt forfatteren til kronikken i Politiken om at godtgøre for den påstand:

»Når oplysninger hænger i luften, som de pågældende, er det bedre at gøre dem subjektive ved at indsætte nogle forbehold. Men når der er tale om så alvorlige anklager om vold, så skal der ligge dokumentation. Oplysningen er jo næsten en nyhed i sig selv,« siger Jesper Vind.