search

Her er mit valgprogram

Lars Werge stiller op som formand for Dansk Journalistforbund. Her fremlægger han sit valgprogram

Mine pejlemærker har ikke forandret sig. Da jeg stillede op som kandidat til næstformandsposten i Dansk Journalistforbund for 4 år siden, lagde jeg vægt på disse begreber: Udvikling og tydelighed. Forandring og forbedring. Gennemsigtighed og dialog.

Jeg blev valgt, og DJ er et andet sted i dag.

Et forbund som vores skal udvikle sig for ikke at gå i stå, hvad enten det gælder vore aftaler og overenskomster, eller det gælder vores rådgivning af medlemmerne. Vi skal være tydelige i både de politiske udmeldinger og de administrative beslutninger.

Og vi skal gå i dialog. Med hinanden og med vore modparter. Fordi vi ønsker at finde løsninger, der peger fremad, og fordi vi tror på, at sammen er vi stærkere end hver for sig.

Nu stiller jeg op til posten som forbundsformand i Dansk Journalistforbund. Det er med de samme ord og begreber, for de har stadig en væsentlig betydning. For mig og for DJ: Udvikling og tydelighed. Forandring og forbedring. Gennemsigtighed og dialog.

Medlemmet i centrum

Det er nemt at sige, og meget sværere at give konkret indhold. Men hvad end vi gør i DJ, så skal det have 2 formål.

For det første skal det, vi gør, have medlemmerne i centrum.

For det andet skal det, vi gør, ske og være i fællesskabets rammer.

Vi er nemlig et forbund for alle, hvor individet er forenet i det fællesskab, der hedder Dansk Journalistforbund.

I perioden har det politiske fokus i højere grad end meget længe ligget på strategier og visioner for enkelte områder, så DJ på det kommende delegeretmøde kan vedtage planer for overenskomst-strategi, uddannelsesstrategi og ligestillingsstrategi – til at komplettere eksempelvis freelancestrategien, som blev vedtaget i 2013.

Og så handler det i øvrigt slet ikke om strategierne. Men de er rammerne for det politiske arbejde og for det fokus, DJ skal have på medlemmerne.

Her er freelancestrategien et godt eksempel: Med afsæt heri har DJ udformet nye, strømlinede tilbud til vore freelancere, og vi er klar over, hvad der skal prioriteres for denne gruppe medlemmer.

Dansk Journalistforbund lever, har det godt og strutter af vitalitet og sundhed. Medlemstallet stiger, og antallet af grupperinger (specialgrupper, foreninger osv.) øges gradvist. Fagligheden og fagnærheden trives.

Naturligvis er vi ikke enige om alt. Med mere end 17.000 medlemmer, der rummer et utal af fagligheder, jobbeskrivelser, tilknytninger til arbejdsmarkedet og uddannelsesbaggrunde, ville det være mærkeligt.

Men vi vil fællesskabet. Og det skal vi bygge videre på i de kommende år.

Begge sider af bordet

Dansk Journalistforbund har eksisteret i mere end 50 år. Ikke i sin nuværende form, men i kraft af fremsynede politikeres vilje til at forandre for at fastholde og tilpasse for at udvikle forbundet.

Hvis ikke man i begyndelsen af 1980erne var begyndt at lukke op for, at journalister, der arbejder som informationsmedarbejdere og presserådgivere, også skulle være med i DJ, havde meget set anderledes ud i dag, end det gør.

Men i erkendelse af, at journalisternes faglighed kan anvendes til andet end at lave radio, tv eller skrive i aviser og blade, blev det en grundsten i den faglige indsats, at DJ forsøgte at finde jobs også på det, der både i muntert lag og med en vis kritik bliver omtalt som ”den anden side af bordet”.

I dag veksler DJ-medlemmer mellem forskellige fagligheder, og de er fortsat medlemmer af forbundet. Det skyldes i høj grad fremsynetheden for mange år siden, at det er sådan.

De kommende medlemmer

Den samme fremsynethed skal vi fortsat have i den kommende hovedbestyrelse. DJ skal rekruttere medlemmer med blik for, at rammerne for journalistik, kommunikation og billedsprog udvikler sig og forandres igen og igen. Så den, der i dag uddannes i retorik eller dansk, vil i morgen sætte sit præg på medierne.

Men måske er det tidspunktet nu, hvor vi ser os selv i øjnene og tager en vurdering af, om vi gør det rigtige – medfører rekrutteringen uønskede sidevirkninger, og har vi kort sagt de medlemmer, vi gerne vil have?

Vi bør have modet til at kigge indad, så vi er enige om rammene for fællesskabet og kan håndtere de enkelte identiteter i regi af helheden. Det vil jeg sætte på DJ’s dagsorden i de kommende år.

