Her er regeringens medieudspil

Regeringen ønsker at oprette en særlig pulje for distriktsaviser og og ugeaviser. Radio24syv skal beskæres med 33 procent. DR skal højst have fire tv-kanaler, og indholdet skal gøres tilgængeligt fra andre mediers platforme, en ny radiokanal og en tv-kanal kommer i udbud. Sådan lyder nogle af indholdspunkterne i regeringens medieudspil

Public service-puljen øges gradvist fra 35 til 220 mio. kr. årligt, 40 procent af TV 2 skal sælges, ny tv-kanal og ny DAB-radiokanal med fokus på kulturformidling skal i udbud, støtten til nye medier øges, og digitale nyhedsmedier momsfritages. Det er nogle af initiativerne i regeringens samlede medieudspil ‘Nye medier, nye vaner, nye tider’, der offentliggøres i dag.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Hovedpunkterne i udspillet svarer dermed til mange af de oplysninger, der allerede har været fremme i flere medier. For eksempel skal Radio24syv beskæres med 33 procent.

På pressemødet sagde Mette Bock, at den kommende koncession for Radio24syv vil have færre begrænsninger på indholdet, eksempelvis at det skal være taleradio og i forhold til genudsendelser. Desuden vil det være tilladt for Radio24syv at bringe reklame.

Roser og skærer 24syv

”Jeg synes personligt, at Radio24syv har gjort det rigtig godt og har formået at etablere sig. Men set ud fra en iværksætter-tankegang: Nu har der været en stabil periode – og nu skal vi sætte bidraget ned,” forklarede Mette Bock.

En journalist fra Radio24syv ville gerne have ministeren til at forklare formålet med at beskære Radio24syv.

”I skærer på indholdet for at styrke det. Når I skal styrke partierne imod mediepresset på Christiansborg, giver I flere penge til jer selv. I har lige givet jer selv 52 millioner. Jeg forstår ikke logikken, hvordan kan I styrke mediernes indhold ved at tage penge?” spurgte han.

Hvortil Mette Bock svarede med en reference, der gik igen flere gange under pressemødet, nemlig at en øget privatisering kan skabe grundlag for mere og bedre indhold.

”Jeg vil vove den påstand, at danske private medier leverer rigtig meget godt indhold. Så definitionen på godt indhold er ikke, at det er statsstøttet.”

DR-indhold hos andre medier

I forhold til DR gjorde Mette Bock et stort nummer ud af, at DR’s indhold ikke længere skal være låst til DR’s platforme, men være tilgængeligt eksempelvis på andre mediers platforme.

”Vi ønsker at pålægge DR, at man også kan tilgå enkeltprogrammer fra andre platforme. Det skal være meget nemmere at tilgå DR’s programmer kommer på de platforme, borgerne er på,” sagde Mette Bock og gav som eksempel, at tro-programmer fra DR kunne ligge på Folkekirkens website folkekirken.dk.

Hvordan DR skal se ud efter besparelsen på 20 procent, er noget, der skal fastlægges nærmere i en public service-aftale mellem DR og regeringen, og den bliver først forhandlet, når medieforliget er på plads, fortalte Mette Bock.

Hun afkræftede samtidig, at regeringen på forhånd har besluttet, at DR skal sløjfe eller udlicitere nogle af DR’s radio- eller tv-kanaler.

”Der er dog en ting, der ligger fast fra regeringsgrundlaget, nemlig at DR skal have færre tv-kanaler. Vi siger, der skal være maksimalt fire. Og i steget for at pege på hvilke, siger vi hellere, at DR skal gentænke sig selv som kulturformidlinginstitution. Vores opfordring er: Gentænkt hele den her kanalstruktur forfra.”

Mette Bock nævnte desuden, at DR vil få som opgave at få digitaliseret alt indhold, også arkivindhold, så det senest 2023 vil været åbent og gratis tilgængeligt for alle.

Støtte fra landsdækkende til lokale medier

Regeringen ønsker at ændre balancen mellem landsdækkende og lokale/regionale medier, fortalte Mette Bock. Det vil indebære, at noget af støtten til landsdækkende medier skal skubbes ud til regionale og lokale medier, sagde hun uden at uddybe, hvilken form for støtte til landsdækkende medier, der skal være mindre af. Til gengæld nævnte hun konkret en pulje, der bliver oprettet til landets ugeaviser.

