Der er bred enighed i mediebranchen om den nye rapport om fremtidens mediestøtte. Her er et overblik over, hvad branchen foreslår. Du kan også downloade rapporten.
Det var et enigt udvalg, der stod bag rapporten, da den blev fremlagt i dag på et pressemøde hos Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det betyder altså, at et bredt udsnit af mediebranchen står bag anbefalingerne.
Udvalget har i rapporten kaldt mediestøtten for 'Demokratistøtte' for at understrege, at støtten skal målrettes medier, der er vigtige for den offentlige debat.
Udvalget foreslår tre overordnede modeller for støtten. En platformsneutral, en delvist platformsneutral, og en platformsafhængig model. Udvalget anbefaler klart den delvist platformsneutrale model.
Henning Dyremose indledte pressemødet med at gennemgå, hvad der helt grundlæggende er fælles for de tre modeller.
- Public service til DR og TV2-Regionerne bevares uændret.
- Radio 24syv beholder de bundne midler, der er afsat til dem.
- 0-momsen på cirka 1 milliard kroner til dagbladene bevares. Hvis politikerne ønsker at ændre den, anbefales det, at man neutraliserer 0-momsen og "kapitaliserer" den. Det betyder, at 0-momsen bliver opgjort til et bestemt beløb og flyttet over i Produktionsstøtten. Men udvalget advarer om, at det kan have store konsekvenser og kræver grundig forhåndsundersøgelse.
- Udvalget afviser en individuel statslig pulje til undersøgende journalistik.
- Public service-puljen er kun i spil i den platformsneutrale model.
- De nærmere vilkår for lokalradio og -tv skal behandles i et nyt udvalgsarbejde.
- Særlige grupper, som børn og unge, skal tilgodeses via den nye Innovationspulje.
- Magasiner og lokale ugeaviser kan godt få støtte – hvis de lever op til de nye kriterier, udvalget har fremlagt (se nedenfor).
- Dagbladsnævnet omdannes til et Medienævn, som blandt andet kan støtte nye netmedier.
Dyremose gennemgik også, hvad der kendetegner udvalgets foretrukne model – den delvist platformsneutrale – i store træk.
Helt grundlæggende ændres her Distributionsstøtten, der i dag er forbeholdt trykte medier, til en Produktionsstøtte. Som Journalisten.dk tidligere på ugen kunne fortælle, betyder det, at netmedier fremover får adgang til de omtrent 350 millioner kroner, hvis politikerne følger udvalgets anbefalinger.
Herudover oprettes Innovationspuljen, som skal støtte medier bredere set. Den er blandt andet sat i søen for at hjælpe nye medier med at komme i gang, og her stilles nogle andre krav.
Der oprettes også en supplerende pulje, blandt andet til særligt berørte medier.
De vigtigste adgangskriterier, der stilles op for at få del i Produktionsstøtten, er:
- Der skal være egenproduceret indhold vedrørende politik og samfund. Dyremose nævnte, at det skal forstås i bred forstand, så fx et miljømagasin, der behandler miljø i en politisk sammenhæng, kan få støtte.
- Der skal være en kritisk masse af redaktionelle medarbejdere. Udvalget foreslår enten 3 eller 5 årsværk, der også kan sammensættes af freelancere og deltidsansatte. Udvalget har i deres beregninger taget udgangspunktet i tallet 5.
- Mediet skal være uafhængigt. Det må ikke være eksempelvis et politisk parti eller en offentlig institution, der ejer mediet. Det er dog uafklaret, hvor strenge krav der skal stilles til ejerskab.
Der stilles også nogle betingelser op for, hvor stor en del af støtten enkelte mediehuse må få. Det sker for at undgå monopoldannelse.
- Ingen må få mere end 20 % af den samlede Produktionsstøtte.
- Ingen titel må få mere end 20 millioner kroner.
- Ingen må få mere end 35 % af de samlede redaktionelle omkostninger.
- Man må maksimalt få 10 % mere i støtte, end man fik sidst.
Du kan downloade hele rapporten her.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»Der er bred enighed i mediebranchen om den nye rapport om fremtidens mediestøtte,« står der i denne artikel. Der skulle vist have stået, at der er bred enighed blandt de medier som får det samme (eller mere) i støtte end i dag. Der kunne også have stået, at der er enighed blandt de medier/interessenter, som var med rundt om forhandlingsbordet. Der findes medier - og DJ-journalister - som ikke er enige i Dyremose-udvalgets indstillinger. Og der findes medier, som slet ikke var repræsenteret i udvalget ...
Min umiddelbare opfattelse af rapportens konsekvenser er, at der bliver taget et millionbeløb fra primært MetroXpress/24timer, som for en stor del bliver placeret i JP/Politikens og Berlingske Medias relativt velpolstrede kasser og en mindre klat til nye (og i øvrigt trængende) onlinemedier. Eller har jeg forstået det helt forkert?
Det er effektiv læhegnsbyggeri omkring medieelitens interesser, og jeg tvivler meget på at der vil komme de store fordele for DJ-journalisters vilkår. Hvem siger, at de store mediehuse ikke bare vil bruge deres nye, friske millioner til at øge de sorte tal på bundlinjen? Journalister er jo stadig en stor udgift, både med og uden støtte - især hvis man som medie ikke har brug for at ansætte flere ...
Samtidig er det et effektiv stop for mange, mange tusinde af danskere i "Udkantsdanmark"s daglige tilgang til de trykte medier, og en yderligere koncentrering omkring eliten af befolkningen i de store byer (altså undtagen dem, som ikke er unge og ikke har anden etnisk baggrund end dansk).
Det virker da ikke demokratifremmende, som titlen på Dyremose-udvalgets rapport ellers lover.
Som en lille anekdoke kan man sige, at det ikke er første gang, at ordet 'demokrati' er blevet misbrugt. Tænk bare på Deutsche Demokratische Republik eller Gadaffis syreform 'direkte demokrati'. Uden sammenligning i øvrigt.
Måske Dyremose-udvalget skulle have solgt deres studehandel uden de store værdiladede ord som sminke. Det ville have klædt alle bedst, både 'tabere' og 'vindere'.
Niels Thimmer, DJ-medlem, MetroXpress/24timer.
Mediestøtten er og bliver supplerende bistandshjælp til journalister, som i forvejen er en rimelig højtlønnet gruppe.
Samfundet har aldrig fået en hujende fis for de penge som bruges på mediestøtten. Vi har tvært i mod kun fået middelmådig og bovlam journalistik, støttekronerne fungerer nemlig som en sovepude, og medierne har slet ikke været nødt til at kæmpe hårdt nok for at overleve.
Det er i øvrigt helt analogt med landbrugsstøtten, der har samfundet også kun fået en flok velhavende jordbesiddere, som kører rundt i store traktorer, og forurener vores allesammens grundvand med pesticider.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
"Der er bred enighed i mediebranchen om den nye rapport om fremtidens mediestøtte."
Nu handler mediestøtten ikke om at støtte medierne, eller subsidiere en urentabel branche. Det handler om at støtte det værdige og fornuftige i, at folket kan blive informeret af en kompetent, fair, kritisk og fri presse, der kan holder magthavere og slyngler i ørene.
De mindst relevante at spørge om fornuften ved mediestøtteordningen, er medierne selv. Emnet handler ikke om hvad de skal modtage af mammon fra staten, med om hvad de skal levere af bidrag for at gøre befolkningen mere oplyste.
Hele udvalgsarbejdet burde erklæres en ommer. Det er helt andre aktører, der burde være beskæftiget med at formulere mål og midler, en de der skal modtage de mange rare penge.