search

Her er journalisternes seks værste vaner på nettet

Journalister vil gerne brillere med sprogbilleder, lange sætninger og malende indledninger. Fint nok, bare ikke til nettet, siger skrivekonsulent Bo Skjoldborg.

Journalister vil gerne brillere med sprogbilleder, lange sætninger og malende indledninger. Fint nok, bare ikke til nettet, siger skrivekonsulent Bo Skjoldborg.

»De fleste journalister er utroligt effektive og leveringsdygtige. Men de er også meget ordrige og kan godt lide at pumpe sproget. For nogle af de typiske dagbladsjournalister er det som at lære et helt nyt sprog, når de skal skrive kortfattet og præcist til nettet,« siger Bo Skjoldborg. Og indskyder, at det især er den ældre generation, der har svært ved at begrænse sig og levere et budskab kort og klart.

Her er hans top seks over eksempler på skribenternes dårlige vaner på nettet:

For kraftigt og uskanbart billedsprog. Eksempel: »Man bliver ikke koncertpianist af at købe et flygel og lytte til Chopin. Ligesom man ikke bliver tennisstjerne af at se alle Caroline Wozniackis kampe i tv. Og man bliver ikke en god journalist af at drikke whisky og gå klædt som Hunter S. Thompson. På tirsdag kan du deltage i seminaret 'Gonzo-journalistikken i 2010'…«

Journalisten skriver fra deres egen synsvinkel. Eksempel: »Vi formidler alt nyt om lokalmiljøet og styrker sammenhængskraften« i stedet for »Få mere del i lokalmiljøet og fællesskabet«. Involver i stedet brugeren direkte, appeller så vidt muligt hele tiden til, at brugeren er aktiv/handler. Det er en væsentlig del at nettets natur og kultur.

Upræcise, ikke-skanbare overskrifter. Eksempel: »Tænk lige engang« i stedet for »Forbered dig på kurset – tænk fx over:« (efterfulgt af bullets).

Abstrakt og passivt sprog – i stedet for aktivt. Eksempel: »Kompetencer og erfaring« i stedet for "Vi har kompetencerne og erfaringerne" eller mere bruger-involverende: »Få hjælp af en professionel – med 2000 salgstekster på bagen.«

Tunge forvægt-sætninger – i stedet for hovedsætninger – der trækker resten af informationerne som et lokomotiv. Eksempel.: »Hver gang Peter Nielsen sidst i januar 2010 solgte en af sine populære CD'er fyldt med landeplager', gik der en 10'er til Kræftens Bekæmpelse« . Vend i stedet sætningen og start med slutningen: »Kræftens bekæmpelse fik en 10'er hver gang …« Forvægt kan skabe en fin variation på papir, men det bliver alt for svært at holde sammen på, når brugeren skimmer og skanner.

For lange indledende citater. Eksempel: Årets Venligste Virksomhed 2010: »Det betaler sig at opføre sig ordentligt og ansvarligt. Det viser prisen her, men det viser vores egne erfaringer også. Vi betragter forskelligheden som en styrke, fordi vi er vant til at skulle have respekt for hinanden. Vi oplever, at medarbejderne anbefaler os som arbejdsplads til familie og venner," sagde konstitueret produktchef Niels Madsen på vegne af VIP Tæpperens, som blev kåret som Årets Sociale Virksomhed i Malling Kommune 2010 på erhvervskonferencen "Ressourcer med slag i".«
Start i stedet med en mere dynamisk overskrift og klar manchet: Når socialt ansvar vinder priser: »VIP Tæpperens A/S i Malling vandt prisen Årets Sociale Virksomhed 2010. Virksomheden er god til at integrere nye medarbejdere og har et dynamisk miljø og en god omgangstone, lød nogle af begrundelserne. «

Test dine formuleringsevner på skrivpaajobbet.dk

Kommentarer
3
erik haaest
09.09.10 14:29
Re: Her er journalisternes seks værste vaner på nettet
Nej, de nævnte er bestemt ikke de seks værste.
Hvad med stavefejlene? Hvad med tegnsætningsfejlene? Hvad med henførende stedord i forkert sætningsbygning (Eks. Han kørte en tur i sin bil i København, der er en  gammel spand)
Hvad med navnemåde og udsagnsord: "Han køre en tur i sin bil" eller den omvendte "Han vil ikke kører en tur i sin bil".
Artikler er ofte fyldt med meningsforstyrrende fejl. I fordums tid reddede dygtige korrekturlæsere den slags og meget mere. Nu er de desværre afskaffede, hvorved sprogsjusken får lov at brede sig.
Da de trykte  medier vel snart hører fortiden til, kan dårlige danskskrivende journalistelever glæde sig over computerens indbyggede stavekontrol-program. Desværre tyder meget på, at det er et  sjældent anvendt hjælpeprogram.
Fremhævet af Journalisten
Stefan Vase
10.09.10 11:29
Re: Her er journalisternes seks værste vaner på nettet

Nu er det jo et generelt problem for journalister (og for alle andre). Uanset om de er på nettet, på en avis, i radio eller på tv.

Disse rammer meget godt for de mest udbredte fejl i den sproglige formidling på nettet. Man glemmer nok, at man er på nettet og ikke på et trykt medie.

Fremhævet af Journalisten
Allan Andersen
11.09.10 18:32
Re: Her er journalisternes seks værste vaner på nettet

 

Primært er texter til nettet ramt af en ting: hurtighed.

Det skal ske her og nu, læserne sidder utålmodigt og venter på den næste nyhed, så fremfor at trække vejret og checke texten igennem en gang mere, så trykker man "publicer"

Jeg lider desværre selv af den sygdom, men når da at fange de fleste bøffer kort tid efter.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen