Canadiske Amber Bracken har taget verdens bedste pressefoto det forgangne år og modtager prisen for World Press Photo of the Year ved organisationens prisuddeling.

Prisen får hun for sit foto af børnekjoler hængt op på kors, der står langs en vejkant ved Kamloops Indian Residential School, der var en af de særlige kostskoler for oprindelige folk i Canada. Fotoet er taget for New York Times.

Ved skolen blev der i maj 2021 opdaget en massegrav med de jordiske rester af 215 børn, der var ned til tre år ved deres død.

Skolen var en del af et system, hvor børn af oprindelige canadiere blev tvangsfjernet fra deres forældre og indskrevet på kostskoler. Her skulle de aflære deres sprog og kultur og tilpasse sig vestlig kultur.

En undersøgelseskommission konkluderede i 2015, at systemet var ’et kulturelt folkedrab’, og at der både fandt overgreb, fejlernæring og voldtægter sted på skolerne.

”Det er en type billede, der smelter sig fast på hukommelsen og giver en slags sansereaktioner. Jeg kunne næsten høre stilheden i fotografiet. Et stille øjeblik, der gør koloniseringens historie op. Ikke kun i Canada, men i hele verden,” udtaler Rena Effendi, der er formand for World Press Photos globale jury.

Årets fotohistorie

World Press Photos pris for årets fotohistorie går til australske Matthew Abbott, der har fulgt indfødte australieres strategiske afbrændinger af underskov for at forhindre større skovbrande.

Fotoserien er bragt i National Geographic.

”Den var så godt sat sammen, at du ikke engang tænker på billederne hver for sig. Du ser dem som en helhed, og det var virkelig velgennemført,” siger Rena Effendi.

Afbrændingerne kaldes ’cool burning’ og handler om kun at brænde underskov, der ellers kan være næring for større skovbrande. Nawarddeken-folket har praktiseret metoden i tusinder af år for at beskytte deres 1,39 million hektar store hjemland.

Amazonas-fotos vinder for langtidsprojekt

Lalo de Almeida, Brasilien, vinder prisen i kategorien Long-term Project Award.

Fotografen står bag projektet ’Amazonian Dystopia’, der er bragt i Folha de São Paulo. Projektet tager afsæt i truslerne mod Amazonas-regnskoven, de er udsat for afskovning, minedrift, udvikling af infrastruktur og udnyttelse af skovens ressourcer.

Det er projekter, der for alvor har taget fart under præsident Jair Bolsonaro, og som rammer de 350 forskellige indfødte grupper i Amazonas.

”Projektet portrætterer noget, der ikke kun har negative effekter på det lokale, men også det globale samfund, og som kan udløse kædereaktioner på globalt plan,” siger Rena Effendi.

Video vinder i den åbne klasse

Isadora Romero fra Ecuador vinder prisen i kategorien for årets åbne format for projektet ’Blood is a Seed’, der er en video bestående af digitale og analoge fotografier.

Videoen rejser spørgsmål om frø, der forsvinder, tvunget migration, kolonisering og tab af viden om forfædre i landsbyen Une i Colombia. Romero fortæller en personlig historie ved at rejse i fodsporene på sine bedste- og oldeforældre, der var ’frøvogtere’ i landsbyen og opdyrkede flere kartoffel-sorter, hvoraf kun to eksisterer i dag.

”Der er så mange lag i historien med brug af både lyd, video, stillbilleder og sekvensering,” udtaler Clare vander Meersch, medlem af den globale jury.

Vindere fundet i nyt system

Årets vindere ved World Press Photo er fundet ud fra et nyt system, der skal sikre større repræsentation ved konkurrencen.

Før de globale vindere er blevet udpeget, har de regionale juryer fra for eksempelvis Afrika, Sydamerika og Asien ikke bare skullet vælge vindere ud fra billedernes kvalitet og historiens væsentlighed, men også sikre, at mindst 25 procent af vinderne er lokale i det land, hvor historien er fotograferet, og at mindst 25 procent identificerer sig som kvinder eller non-binære.

Ændringerne i årets konkurrence kommer efter årtiers kritik af World Press Photo for ikke at leve op til sit navn og afspejle hele verden. Eller kort sagt; for at være for hvidt, for vestligt og for mandsdomineret.

80 procent af de i alt 4.282 fotografer, der sidste år sendte billeder ind til konkurrencen, var mænd, og mere end 85 procent af dem kom fra enten Europa, USA eller Asien, hvilket her primært vil sige Kina.

”Det er på ingen måde repræsentativt for alt det utrolige talent, der er inden for fotojournalistikken over hele verden,” har direktør for konkurrencen Anna Lena Mehr tidligere udtalt.