Her er sommerens store mediehistorier

Næppe var journalisten.dk gået på ferie, før en af årets største medienyheder landede med salget af Berlingske Media. Her er et overblik over denne og fire andre af sommerens store historier på medieområdet
28.07.2014 · 12:46

Berlingske Media solgt

30. juni kunne berlingske.dk lancere nyheden om, at Berlingske Media bliver overtaget af den belgiske mediekoncern De Persgroep. Den hidtidige ejer, Mecom, har solgt Berlingske i en pakke med den hollandske Wegener-koncern til en samlet pris af 1,832 milliarder kroner.

De umiddelbare reaktioner på salget har været på den positive side. Både fra medarbejder- og ledelsesside har der været glæde over, at man er blevet solgt til en koncern, der er kendt for sine publicistiske ambitioner.

»Jeg ved om ejerne, at det er en seriøs, publicistisk virksomhed, som udgiver en række titler, vi meget gerne vil associeres med. Helt overordnet ligner De Persgroep Berlingske Media meget mere end Mecom, og jeg er helt afgjort tryggere ved vores kommende ejere, end jeg har været ved Mecom," lød det fra Berlingske-tillidsmand Uffe Gardel i et interview med Mediawatch.

Det store spørgsmål har dog været, hvilke interesser en belgisk mediekoncern har i at involvere sig på dansk jord. Spekulationerne har derfor primært gået på, at De Persgroep først og fremmest har været interesseret i den hollandske Wegener-koncern, som man tidligere har budt på, og at Berlingske mere eller mindre er fulgt med som det tynde øl.

Det afviser Berlinskes koncerndirektør, Lisbeth Knudsen, dog.

»Vi har i de sidste 14 dage haft en intensiv dialog med De Persgroep. De har været inde og kigge på, om de nu synes, at den danske forretning var interessant at investere i. De er kommet til den konklusion, at det var den og er den. Det er en veldrevet virksomhed efter deres konklusion, og derfor besluttede de at gå efter den samlede handel,« sagde hun til Politiken umiddelbart efter salget.

Politi må ikke granske Se og Hør-kildebaser - endnu

»Det er en rigtig god nyhed. Ikke bare for Aller Media, men også for jer som journalister,« lød det ifølge tv2.dk fra advokat Hans Jakob Folker 22. juli, da Højesteret havde fastslået, at Politiet ikke må begynde at søge i kildedatabaser hos Aller, før Højesteret er kommet med en endelig afgørelse om brugen af kildematerialet.

I forbindelse med opklaringen af sagen om tys-tys-kilden på Se og Hør har politiet beslaglagt en hel del datamateriale med oplysninger om kilder. Aller Media har nægtet at give politiet adgang til kildematerialet af hensyn til princippet om kildebeskyttelse, men Østre Landsret fastslog i en kendelse 11. juli, at politiet har lov til at søge i det beslaglagte materiale, så længe man kun bruger særlige søgeord som 'politi', 'sygeplejerske', 'operatør' og politiets tjenestemobil-numre.

Aller Media kærede afgørelsen til Højesteret og bad samtidig om, at højesteretsafgørelsen skulle have opsættende virkning, hvilket betyder, at politiet - trods landsrettens afgørelse - ikke må begynde granskningen, før Højesteret er kommet med en afgørelse.

Og det ønske valgte Højesteret altså at følge.

”Reglerne om kildebeskyttelse i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10 har til formål at beskytte kilden mod identifikation. Under hensyn hertil finder Højesteret, at formålet vil forspildes, hvis ikke ansøgningen tillægges opsættende virkning, for så vidt angår fuldbyrdelsen af den del af Østre Landsrets afgørelse, der vedrører spejling og gennemsyn af det beslaglagte materiale,” skrev Højesteret i sin begrundelse.

Det konfiskerede materiale får derfor lov at ligge uberørt hos politiet, indtil Højesteret endeligt beslutter, om politiet skal have lov at gennemse databaserne under hensyn til sagens efterforskning, eller om de skal holde fingrene væk af hensyn til kildebeskyttelsen.

Erhvervsjournalist sigtet for kursmanipulation

En dansk erhvervsjournalist er blevet sigtet for at tjene penge på positivt at omtale virksomheder, som han selv har investeret i. Bagmandspolitiet vurderer, at journalisten gennem sine anbefalinger har skabt kursstigninger, der har givet ham og hans kompagnon gevinster for omkring 100.000 kroner.

De positive omtaler er angiveligt sket i magasinet Penge og Privatøkonomi, hvor journalisten tidligere har været ansat. Det er anden gang inden for få år, at magasinet er indblandet i en sag om kursmanipulation. I 2012 blev en tidligere redaktør for magasinet idømt otte måneders ubetinget fængsel og en millionbøde i Højesteret for kursmanipulation, efter at han i 2008 havde scoret kursgevinster på positiv omtale af aktier, han selv havde investeret i.

I modsætning til medier som Jyllands-Postens Erhverv og Økonomi og Berlingske Business må journalister på Penge og Privatøkonomi gerne ejer aktier i danske virksomheder, og de må også gerne skrive om aktier, de selv ejer. Det princip forsvarer chefredaktør Esben Sylvest i et interview med Mediawatch.

