Her er vinderne af FUJ-priserne

Danmarks bedste undersøgende journalistik blev hædret lørdag aften. Der var både priser til Ekstra Bladet og TV 2, men DR blev den store vinder. Se alle vinderne her

DR blev den store vinder, da Foreningen for Undersøgende Journalistik lørdag aften uddelte sine årlige hæderspriser.

Priserne blev uddelt under en festmiddag i Berlingske Medias lokaler, og hele tre af fem kategorier gik til DR-medarbejdere.

Årets Bog blev 'Mørkelygten' af DR-journalist Jesper Tynell. I bogen fortæller en række anonyme embedsmænd om politisk tilskæring af fakta og tal.

Årets Radio blev P1-dokumentaren 'Voldtægt on demand' af Claus Nordahl og Anders Bindesbøll. Udsendelsen afslører en grum tendens inden for børneporno, hvor børn i fattige lande misbruges og transmitteres til resten af verden via webcam. Udsendelsen blev lavet, da Nordahl og Bindesbøll begge stadig var studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Anders Bindesbøll er i dag ansat hos DR Østjylland, mens Claus Nordahl er hos DanWatch, skriver DR.

Også Årets Webprojekt gik til DR-medarbejdere. Bo Elkjær og Kristian Sloth fra DR's undersøgende databaseredaktion modtog prisen for deres omfattende undersøgelse af 45.000 danske konkurser de seneste 10 år. Her kunne de blandt andet påvise, hvor mange penge der i sidste ende går til advokaternes salærer.

I kategorien Årets Avisprojekt vandt Ekstra Bladet for projektet #Friadgang. Her dokumenterer Thomas Gösta Svensson, Anders Ejbye-Ernst, Alexander Sokoler, Steffen Moses og Jens Christian Hillerup, hvordan både borgere, virksomheder og myndigheder har en lemfældig omgang med it-sikkerheden.

Årets TV gik til holdet bag 'Operation X'-udsendelsen 'Den store jobfidus', som er lavet af Monday Media for TV 2. Thomas Sæhl modtog prisen på vegne af holdet, der også tæller Sandie Larsen, Michael Nørgaard, Kasper Vilsmark, Morten Spiegelhauer. De fem har afdækket, hvordan aktivering af ledige kan være en særdeles lukrativ forretning for virksomheder, der er villige til at bøje reglerne.

Prisfesten afsluttede en hel dag med oplæg fra alle nominerede samt udenlandske gæster som James Risen fra New York Times og Kristoffer Egeberg fra Dagbladet i Norge.

Du kan se alle de nominerede her.

Her er vinderne af FUJ-priserne

Danmarks bedste undersøgende journalistik blev hædret lørdag aften. Der var både priser til Ekstra Bladet og TV 2, men DR blev den store vinder. Se alle vinderne her

Vinderne af årets FUJ-priser er fundet, og priserne uddeles i skrivende stund.

Vinderne kåres af Foreningen for Undersøgende Journalistik og belønner journalistiske projekter for grundig metode og for at være ekstra kreative og vedholdende, når det kommer til at grave dybere.

I år blev der slået rekord for antallet af indstillede projekter til FUJ-priserne. Hele 53 journalistiske projekter er indstillet til priser i de seks kategorier avis, tv, radio, bog, magasin og web.

Kategorien magasin er dog i år udgået, da juryen ikke vurderede, at de indstillede projekter levede op til kriterierne.

Artiklen opdateres løbende, når vinderne offentliggøres kategori for kategori.

 

Web:

Vinderen er: Skolefravær / Af Bo Elkjær, Mads Rafte Hein, Kresten Morten Munksgaard, Jens Lykke Brandt, Katrine Birkedal Frich, Maria Rise Børjesen, Thomas Rix / dr.dk

De nominerede er:

Skolefravær / Af Bo Elkjær, Mads Rafte Hein, Kresten Morten Munksgaard, Jens Lykke Brandt, Katrine Birkedal Frich, Maria Rise Børjesen, Thomas Rix / dr.dk

Økonomiske prognoser / Af Kristian Jensen og Kenneth Praefke / Information

 

Bog:

Vinderen er: Halshug / Af Kaare Sørensen / Peoples Press

De nominerede er:

Halshug / Af Kaare Sørensen / Peoples Press

Hvor solen græder / Af Puk Damsgaard / JP Poliitikens Forlag

 

TV:

Vinderen er: De udviste børn / Af Nils Giversen / DR2 Undersøger

De nominerede er:

I skattely / Af Jeppe Gaardboe, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen, Michael Klint, Steen Jensen / DR

De udviste børn / Af Nils Giversen / DR2 Undersøger

Det danske skattely / Af Thomas G Svaneborg, Niels Fastrup, Michael Lund, Nina Munch-Perrin / DR

 

Radio:

Vinderen er: Den vietnamesiske skunkmafia / Af Jens Vithner Hansen og Jonas Damstrup Fried / P1 Dokumentar

De nominerede er:

Den vietnamesiske skunkmafia / Af Jens Vithner Hansen og Jonas Damstrup Fried / P1 Dokumentar

Den Glemte Tolk / Merle Strand Banggaard / P1 Dokumentar

 

Avis:

Vinderen er: NSA's danske forbindelse / Af Sebastian Gjerding, Henrik Moltke, Anton Geist, Laura Poitras / Information

De nominerede er:

Lars Løkke – Danmarks moralske statsminister? / Af Sverre Quist, Per Mathiessen, Janus Østergaard, Steen Larsen, James Kristoffer Miles og Hans Christian Blem / Ekstra Bladet

Skats ejendomsvurderinger / Af Hans Drachmann / Politiken

Lægernes tag-selv-bord / Af Morten Pihl / Jyllands-Posten

NSA's danske forbindelse / Af Sebastian Gjerding, Henrik Moltke, Anton Geist, Laura Poitras / Information

 

Senest opdateret kl. 20.55: Alle vinderne er fundet

0 Kommentarer