Ved de aktuelle medieforhandlinger lægger regeringen op til at tilføre DR yderligere 264 millioner kroner i 2022.

Det viser et ’forslag til økonomisk ramme’ for public service ved medieforhandlingerne, som Journalisten har set.

I forslaget, som er dateret 10. februar, lægger regeringen op til, at DR’s budget opjusteres, så public service-stationen de kommende fire år modtager omtrent 3,5 milliarder kroner årligt.

Ved det seneste medieforlig stod DR til at modtage 3,2 milliarder i 2022 og 3,1 milliarder i 2023. En del af den ekstra bevilling skal ifølge udspillet gå til at styrke DR digitalt og også styrke DR’s indsatser over for det unge publikum.

Af forslaget fremgår det også, at man ikke har sat penge af til ’Ny public service-radiokanal (DAB)’ i 2025, da der ”ikke er truffet beslutning om udbud af DAB-kanal ved udløbet af Kulturradio Danmark A/S’ sendetilladelse i 2024”.

S vil ikke kommentere

Forude venter lange forhandlinger mellem Folketingets partier, og derfor lægges der op til, at blandt andet 24syvs skæbne skal debatteres.

At der ikke er sat penge af i regeringens forslag, betyder dog ikke, at man har givet 24syv det endelige dødsstød efter 2024, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

I stedet handler det om at holde spørgsmålet åbent, så man ikke giver 24syv og dens ejere falske forhåbninger.

”Det er ikke en beslutning om, at man dropper det, men 24syv skal ikke tage det for givet, at man budgetterer ud i længere forløb,” lyder vurderingen fra Hans Engell.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær. Han vil dog ikke kommentere et lækket papir.

Men generelt vil han gerne sige om 24syv, at det ikke er med i udspillet som et ”enten eller”, da man gerne vil drøfte det med partierne ved forhandlingsbordet.

De Radikale og Frie Grønne oplyser begge til Journalisten, at man ikke ønsker at forlænge sendetilladelsen til det nuværende 24syv.

SF’s medieordfører, Charlotte Broman Mølbæk, oplyser, at partiet endnu ikke er afklaret.

DF vil se tiden an

Fra Enhedslistens side oplyser medieordfører Søren Søndergaard, at man vil lade det være op til forhandlingerne:

”Som tingene udvikler sig, er der behov for at eksperimentere med radio til unge, og det kan bedst foregå på nettet fremfor en DAB-kanal. Hvordan det eksperiment skal være, ved vi ikke, men vi synes, der skal være plads til eksperimentet, fordi der især er et problem i forhold til den yngre målgruppe – og den kode har 24syv jo heller ikke knækket,” siger han.

Venstre, De Konservative og Nye Borgerlige er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelser, men Dansk Folkeparti lægger op til at se tiden an i forhold til 24syv:

”Jeg siger ikke, at det, de laver nu, er godt, for jeg hører det ikke selv, og den fanger ikke mig. Men der er noget principielt i, at der er to år tilbage af sendetilladelsen. Skal man så bare lukke og sige ’det gider vi ikke’, inden de får chancen? De laver trods alt ændringer og får sat gang i ting. Og for at være fair over for dem og de folk, der hører det, så læner jeg op ad at give dem chancen i stedet for at trække stikket nu,” siger DF-medieordfører Dennis Flydtkjær.

Engell: DR i roligere vande

Af forslaget fremgår det også, at regeringen vil give 18,2 millioner kroner mere i årlig støtte til TV 2’s regionale kanaler, mens Radio4 og diverse lokale radio- og tv-stationer får stort set samme midler som ved forrige medieaftale.

Den forrige medieaftale var især kendetegnet ved, at man fandt omfattende besparelser på DR.

Overordnet set vurderer Hans Engell, at der blæser mere rolige vinde omkring DR ved de nuværende medieforhandlinger.

”DR har haft flere vindersager og været dygtige til at styre økonomien, så på den måde er den politiske tilfredshed med DR steget,” lyder vurderingen.

DR har over årene mødt kritik fra for eksempel Danske Medier, der mente, at DR producerede for meget skreven journalistik, der var i direkte konkurrence med de private mediers forretningsområde:

”Man har ikke kørt videre ad en vej, der i den grad udfordrer hele det øvrige mediedanmark. Det virker, som om at der er skruet ned for den store krig mellem Danske Medier og DR,” lyder analysen fra Hans Engell.