Samtidig skal vi have for øje, at arbejdsmarkedet udvikler sig markant – og markant hurtigere end nogen sinde – i disse år: Teknologien og de journalistiske platforme er i rivende udvikling, og på kortere sigt skal DJ eksempelvis forholde sig til robotjournalistik, ekstrem automatisering af arbejdsgange og en stadig billigere og kortere produktion af journalistik og dertil hørende produkter.

Vi skal tage klart bestik af, hvordan dette kan påvirke både indholdet i fagene, forventningerne til uddannelse til fagene og løn- og arbejdsvilkår for de samme fag.

Medlemmer under pres

På det klassiske journalistiske område er presset tydeligt for vore mange medlemmer på overenskomst. Brugen af ”flow-tv” er faldende, og nyheder ses på nettet og via links på de sociale medier i stedet for i de klassiske formater på tv.

Salget af avispapir har i årevis været i frit fald, og medieledelserne har endnu ikke fundet det rette svar på, hvordan de vil få medieforbrugerne til at betale for nyheder og journalistisk baggrund. At de samtidig er ret uimodtagelige for gode råd og ideer gør kun ondt værre.

Helt generelt er der et kolossalt pres udefra på det danske arbejdsmarked, og vore fag går i den sammenhæng ikke fri. Når regeringsduelige partier og politikere taler om tyske lønninger som et forbillede for det danske arbejdsmarked, og når andre peger på, at løndannelse bør være et individuelt anliggende, som fagforeninger ikke skal blande sig i, så er det med til at ændre konteksten for den danske model.

Det er en udfordring for DJ, men det er også en udfordring for andre dele af den danske fagbevægelse. Og spørgsmålet er, om vi (i vores godt nok voksende, men stadig i sammenhængen lille, forbund) kan løfte opgaven alene?

Syg af arbejdet

I de senere år har DJ Arbejdsmiljø haft rigtig travlt. En undersøgelse blandt vore medlemmer af deres arbejdsmiljø, samt en undersøgelse blandt de studerende af samme tema, viste i 2014, at mange føler sig hårdt udfordret. De går på arbejde, selv om de burde melde sig syge, og de finder sig måske i mere, end godt er, når de er på arbejdet.

At arbejde med medier og kommunikation vil i forvejen ofte være forbundet med en psykisk belastning, fordi man ”bruger sig selv”. Men krisen (her forstået både som den strukturelle og som den økonomiske krise) kan have forværret dette element.

Desværre er det ikke for alvor lykkedes DJ at få det gode gennembrud for arbejdsmiljøet på vore aftaler og overenskomster. Det skal vi prioritere højt i de kommende år. Der skal sættes fod- og fingeraftryk fra DJ af en anden kaliber end hidtil.

Varianter af freelance

Et helt særligt område, som traditionelt i forbundet har stor bevågenhed, er vore freelancere, der i antal har passeret de 3.000 – men som langt fra er en entydig gruppe. Der er meget stor forskel på den freelancer, der har en tæt tilknytning til én arbejdsgiver på freelance-vilkår, og den selvstændige, der afgiver tilbud på at løse opgaver af større eller mindre omfang. Og antallet af varianter over disse temaer er meget stort.

Det stiller store krav til DJ at håndtere de meget forskellige forventninger fra freelancerne. Krav, som for 2 år siden udmøntede sig i vores freelance-strategi, og som siden har ført til forstærkninger i DJ på ophavsrets-området, vores juridiske ekspertise og ikke mindst i de tilbud, der gives til den enkelte freelancer i form af DJ BIZ.

De aftaler, det er muligt at lave i henhold til lovgivningen (her særligt konkurrencelovgivningen), har i nogle år haft det svært. Arbejdsgivere overfører deres udfordringer til deres leverandører, og hvis man står alene overfor en arbejdsgiver eller udbyder, kan det være vanskeligt at stå på sin ret.

Nogle freelancere har haft det svært, og solidariteten mellem de enkelte er udfordret. Men mange freelancere med fordel har haft gode dialoger med hinanden og med DJ, og har derved kunnet hjælpe hinanden. Og lad mig slå fast: Solidaritet handler ikke om at være solidarisk med dem, der har det bedre – det handler om at være solidarisk med dem, der har langt dårligere arbejdsvilkår end én selv.

Der er for mig ingen tvivl om, at vi vil få flere og flere medlemmer, der arbejder på freelance-vilkår i fremtiden.

Det er også derfor, DJ er så aktive i forhold til lovgivning, dagpengekommission og diskussioner om vilkårene for freelancere, når de bliver syge eller gravide: Den danske lovgivning tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for de særlige udfordringer, freelancere/selvstændige/iværksættere møder, og det skal DJ naturligvis fortsat vægte meget højt i det påvirknings- og politiske arbejde, vi foretager.

Ydermere er der på flere overenskomster lavet aftaler om forbedringer, faste rammer og klare satser for freelance-tilknyttede kolleger. Solidariteten mellem frie og faste har det bedre end længe i DJ, og det fortjener stor anerkendelse – og skal fastholdes i de kommende år.