»Det siger sig selv, at hvis vi havde totalt forbud mod at eje aktier, og journalisterne efterlevede det forbud, ville de aldrig havne i den her situation. Men vi tror på, at for at kunne skrive om aktier på et tilstrækkeligt engageret og indsigtsfuldt niveau, som vi forventer i vores magasin, forudsætter det, at man selv har en tilknytning til aktiemarkedet,« siger han.

Bonnier, som ejer Penge og Privatøkonomi, har dog nu valgt at stramme de interne regler for magasinets journalister. Hidtil har journalisterne ikke måttet handle med aktier, der bliver omtalt i bladet, tre uger før og tre uger efter udgivelsesdato. Men den karensperiode har magasinet nu udvidet til fire uger før og 12 uger efter udgivelse.

Københavns Byret har nedlagt navneforbud i sagen. Den sigtede journalist er endnu ikke tiltalt. Han erklærer sig ifølge sin forsvarer ikke-skyldig, men er ikke kommet med yderligere kommentarerer til sigtelsen. Ifølge forsvareren kan den slags sager ofte trække ud i både måneder og år.

Cavling-vinder får kritik af Pressenævnet

I januar kunne DR-journalisterne Jeppe Gaardboe, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen, Michael Klint og Steen Jensen hæve Cavling-statuetten, som de fik for dokumentarserien ’I Skattely’, der i fire programmer afslørede, hvordan skatterådgivere hjælper med at gemme store millionbeløb i eksotiske skattely.

Afsløringerne kom blandt andet i hus ved hjælp af skjulte kameraer, der dokumenterede, hvordan DR’s undercover-investorer blev rådgivet i at omgå dansk beskatning.

Men nu har Pressenævnet imidlertid udtalt kritik om udsendelsens brug af skjult kamera. Det er dog kun i forhold til optagelserne af en enkelt rådgiver, nemlig advokaten Thomas Frøbert, at DR ifølge Pressenævnet ikke burde have brugt optagelserne. Nævnet lægger vægt på, at Frøbert ikke selvstændigt tog initiativ til rådgivning om muligheden for at undgå beskatning i Danmark, og at optagelserne ikke indeholder opfordringer til at omgå eller undgå dansk beskatning.

Det er både Advokatfirmaet Bech-Bruun og tidligere revisor Søren Steenholdt, der har klaget til Pressenævnet over udsendelsen 'I Skattely', som blev vist den 11. november 2013 på DR1. Klagerne indeholdt i alt 10 punkter, og Pressenævnet valgte at udtale kritik i to af de 10. Ud over optagelsen af Thomas Frøbert får DR kritik for at have undladt at medtage en mail fra Søren Steenholdt forud for hans skatterådgivning.

Direktør for DR Danmark Anne-Marie Dohm tager kritikken til efterretning, men lægger vægt på, at Pressenævnet overordnet fastslår, at de skjulte kameraer har været en relevant metode at tage i brug.

»Det, serien helt overordnet dokumenterede, og som DR fik etableret en debat om - rådgivning om skattely - gælder fortsat. Vi hæfter os også ved, at Pressenævnet ikke kritiserer substans eller indholdet af den dokumentation, som serien indeholder,« udtaler hun ifølge en pressemeddelelse fra DR.

Medier registrerer kilder ulovligt

At registrere sine kildeoplysninger i databaser er almindelig praksis på mange medier, men det er faktisk ulovligt, hvis ikke man har meldt det til Datatilsynet, og det har kun 80 ud af omkring 1.000 danske medier.

Persondataloven siger, at man skal have borgeres samtykke, før man må registrere dem i databaser. Medier, der anmelder deres kilderegistre til Datatilsynet, bliver imidlertid undtaget af denne lov af hensyn til ytringsfriheden. Men har man ikke anmeldt sit register, er det i realiteten en ulovlig praksis.

»Det er en potentiel bombe under medierne, fordi de kan blive mødt af krav fra registrerede borgere om at få udleveret, berigtiget eller slettet oplysningerne. Det er ganske alvorligt,« siger professor i medieret ved Aarhus Universitet Sten Schaumburg-Müller til Politiken.
Ifølge Politikens oplysninger har større medier som Metroxpress, Aller Media, Søndagsavisen og Radio24syv samt 7 af 8 TV 2-regioner ikke anmeldt deres redaktionelle databaser, og Danske Medier erkender, at der har været for lidt fokus på reglerne. De vil nu opfordre deres medlemmer til at overveje at anmelde kilderegistrene.

»Det er væsentligt at anmelde databaserne, hvis man vil være stensikker på ikke at komme i konflikt med andre regler. Helt grundlæggende vil der være masser af oplysninger, som medier slet ikke må behandle efter persondataloven, så der er nødt til at være denne undtagelse for journalistisk virksomhed,« siger chefjurist Holger Rosendal til Politiken.

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

Informationsmedarbejder til Kvalitet & Udvikling

Lolland Kommune
Ansøgningsfrist: 21.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe- og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 21.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10