Mediefolk afslører: Her er min mest pinlige fejl

Journalisten har talt med seks mediefolk, der fortæller om deres pinlige fejl, og hvad de har lært af dem:

 

Ólafur Steinar Rye Gestsson
Fotojournalist, freelance

Illustration: Rikke Ahm

 

”Da jeg stadig var foto-praktikant, skulle jeg fotografere dronningen på Amalienborg en morgen.

Jeg var nyforelsket og nok lidt rundt på gulvet. Jeg skulle overnatte hos min nye kæreste og havde hverken pakket fototasken rigtigt sammen eller sørget for ordentligt fodtøj. Om morgenen gik det op for os, at mine sko lignede noget, der var løgn – et par meget slidte sneakers, der ikke egnede sig til besøg på hoffet.

I al hast fik vi tapet dem til med sort Gaffa-tape i et desperat forsøg på at få dem til at ligne laksko. Da jeg ankom til Amalienborg, gik det op for mig, at fotograferingen foregik et relativt mørkt sted, og at jeg ikke havde pakket flash med. Heldigvis havde en af de erfarne hoffotografer en ekstra Nikon flash, som jeg kunne låne.

Så stod jeg der foran dronningen i gaffatapede sko og med lånt flash, så alt gik i sidste ende.”

Hvad har du lært af den fejl?

”Ens sko skal som minimum gå hos dronningen, ellers skal de smides ud. I dag er jeg i øvrigt gift med kæresten, og vi er stadig forelskede.”

 

Lars Høj
Journalist, Nordjyske

Illustration: Rikke Ahm

 

”Jeg har i mange år været journalist på Nordjyske og interviewede for en del år siden en Falck-redder, som angiveligt havde lokal rekord i antal forløste børn i ambulancer. Jeg fik en snak med manden og skrev historien om de mange børn, han havde hjulpet til verden (15 var det vist).

Jeg fik også lavet en fin overskrift – nemlig noget med ’Jens har undfanget 15 børn’, hvilket jo er noget lidt andet end at forløse dem.

Jeg opdagede fejlen for sent til, at det kunne rettes i avisen – men jeg nåede at ringe til Jens, før avisen kom på gaden, så han var forberedt på at blive drillet af kollegerne og kunne nå at tage brodden af det løftede øjenbryn fra konen. Han tog det pænt.”

Hvad har du lært af den fejl?

”Lærdommen i fejlen blev selvfølgelig, at jeg siden har skruet betydeligt op for korrekturlæsningen.”

 

Mette Mørk
Lektor, journalistuddannelsen, DMJX

Illustration: Rikke Ahm

 

”Der har været mange. Og jeg har heldigvis fortrængt de fleste. Men fra afdelingen for pinligheder kan jeg fortælle om den dag, jeg skulle undervise en gruppe kommunalt ansatte i at skrive bedre til borgerne.

Jeg tænker selvfølgelig over min påklædning, når jeg skal holde et kursus, og den dag havde jeg taget et par skindbukser på. Sådan lidt cool, tænkte jeg. Og det er de da især, hvis der IKKE er et stort hul lige midt på r…. Det opdagede jeg, da jeg på et tidspunkt over middag skulle på toilettet. Og jeg går altid meget rundt i lokalet, når jeg underviser – så det er da blevet flashet godt og grundigt.

Der var ingen, der sagde noget. Men de sidste par timer holdt jeg mig oppe ved tavlen med ryggen mod muren, som man siger …”

Hvad har du lært af den fejl?

”At tjekke mine bukser, inden jeg går ud.”

 

Ralf  Andersson
SDU, centerleder, Mediernes Forskning- og Innovationscenter

Illustration: Rikke Ahm

 

”Tilbage i starten af 90’erne, da jeg var ung journalist og skulle ud for første gang for Radioavisen, skulle jeg til Stockholm for at dække EU-valget. Jeg var helt nyuddannet og gik rundt på Rigsdagen og skulle interviewe nogle folk. Aftenen skred frem, og jeg kunne ikke få fat i de nøglepersoner, som jeg skulle have fat i.

Lige pludselig stod tidligere statsminister Carl Bildt foran mig. Så jeg rakte mikrofonen op foran ham, men klappen gik ned for mig. Jeg stod bare med den der mikrofon og var helt frossen. Forfærdeligt pinligt. Da jeg ikke sagde noget, begyndte han selv at snakke, og jeg holdt bare mikrofonen. Der kom stadig ingen ord ud over læberne på mig. Han stillede så selv et spørgsmål og svarede på det og interviewede egentlig bare sig selv. Da han selv syntes, han havde svaret nok, så vendte han rundt og gik igen.

Så det lykkedes mig at komme hjem med et godt interview, som jeg klippede sammen til et godt indslag med nogle velplacerede op- og nedlæg.”

Hvad har du lært af den fejl?

”Ordet mikrofonholderi får en helt ny og bogstavelig betydning. Nogle gange har jeg brugt det; bevidst ikke at sige noget, for så siger folk noget mere. Det her var ikke bevidst, men politikere kan selv, hvis de bare får stukket en mikrofon i næsen. Det gik alligevel, og det lykkedes at sende interviewet, og jeg fortalte ikke nogen, hvad der var sket.”

 

Søren Søndergaard
Kommunikationschef, Danske Havne

Illustration: Rikke Ahm

 

”Jeg var pinligt berørt, da jeg lavede fejlen. Og det er jeg stadig. Det var i 1984 eller ’85. Det sidder stadig i mig her 38-39 år senere. Jeg var stolt elev på Morgenavisen Jyllands-Posten. Nogle elever på en skole opførte stykket ’Balders død’, og det havde de orienteret avisen om. Jeg skulle skrive en note.

På den tid var tv-programmet ’Dus med dyrene’ med Poul Thomsen uhyre populært. Det var på DR og i tiden før TV 2, så der var bunkevis af familieseere og nul konkurrence. ”Alle” så programmet. Thomsen havde sin hund Balder med i studiet, og hunden var blevet en kær tv-kendis. Desværre døde Balder, og det vakte nærmest landesorg.

Kort efter lavede de her elever stykket ’Balders død’, og jeg tilføjede så pædagogisk i noten i avisen lige et ’hunden’ før navnet Balder. Det skulle jeg ikke have gjort. Stykket handlede selvsagt ikke om Thomsens afdøde hund, men om den nordisk-mytologiske gud Odins venlige søn Balders død. Suk! Røde ører på redaktionen og især hos praktikanten. Dét var pinligt! Jeg var og er stor fan af fakta, og af historie og viden, så det var dobbelt- eller triplepinligt for mig!”

Hvad har du lært af den fejl?

”Når jeg selv skal sige det, drog jeg den læring, at man altid skal tjekke og dobbelttjekke og ikke forlade sig på sin hukommelse eller fikse idéer eller ”jeg tror, jeg ved”. Tro og viden er to forskellige ting. Jeg har VIRKELIG været efter andre, der ikke havde fakta i orden, lige siden – på redaktioner og i pressetjenester.

Når jeg hvert år til jul genser julefilmen ’Die Hard’, tænker jeg på det og rødmer, når jeg ser scenen, hvor en overfrisk, stupid tv-vært lige tilføjer et forklarende ”Sverige” som angivelse af, hvor Helsinki ligger … Ups. Sådan en idiot. Jeg føler mig næsten medskyldig.”

 

Liv M. Kastrup
Fotojournalist, freelance

Illustration: Rikke Ahm

 

”I min praktiktid på Jyllands-Posten blev jeg endelig sendt på min første og længe ventede reportagetur til udlandet. Eller det vil sige en endagstur for at lave en historie om Christian Eriksen og hans nye klub Brentford F.C. i det vestlige London.

Journalisten og jeg skulle afsted fra hver vores lufthavn tidligt om morgenen. Jeg var i fornuftig tid, men ikke så meget mere end det. Og havde på forhånd forhørt mig hos en god ven, der har arbejdet i lufthavnen, hvor tidligt jeg behøvede at være der. Blot for at være på den sikre side. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne få lov at tjekke ind på de fem forskellige automater, jeg forsøgte mig med. Indtil en skrap dame fortalte mig, at de havde lukket check-in tidligere, end de plejede på grund af vinterferie og travlhed.

Rundt om mig var en helt mennesketom lufthavn, og klokken var ikke mere end 05. Men kvinden i skranken var ikke til at rokke, og det hjalp på ingen måde, da jeg forsøgte mig med, at jeg havde en aftale med Christian Eriksen. Jeg fik booket en ny billet og skrev tilmed til journalisten og min redaktør, at situationen var lidt noget skidt. Men at jeg nok skulle nå frem, blot en smule senere.

Jeg lagde mig på en bænk og blundede, indtil jeg denne gang ville tjekke ind i rigtig god tid. Der opdagede jeg så, at mit fly ikke var på tavlen. Afgangen, jeg havde købt billet til, afgik præcis en måned senere. Og der var ikke flere fly, som kunne tage mig til Christian Eriksen i tide den dag.”

Hvad har du lært af den fejl?

”Store fejl som denne begår man kun en gang. Så hellere være i lufthavnen flere timer forinden, selv midt om natten, end at skulle ringe og sige, at man ikke kommer alligevel.”