Fremtidens uddannelse

På uddannelsesfronten har vi i 2014 set tiltag til at begrænse optaget på journalistuddannelsen på DMJX, og den politiske lyst til regulering vil næppe blive mindre i de kommende år.

Vore stærke studenterorganisationer, vores repræsentation i diverse styrelser, advisory boards og bestyrelser samt en god dialog med politikere og uddannelsesledelser skal både fastholdes og udbygges, og det er der tegnet klare konturer af i den uddannelsesstrategi, som står til vedtagelse på delegeretmøde 2015.

Jeg nævnte tidligere, at der er trusler mod vore fag. Udfordringer og muligheder er andre ord for dette – det handler jo også om, hvordan vi ser på fremtiden. Og her skal DJ være tydelige i vore krav til institutioner, organisationer og politikere, så vi kan være med til at sikre, at journalistik, kommunikation og vore andre fagligheder fortsat har en vigtig rolle at spille i samfundet.

Og så vi kan sikre, at DJ’s medlemmer er de centrale aktører i denne udvikling.

Nye udfordringer i DJ’s klubhus

Jeg kan godt lide tanken om, at et fagforbund også er rammen om medlemmernes aktiviteter. En slags klubhus, hvor vi som forbundsledelse skal sikre, at der er rum og faciliteter nok – men hvor det i høj grad er medlemmerne, der beslutter, hvad der skal ske i de enkelte lokaler. Både hvad angår inddragelse og aktiviteter vil jeg inddrage medlemmerne i videst muligt omfang.

Men i et klubhus skal der også ske udvikling, så det ikke er oldboys-afdelingen, der bestemmer reglerne. Der skal ske en afvejning af hensyn og indsats, så aktiviteterne foregår uden at gå ud over andre. Derfor har jeg her udpeget 5 områder, som jeg vil prioritere i de kommende år for DJ:

  • Hvordan styrker vi vore aftaler om arbejdsmiljøet?
    DJ skal afgøre, om vi skal udarbejde en egentlig arbejdsmiljø-politisk strategi. Målet må være, at emnet dækkes langt bedre ind i vore eksisterende aftaler og overenskomster
  • DJ skal være den stærkeste organisation på medie- og kommunikationsområdet.
    Men styrke handler både om antallet af medlemmer, og om den faglige identitet. Forbundet skal i den kommende periode også kigge indad og turde se på, om faglighed, identitet og krav til medlemmerne harmonerer med de udfordringer, vi kan se foran os
  • Skal DJ være en del af et større fællesskab?
    Småt er godt, fordi det giver nærhed og kendskab. Men stort er stærkt, når det handler om at stå imod store modparter. Derfor skal DJ i de kommende 2 år afklare 2 spørgsmål:

    • Skal DJ være fuldt medlem af en hovedorganisation – og i så fald: Hvilken?
      En arbejdsgruppe under HB og Fagpolitisk Udvalg belyser dette mht. fordele og ulemper for alle 3 organisationer, samt afgiver en indstilling til HB til brug frem mod næste delegeretmøde
    • DJ’s samarbejde med KS skal videreføres og udbygges. Særligt med fokus på
      • Beskæftigelsesarbejde og –vejledning
      • Koordineret rekruttering på studier og uddannelser
      • Fælles indsats for freelancere
  • Inddragelse og forpligtelse af medlemmerne
    Politisk skal de enkelte grupper, foreninger, medarbejdersammenslutninger og geografiske repræsentationer sikres lydhørhed i langt højere grad end i dag. Og lokale aktiviteter skal endnu bedre understøttes fra centralt hold, end det sker i dag
  • Hvordan uddanner vi de næste generationer af mediearbejdere?
    Det har i årevis været en diskussion i DJ, om uddannelserne er for lange, for korte, for teoretisk letbenede eller måske har for meget praksis og for lidt teori. De kommende år skal vi tage de mere grundlæggende diskussioner med henblik på at tage beslutninger

Tag ikke fejl: Jeg har store ambitioner for Dansk Journalistforbund. De stammer både fra mit mere end 20 år lange medlemskab af forbundet, og mit mere end 10 års virke som fagligt aktiv på forskellige niveauer.

Men de stammer også fra de samtaler og den dialog, som jeg har haft. Ikke mindst i de seneste 6 år som medlem af hovedbestyrelsen i DJ. Ikke mindst i de seneste 4 år som næstformand i DJ.

Nu søger jeg valg som forbundsformand. Med klare visioner, men også med et ønske om at lytte, lære, forstå og diskutere. Så i de kommende uger og måneder tager jeg gerne på landevejen for at mødes med netop dig og dine kolleger dér, hvor I har behov for en snak om det, der binder os sammen: Et stærkt DJ.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen