Her er reglerne for, hvornår en korrespondent må stemme

Er det rigtigt, at udlandskorrespondenter ikke må stemme ved folketingsvalget? Har DR en fordel som statslig virksomhed? Blandt andre David Trads har på nettet rejst debatten. Journalisten har undersøgt sagen

Op til valget har en række tidligere og nuværende udenrigskorrespondenter diskuteret – blandt andet på Twitter – om de mister stemmeretten, når de forlader Danmark.

9. juni skrev tidligere USA-korrespondent David Trads, at DR's mand i Washington, Oliver Routhe Skov, ikke har stemmeret:

”Oliver må ikke stemme ifølge loven – for så skal han bo i dk,” tweetede David Trads.

Esben Bjerre, vært på DR-programmet 'Monte Carlo', spurgte:
”Heller ikke når han nu stadig har det lækre rødbedefarvede pas? Hvor frækt!”

Philip Khokhar, DR-korrespondent i Kina, blandede sig også i debatten.

”DR er en statslig myndighed, derfor stemmeret til medarbejdere i udlandet.”

10 år uden stemmeret

David Trads, som nu bor i Danmark, siger til Journalisten:

»DR's korrespondenter har alle fordele her i verden. Blandt andet den fordel, at de må kalde sig statsansatte, når de er ude i verden – og så må de stemme.«

Marcus Rubin fra Politiken er netop vendt tilbage til Danmark efter en årrække i Beirut, Jerusalem og New York.

»I 10 år måtte jeg ikke stemme. Jeg kunne søge om at bevare min stemmeret i et par år – og det gjorde jeg. Men efter to år kunne jeg ikke forlænge mere, og så mistede jeg stemmeretten,« siger Marcus Rubin.

»Jeg synes, det er mærkeligt og en lidt gammeldags måde at se på det,« tilføjer han.

Man føler sig mindre danske

I en artikel på tv2.dk har Steffen Jensen forklaret, at han er ked af, at han ikke kan stemme. Han har i 25 år været TV 2's mellemøstkorrespondent og bor i Jerusalem.

”Det er lidt sært og også en smule vemodigt. Blot fordi man bor langt væk, føler man sig ikke mindre dansk – snarere tværtimod,” sagde Steffen Jensen.

Men kan det virkelig passe, at udenrigskorrespondenter for DR bevarer deres stemmeret i udlandet, mens kollegerne udsendt for TV 2 eller Politiken ikke gør?

Noget kunne tyde på det, når man læser Valgretsnævnets beretning fra 2000-2006. Her står der sort på hvidt, at en række grupper af danskere beholder deres stemmeret, selv om de bor i udlandet. En af disse grupper er ”udsendte korrespondenter for Danmarks Radio”. Andre medier er ikke nævnt.

Valgkontor: Ingen forskel på DR og TV 2
Men ifølge valgkonsulent Christine Boeskov fra Økonomi- og Indenrigsministeriet bevarer udsendte for private virksomheder også deres valgret.

»DR er en af de offentlige virksomheder, man kan være udsendt for. Men reglen gælder også for herværende private virksomheder, og dermed er der ikke nogen forskel på, om man er udsendt for DR eller TV 2,« siger hun.

Hun forklarer, at udenrigskorrespondenter ligesom andre udsendte kan optages på valglisten i to år ad gangen. Men der er en maksimalgrænse på omkring 10 år.

Freelancere dårligere stillet

Den gruppe, som er dårligst stillet, er freelancere. De kan nemlig ikke sige, at de er udsendt på vegne af en arbejdsgiver. Om de kan stemme, afgøres fra sag til sag.

»Det vil være op til en konkret afgørelse, som Valgnævnet træffer,« siger Christine Boeskov.

Da Journalisten præsenterer Davis Trads for Indenrigsministeriets forklaring, er han tilfreds med, hvordan reglerne faktisk er:

»Det centrale er, at der skal være identiske regler for alle danskere, uanset om de er udsendte for en privat eller offentlig virksomhed. Hvis det ikke var tilfældet, ville reglerne være diskriminerende,« forklarer han.

Marcus Rubin fra Politiken skriver i en mail, at han sandsynligvis mistede stemmeretten, fordi han i en periode freelancede i udlandet. Og Steffen Jensen – ja, han falder ganske enkelt for 10-års reglen, fordi han har været ude i 25 år.

2 Kommentarer

Anne M. Sorensen
3. NOVEMBER 2015
Jeg har boet i Chile i 8 år
Jeg har boet i Chile i 8 år som udsendt for Politiken og har tilfældigvis været i Dk under begge folketingsvalg, der har været afholdt i den periode. Begge gange gik jeg ind på Borgerservice og stemte, hvorefter min ret til at stemme så blev afgjort af valgrådet. Begge gange blev min stemme accepteret. Jeg har også tænkt mig at stemme til EU-valget.
Tina Gustavsen
17. JUNI 2015
Kristian Mouritzen fra
Kristian Mouritzen fra Berlingske fastholder, at reglerne ikke bliver fortolket, sådan som valgkonsulenten beskriver det. Både han og hans kone har fået afslag på deres ansøgninger. Og de har IKKE opholdt sig i udlandet i 10 år.