”Engang var det bare trykte reklameaviser. Men i dag er det medier, hvor der laves meget god journalistik, og hvor der er ansatte journalister. Det vil vi gerne skubbe til,” sagde hun.

Hun adresserede selv, at det kan virke selvmodsigende, at regeringen vil styrke regionale og lokale medier, samtidig med at man vil spare på tilskuddet til TV 2-regionerne.

Det kan jeg godt forstå, at nogen undrer sig over. Især hvis TV 2-regionerne var de eneste regionalt forankrede medier. Det er de ikke. TV 2-regionerne er et blandt mange andre,” sagde hun, men hun kunne på nuværende tidspunkt ikke sige mere om, hvordan den regionale mediestøtte skulle udmøntes.

Regeringens medieudspil indeholder blandt andet følgende initiativer:

• Public service-puljen mere end seksdobles for at styrke privat produceret indhold til alle platforme, bortset fra print. Puljen øges i løbet af forligsperioden fra 35 mio. kr. årligt til 220 mio. kroner årligt

• 40 procent af TV 2 skal sælges for at styrke selskabets udviklingsmuligheder. TV 2 skal fortsat være pålagt public service-forpligtelser

• For at øge public service-udbuddet udbydes en ny tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning samt en ny DAB-radiokanal med klassisk musik og kulturformidling

• Iværksætterstøtten til nye trykte/elektroniske nyhedsmedier øges for at bidrage til udvikling af nye formater og forretningsmodeller

• Digitale nyhedsmedier skal undtages fra at betale moms

• Lokal og regional nyhedsformidling styrkes via omfordeling samt en ny pulje til distrikts- og ugeaviser

• Den statslige finansiering af DR reduceres med 20 procent med en femårig indfasning, der starter i 2019. DR skal være et slankt fyrtårn og ikke en bred mastodont

• Fremover skal DR’s indhold i større grad være tilgængeligt på andre mediers platforme mod betaling

• DR skal samarbejde med private medier om en fælles app til børne- og ungeindhold

• For at fremskynde overgangen til digital radio samt skabe større radioudbud og øget mangfoldighed lukkes FM-båndet senest i 2021

4 balance-områder

Ifølge kulturminister Mette Bock skal medieudspillet sikre balancen på fire vigtige områder ”hvor der er brug for at styrke udviklingen til gavn for borgere i hele landet – på tværs af generationer og geografiske skel”.

1. Balancen mellem den ældre og yngre generations medieforbrug

2. Balancen mellem statsejede og private medier

3. Balancen mellem gamle og nye medier

4. Balancen mellem landsdækkende og regionale/lokale medier

Som noget nyt skal medieaftalen gælde for en femårig periode. Aftalen omfatter både public service-medier og private medier og vil blive evalueret midtvejs.

Udgiftskrævende initiativer i regeringens medieudspil finansieres i form af tilføjelse af nye midler på finansloven og fra puljen, der blev afsat af regeringen og DF til nye medieinitiativer i ‘Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen’ af 16. marts 2018, samt i form af omprioriteringer. I regeringens udspil indgår nye medieinitiativer til 800 mio. kr. i aftaleperioden, skriver Kulturministeriet.

Skal finde et flertal

Regeringen skal nu forsøge at samle et politisk flertal. Dansk Folkeparti har på forhånd afvist besparelser på Radio24syv og TV 2-regionerne i den størrelsesorden, som regeringen forestiller sig. Socialdemokratiet har tidligere meldt ud, at partiet har svært ved at acceptere den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at spare 20 procent i DR. I løbet af formiddagen – før præsentationen af udspillet – blev det mødt med karsk kritik fra oppositionen.

”Det er den forkerte vej at gå. Vi har behov for at styrke public service,” sagde Alternativets medieordfører, Rasmus Nordqvist, til DR.

”Der er rigtig mange efterhånden, som skal lave public service. Det bliver rigtig svært at navigere,” sagde De Radikales medieordfører, Zenia Stampe, til TV 2.

Mette Bock har indkaldt partiernes medieordførere til sættemøde i Kulturministeriet i næste uge, hvor ordførerne kan forelægge deres bidrag til en medieaftale. Medieaftalen skal træde i kraft fra 2019.

0 Kommentarer