Her er vindere og tabere med ny mediestøtte

Hvis Dyremose-udvalgets forslag bliver til lov, kommer medier som Mandag Morgen og Altinget på mediestøtten. Til gengæld rammer det gratisaviser og lokalblade. Se vinderne og taberne her. (Opdateret 1/10 kl. 9.20)

Hvis Dyremose-udvalgets forslag bliver til lov, kommer medier som Mandag Morgen og Altinget på mediestøtten. Til gengæld rammer det gratisaviser og lokalblade. Se vinderne og taberne her. (Opdateret 1/10 kl. 9.20)Dyremose-udvalgets rapport blev fremlagt tidligere i dag. Som en del af rapporten har udvalget nævnt en lang række medier, der vil blive påvirket positivt eller negativt, hvis anbefalingerne går igennem.

Hvem der rammes afhænger af, om det såkaldte ejerskabskriterium bliver vedtaget. Udvalget har ikke forholdt sig til, om et sådant kriterium er en god ide, men har noteret konsekvenserne af en ny mediestøtte både med og uden.

Ejerskabskriteriet handler om, hvorvidt organisationer og fagforeninger må eje et medie. Hvis ejerskabskriteriet bliver vedtaget, kan fagblade ikke få støtte.

Her er oversigten over vindere og tabere MED ejerskabskriteriet:

Udgår af støtteordningerne:
• Arbejderen (ejes af et politisk parti)
• Ingeniøren (ejes af en brancheorganisation)
• Danske Kommuner (ejes af en offentlig institution)
• De udenlandske dagblade (produktionsstøtte)
• Samsø Posten (for lille redaktionel masse)

Får markant nedsat støtte:
• 24timer
• MetroXpress
• Århus Stiftstidende
• Randers Amtsavis
• Holbæk Amts Venstreblad (nu Nordvestnyt)
• Fyns Amts Avis

Nye støttemodtagere:
• Altinget.dk
• Avisen.dk
• Dagens Medicin
• DK-Nyt
• Jern og Maskinindustrien
• Licitationen
• Ugebrevet Mandag Morgen
• Urban
• Økonomisk Ugebrev

Hvis IKKE ejerskabskriteriet bliver vedtaget, kan også følgende følgende medier få støtte:
• Agenda
• Dansk Handelsblad
• DI Business
• Fagbladet 3F
• Fagbladet Folkeskolen
• Fagbladet FOA
• Sygeplejersken
• Ugebrevet A4

Det er vigtigt at understrege, at listen oven for ikke er udtømmende, men blot eksempler udvalgt af Dyremose-udvalget.

Du kan downloade hele rapporten her.

(Opdateret 1/10 kl. 9.20: Vi havde ikke tidligere skrevet, at Holbæk Amts Venstreblad er blevet sammenlagt med Kalundborg Folkeblad og i dag hedder Nordvestnyt, da listen er fra rapportens bilag. Det er nu indføjet.)

7 Kommentarer

Ole Bach
3. OKTOBER 2011
Re: Her er vindere og tabere med ny mediestøtte

Hvorfor får fagbladene ikke deres portostøtte igen ?

Medieordførerne fra - S, SF og Enhedslisten har flere gange de seneste 4-5 år bekræftet, at de vil genindføre den portostøtte for fag- og organisations-bladene, som VKO-regeringen fjernede.

Fordi fagbladene og organisationsbladene er vigtige led i fødekæden af historier til større, landsdækkende medier, både aviser og radio-TV.

Og portostøttens bortfald har kostet 5-600 blade døden.

Er det igen Det Radikale Venstre / Højre, som generer fagbevægelsen...?

Med venligt-undrende hilsen

Ole Bach

Michael Bjørnbak Martensen
2. OKTOBER 2011
Re: Her er vindere og tabere med ny mediestøtte

Det virker altså noget besyndert, at 3F ikke er med på listen. For det første fordi de store idragydere til dagbaldene, at de kan sætte politiske dagsordener og de udover de demokratiske kvaliteter og har en stab af nogen af landets bedste journalister.

Og se rman på Folkeskolen er der tale om samfundets arnested for demokratiet. 

 Agenda har om nogen præsteret at levere produkter, der har været dagsordensættende på mange niveauer - og at de ydermere er digitale er da helt i tråd med den udvikling, som Dyremose-udvalget også har indset. 

 Her skal Dyremose da vist lige have set på anbefalingerne igen. 

Andreas Marckmann Andreassen
1. OKTOBER 2011
Re: Her er vindere og tabere med ny mediestøtte

Kære Bjarne Hansen.

Tak for din kommentar. Det er naturligvis en fejl. Den skyldes, at listerne er fra rapportens bilag. Tak fordi du gjorde opmærksom på det, det er nu indføjet.

Niels Riis Ebbesen
1. OKTOBER 2011
Re: Her er vindere og tabere med ny mediestøtte

Det er da meget mere flovt, at Jorurnalisten.dk mener, at det er en vindersag, at 90% af landets journalister er på supplerende bistandshjælp...!

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Bjarne Hansen
30. SEPTEMBER 2011
Re: Her er vindere og tabere med ny mediestøtte
Det er lidt flovt, at journalisternes fagblad ikke ved, at Holbæk Amts Venstreblad ikke eksisterer længere. HAV og Kalundborg Folkeblad er blevet til NordvestNyt.

Flere