Det har taget 27 dage og over 40 møder. Men mandag aften blev Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Journalistforbund endelig enige om en ny overenskomst.

Aftalen dækker 2.000 DJ-medlemmer og vil gælde de næste tre år.

Kort fortalt betyder aftalen en lønstigning på 2,2 procent over de næste to år. DJ forventer, at det sikrer reallønnen frem til 2015, imens der skal lokale forhandlinger til i 2016. Der sikres også bedre vilkår i forhold til freelancere, imens en af de mest bemærkelsesværdige ulemper er, at EB, JP og Politiken vil sælge deres betalte orlov, fordi de mener, tiden er inde, hvor de har kunnet få mest for den.

”Det er et ansvarligt forlig, der både tilgodeser vore medlemmers krav om sikring af reallønnen, og som også viser imødekommenhed over for arbejdsgivernes ønske om en kontrolleret lønudvikling. På baggrund af forløbet er jeg rigtig godt tilfreds," udtaler chefforhandler Lars Werge på DJ's hjemmeside.

Aftalen faldt på plads hos Forligsmanden. Her endte forhandlingerne, fordi parterne ikke kunne blive enige. Det drejede sig om "den økonomiske ramme", forklarede forhandlingschef i DJ Claus Iwersen, da forhandlingerne brød sammen.

Den økonomiske ramme er imidlertid faldet på plads efter otte timers forhandlinger hos Forligsmanden, der startede klokken 14 mandag.

Som Journalisten har beskrevet før, er lønfesten i mediebranchen definitivt slut. De seneste to år er reallønnen faldet for det gennemsnitlige DJ-medlem. Derfor glæder DJ sig over, at reallønnen kan være sikret de næste to år.

Handler med orlov

Et væsentligt nybrud i aftalen er, at Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Postens tillidsfolk i deres lokalaftale lægger op til at handle med den arbejdsgiverbetalte orlov. Orloven vil i så fald blive udfaset frem til 2026.

Til gengæld får de en række fordele. Som Ekstra Bladets tillidsrepræsentant Anders Stoffer fortalte Journalisten i februar, får medarbejderne blandt andet bedre genetidsregler, bedre opsigelsesvarsler, bedre vilkår i forhold til tidsbegrænsede ansatte og freelancere og en stigning i mindstelønnen. Der nedsættes også en arbejdsgruppe, som skal diskutere bedre vilkår i forhold til arbejdstid og seniorpolitik.

»Der er ikke et eneste af de krav, vi havde, der ikke er med i et eller andet omfang. Ekstra Bladet har i mange overenskomstforhandlinger kæmpet for at bevare orloven. Nu så vi en åbning fra arbejdsgiversiden – vi kunne få en rigtig stor handel, hvis vi slog til nu,« som Ekstra Bladets tillidsrepræsentant Anders Stoffer sagde til Journalisten for snart tre uger siden, da forslaget først kom frem.

Der er også lagt op til, at startlønnen falder på Jyllands-Posten. Det sker for at frigøre midler til, at der kan ansættes flere.

»Vi har en forventning om at se antallet af medarbejdere vokse igen, og man må sige, at vi har fået en markant tilkendegivelse fra arbejdsgiverne om, at det er denne her pakke, der skal til for at sikre netop det,« har tillidsrepræsentant Maria Dalhoff forklaret Journalisten.

Nu til afstemning

Da aftalen er landet hos Forligsmanden, er næste skridt, at han sender aftalen ud til afstemning hos medlemmerne. Det forventes at ske med deadline i april.

Aftalen gælder for: Fællesoverenskomsten, Berlingske, Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Dagbladenes Bureau, Ritzaus Bureau og praktikantaftalen.

[[nid:30846]]