Her er status efter panikdagen

Omkring 60 mediestuderende får ikke en praktikplads denne gang, lyder vurderingen fra Pia Færing her ca. tre uger efter panikdagen. Hun forventer, problemet bliver løst i efteråret 2018. ”Vi har styr på det,” siger hun
  • Anders Hviid / DMJX
    "For de studerende, der mangler en plads, er det en træls oplevelse. Men for praktiksystemet er der ingen panik,” siger praktikkoordinator Pia Færing
01.12.2017 · 08:42

Der er fortsat problemer med at finde praktikpladser til alle mediestuderende. Men problemet er ikke vokset med den seneste praktiksøgningsrunde 8. november 2017, fortæller praktikkoordinator på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) Pia Færing.

Hun vurderer, at restgruppen bliver af samme størrelse som ved sidste praktikrunde.

”Det vil sige cirka 60 i alt. Og med de prognoser, vi har lavet, er de allerede væk næste efterår,” siger hun.

Dagen efter Store Matchdag 8. november 2017 havde omkring 100 mediestuderende fra DMJX, SDU og RUC ikke fundet en plads.

Ingen panik for praktiksystemet

Manglen på praktikpladser udløste en pukkel for to år siden, forklarer Pia Færing.

”Denne gang holder vi situationen stangen – og vi kan se, hvornår problemet bliver løst. For de studerende, der mangler en plads, er det en træls oplevelse. Men for praktiksystemet er der ingen panik. Vi har styr på det,” forsikrer hun.

I efteråret 2018 bliver praktikken flyttet fra 4. til 5. semester. Det betyder, at der ”mangler” en hel årgang af ansøgere i søgningen efteråret 2018.

Ærgerligt hvis de opgiver journalistdrømmen

Den gruppe af studerende, Pia Færing bekymrer sig mest for lige nu, er de studerende, der ikke fik praktikplads i foråret 2017 og derfor har taget orlov eller valgt at fortætte på 7. semester.

Blandt disse 40 studerende har 10 fortsat ikke fundet en plads.

”Nogle af dem, der var til overs fra foråret, fik eftertragtede pladser på for eksempel Kristeligt Dagblad, Ingeniøren og Politiken. Det viser, at bare fordi man ikke får en praktikplads, skal man ikke have tatoveret taber i nakken. Men det vil være ærgerligt for de 10, der nu er tilbage, hvis de opgiver drømmen om at blive journalister, bare fordi de ikke kan finde en praktikplads,” forklarer hun.

5-7 praktikpladser på vej

Efter Store Matchdag er det lykkes at skaffe en række nye praktikpladser, blandt andet på TV2 Lorry, i Styrelsen for Patientsikkerhed og ved en content marketing-udgivelse målrettet byggebranchen.

Pia Færing forventer, at der vil komme yderligere 5-7 pladser inden 1. februar 2018.

”Det er pladser, hvor vi har godkendt praktikstedet, men hvor der mangler en økonomisk godkendelse til at ansætte en praktikant.”

Kommentar

Seneste jobopslag

Finansministeriet søger erfaren pressemedarbejder

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 27.08

Video-journalist

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 03.09

Danmarks Lærerforening søger kommunikations- og analysechef

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 20.08

Social media and video manager

Egmont Administration
Ansøgningsfrist: 22.08

Pressekonsulent søges til BUPL

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.08

Information søger journalister med undersøgende profil

Information A/S
Ansøgningsfrist: 27.08

Senior Press Officer til mediehåndtering

Ørsted
Ansøgningsfrist: 17.08

Skatteministeriet søger en skarp presserådgiver

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 17.08

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 31.08

Styrelsen for Patientsikkerhed søger kommunikations- og pressechef

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 27.08

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08