1. Massiv opbakning til Journalistens frihedsbrev
Journalisten har et frihedsbrev, der gør os i stand til at skrive kritisk om vores udgiver, Dansk Journalistforbund.
Den 21. november 2017 bragte vi en artikel, hvor tidligere studentermedhjælpere i DJ anklagede medarbejdere i forbundet for chikane. Med henvisning til denne artikel bad vi læserne om at forholde sig til følgende udsagn:
”Det er godt, at Journalisten har uafhængighed til at afdække problematiske forhold i forbundet.”
88 procent svarede, at de er ”helt enige” eller ”overvejende enige” i udsagnet. 1 procent er ”overvejende uenig” eller ”helt uenig”.
2. To ud af tre læsere er tilfredse
63 procent svarede, at de er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med ”den samlede pakke” – altså både Journalisten på print og online.
11 procent er ”utilfredse” eller ”meget utilfredse”.
3. Journalistik mere populær end jobannoncer
På Journalisten.dk kan man både finde journalistik og jobannoncer.
I undersøgelsen var der godt nyt til redaktionens journalister: 79 procent af læserne kommer for at ”læse/skimme de seneste nyheder”, mens 35 procent kommer for at se, ”om der er interessante jobannoncer”. Bemærk, at respondenterne havde mere end én svarmulighed.
4. Flertallet vil stadig have Journalisten på papir
Digitaliseringen har ikke aflivet behovet for papir endnu. Vi spurgte læserne: ”Hvor vigtigt er det for dig, at Journalisten fortsat udkommer på papir?”
66 procent svarede: ”Vigtigt eller meget vigtigt”.
23 procent: ”Ikke ret vigtigt” eller ”slet ikke vigtigt”.
5. Vi fik flest svar fra journalister
43 procent af dem, der svarede, er journalister, mens 23 procent arbejder med kommunikation og pr. Resten arbejder med blandt andet fotografi og grafik, studerer eller er pensionerede.
6. Mediekritik er læsernes topprioritet
Vi spurgte læserne, hvad de helst vil læse om i Journalisten, og gav dem otte svarmuligheder. Her er deres topprioriteter:
1. 87 procent mener, det er ”vigtigt” eller ”meget vigtigt”, at vi dækker ”kritiske historier om medierne”.
2. 82 procent synes, det er ”vigtigt” eller ”meget vigtigt”, at vi dækker ”ny journalistik, ny teknologi, nye tendenser”.
3. 75 procent svarer, det er ”vigtigt” eller ”meget vigtigt”, at vi dækker ”mediepolitik og -økonomi”.
7. Vi er gode til mediekritik – men knap så gode til ny teknologi
Da vi spurgte, hvor godt vi dækker de forskellige stofområder, viste der sig et stort spænd.
I den gode ende finder man blandt andet ”kritiske historier om medierne”: Dét synes 69 procent, vi er gode til at dække, mens 10 procent synes, vi gør det dårligt.
Men vi er knap så gode til ny teknologi og udlandsstof: Kun 29 procent synes, vi er gode til at dække ”ny teknologi og nye tendenser”.
26 procent synes, vi gør det dårligt eller meget dårligt.
På samme måde med ”mediehistorier fra udlandet”: Kun 20 procent synes, vi dækker det godt. 26 procent synes, vi gør det dårligt eller meget dårligt.
8. Læserne vil have mere stof fra provinsen
Læserne skulle også forholde sig til en række konkrete udsagn.
Ét af dem lød: ”Journalisten bør skrive mere om, hvad der sker i provinsen, og mindre om, hvad der sker i København.”
38 procent svarede: ”Enig” eller ”meget enig”.
Knap 2.000 besvarede alle spørgsmål i undersøgelsen.
—
Interview med redaktøren:
”Vi er for tunge i røven og kommer for lidt ud i landet”
Læserne af Journalisten vil have flere historier om provinsen, udlandet og nye tendenser. Journalistens chefredaktør, Øjvind Hesselager, lover mere provinsstof, men der er ikke udsigt til mere udlands- og tech-stof, siger han
Øjvind Hesselager, ifølge læserundersøgelsen vil 38 procent af Journalistens læsere have flere historier fra provinsen. Hvad vil du gøre for at styrke provinsdækningen?
”På den ene side er det naturligt, at vi vægter Københavns-området højt, fordi der ligger mange mediearbejdspladser her. Men vi er for tunge i røven og kommer for lidt ud i landet. Og det siger jeg ikke, fordi det er synd for provinsen, men fordi jeg tror, der er mange gode historier, vi går glip af.”
Hvad vil du gøre ved det?
”Sende folk mere afsted: Bruge flere freelancere, som ikke er københavnerorienterede.”
Rasmus Elmelund, freelancejournalist for Journalisten, vil i den kommende tid ”rejse land og rige rundt” for at dække generalforsamlinger i Dansk Journalistforbund, lover Øjvind Hesselager. De fastansatte skal også sendes mere af sted, siger han.
82 procent af læserne siger, at det er ”vigtigt” eller ”meget vigtigt”, at Journalisten dækker ”ny journalistik, ny teknologi, nye tendenser”. Men kun 29 procent synes, vi er gode til at dække ”ny teknologi og nye tendenser”. Hvad vil du gøre ved det?
”Jeg synes, vi skriver rigtig meget om tilpasningen til det digitale: Medier, der opstår på nettet. Ændrede arbejdsvilkår for folk, der arbejder i medierne, på grund af digitaliseringen. Stress. Forretningsmodeller, der splatter sammen. Forsøget på at få nye til at opstå.”
”Men det er rigtigt, at vi ikke dækker nye objektiver, optagesystemer og nye måder at lave kvalitetslyd på. Der nørder vi ikke, og det tror jeg heller ikke, vi kommer til.”
50 procent af læserne synes, det er ”vigtigt” eller ”meget vigtigt”, at Journalisten dækker ”mediehistorier fra udlandet”. Men kun 20 procent synes, vi er gode til at dække udlandsstoffet. Hvad vil du gøre for at styrke vores udlandsdækning?
”Her er vi ovre i afdelingen for det paradoksale. Folk siger, de interesserer sig for udlandsstof. Men stort set lige meget hvordan vi præsenterer det, så vil det online – hvor vi nemmest kan måle det – være noget af det mindst læste. Så hvis jeg skal kaste flere ressourcer efter udlandsstof, skal jeg gøre det, fordi det er gode, vedkommende historier. Og ikke, fordi det er noget, der sker i udlandet.”
”Jeg tror ikke, vi skal have flere udlandshistorier. Men jeg tror, at de historier, vi har, skal være mere originale og mere vedkommende. Og jeg tror, det skal have konsekvens for os selv, før vi gider at læse det.”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jan
Under den digitale redaktørs orlov har vi omlagt stillingerne, så hans vikar primært har ansvaret for nyhederne, mens vi andre, der kender systemerne, har taget fx drift og udvikling online. Derfor den nye titel.
Personligt ser jeg heller ingen nær fremtid, hvor Journalisten ikke kommer på print. Ingen aner jo, hvad fremtiden bringer.
Mvh
Nyhedschefen (havde ikke bemærket vi havde en sådan) skriver:
"Digitaliseringen har ikke aflivet behovet for papir endnu."
Endnu. Det er altfor dumsmart at skrive sådan. Digitaliseringstosserne er muligvis sikre på at alt print forsvinder med tiden, men det er jo nok fordi de surfer på en bølge uden det fornødne overblik.
Og jeg tror netop glæden ved et styks Journalisten fremfor at scrolle rundt på nettet er med til at bevidstgøre om, at print er rigtig godt.