search

Her får du mere aktindsigt

Chefkontrakter, bødeforlæg, kalendere og samkøring af data. Den nye offentlighedslov sikrer større åbenhed på en række områder.

Chefkontrakter, bødeforlæg, kalendere og samkøring af data. Den nye offentlighedslov sikrer større åbenhed på en række områder.

Den nye offentlighedslov forbedrer på en række punkter journalisters mulighed for aktindsigt.

Det skal være muligt at få indsigt i offentlige toplederes ansættelseskontrakter og deres kalendere.
Derudover bliver KL, Danske Regioner og en række statsejede aktieselskaber nu omfattet af aktindsigt.
Det gælder for eksempel virksomheder som Danske Spil, Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, DR og TV 2, hvor det offentlige ejer mere end 75 procent – for DR og TV 2 gælder det dog ikke adgangen til oplysninger om programvirksomhed, der stiller virksomhederne dårligere i konkurrencen.

Ifølge mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen er det største fremskridt, at journalister ikke skal være så specifikke, når de søger aktindsigt. Det såkaldte "subjektive identifikationskrav" bliver ophævet, og det er det væsentligste fremskridt, mener Oluf Jørgensen.
»Med de nye regler vil man i Danmark kunne spørge om udgifter til PR, reklame og markedsføring i for eksempel de seneste to år. Man behøver ikke vide præcis, hvilken periode eller hvilket PR-bureau der er tale om. Det er et stort fremskridt,« siger han.

Det samme gælder institutioner, der træffer afgørelse på vegne af staten, en region eller en kommune. Det kan for eksempel være "anden aktør" på aktiveringsområdet, a-kasser og bilsyn.
I en kommende offentlighedslov kan journalister også få adgang til bødeforlæg udstedt til en organisation eller virksomhed. Det betyder, at der gives aktindsigt i for eksempel skattebøder og bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Der bliver også åbnet lidt mere op for adgangen til indholdet af kontrakterne for topledere i det offentlige. Hidtil har lønnen været offentlig. Nu kan man også søge aktindsigt i oplysninger om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed.
»Det er jo interessant at vide, hvad en virksomhed eller organisation for eksempel har lagt vægt på, når de laver resultatlønskontrakter,« siger Oluf Jørgensen.

Som noget nyt har medier også ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i myndighedernes databaser – selv om den offentlige myndighed ikke selv har foretaget samkøringen.
»Det vil være et enormt fremskridt,« siger Niels Mulvad, formand for Åbenhedstinget.
Han har i årtier arbejdet for bedre adgang til data i det offentlige.

Den nye lov giver mulighed for at samkøre for eksempel oplysninger om lukkede virksomheder (CVR-registre) med bøder fra Arbejdstilsynet eller smileyordningen. Eller undersøge sammenhængen mellem selvmord og indtagelse af en bestemt form for medicin.
»Det er ting, som vi i dag skal betale for at få lavet, eller som vi nogle gange slet ikke har adgang til,« siger Niels Mulvad, der mener, at det vil styrke tyngden i journalistikken.
»Med en samkøring kan du løfte en historie fra nogle cases til at se, om der er en klar tendens,« siger han.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen