”Det er jo ikke, fordi Google har fjernet links til DR-indhold, som er kritisk omtale af virksomheder, politikere eller offentlige personer. I det øjeblik, det sker, så har vi en helt anden situation. Det ville vi ikke acceptere,” sammenfatter Michael Arreboe, digital chef i DR Medier.

DR har til Journalisten lavet en liste over de artikler, som Google har gjort det sværere at finde i 2016 og 2017. Listen viser, at Google har fjernet ni søgeresultater de seneste to år, som førte til indhold på dr.dk.

Fem er case-artikler, hvor en kilde står frem hos DR med en personlig historie om for eksempel posttraumatisk stress, spilafhængighed og tvangsindlæggelse.

To er med Michael Arreboes ord ”dybt mystiske og giver ingen mening”. Det er dels en infoside om en sang, DR har spillet én gang i radioen, dels en samling humoristiske tweets.

Og så er der én artikel, som kan være problematisk. Michael Arreboe kalder artiklen, som ligger to steder på dr.dk, for ”et grænsetilfælde”.

Grænsetilfældet er en artikel om en tidligere medarbejder i en bank. Personen blev i 2009 idømt tre års fængsel for underslæb. Historien blev omtalt bredt i de danske medier, herunder hos DR, som bragte en citathistorie fra BT.

Det er denne citathistorie, som Google i september 2017 har gjort sværere at finde.

Journalisten sætter fokus på ”retten til at blive glemt”, som pålægger søgemaskiner at fjerne links til indhold efter klage fra borgere, som for eksempel finder indholdet irrelevant eller forældet. I Danmark er over 9.000 søgeresultater fjernet siden 2014, mens over 800.000 resultater er fjernet i hele Europa.

DR ville også imødekomme case-personer

For at starte med de fem case-artikler, som Google har gjort det sværere at finde på dr.dk, så mener Michael Arreboe ikke, de er videre problematiske. Hvis de havde henvendt sig til DR i stedet for Google, ville DR også overveje at anonymisere dem eller afindeksere artiklerne.

”I flere af disse tilfælde ville vi formentlig have imødekommet case-personerne, hvis de henvendte sig. Det er cases, der fortæller personlige historier, som gør det muligt for DR at lave journalistik. Selvfølgelig vil vi beskytte vores kilder, hvis deres optræden i en gammel artikel belaster dem personligt,” siger Michael Arreboe.

Han undrer sig dog over, at kilderne ikke har henvendt sig til DR, men har valgt at gå til Google.

”Så vidt vi har kunnet finde ud af, har ingen af kilderne i disse historier kontaktet os,” forklarer han.

Grænsetilfældet

Men så er der grænsetilfældet – artiklen om den dømte bankmedarbejder. [quote:0]

Google oplyser aldrig, hvem der har klaget, eller hvorfor et link skal gøres sværere at finde. Derfor ved Michael Arreboe heller ikke, hvorfor historien om den dømte bankmedarbejder er blevet sværere at finde på Google. Det har ikke været muligt for Journalisten at få kontakt til den tidligere bankmedarbejder.

Men noget tyder på, at det er bankmedarbejderen, der har henvendt sig – blandt andet fordi han er den eneste navngivne kilde i artiklen.

Her er Michael Arreboe i tvivl om, om DR ville have anonymiseret manden, hvis han havde henvendt sig til DR og bedt om det.

”Det er jo en hypotetisk situation. Men hvis den tidligere bankmedarbejder havde henvendt sig til DR og bedt om anonymisering, så ville vi formentlig have overvejet det. Jeg har ikke indtryk af, at han var en offentlig person. Samtidig er det otte år siden, han blev dømt, så han har for længst afsonet sin straf. Vi ville være åbne for en dialog med ham, hvis han kunne redegøre for, at den artikel gør livet svært for ham,” siger Michael Arreboe.

DR’s etiske retningslinjer fastslår, at ikke-offentlige personer, som idømmes en straf på under 1 års fængsel, ikke må navngives i DR’s omtale. I bankmedarbejderens tilfælde var der tale om tre års fængsel.

”På grund af strafferammen var det rigtigt at navngive ham, da dommen faldt. Men spørgsmålet er, om det her otte år efter at han har udstået sin straf, belaster ham i en sådan grad, at der er grund til at anonymisere ham. Det vil komme an på en konkret vurdering,” siger Michael Arreboe.

Er der nogen, som aldrig fortjener at blive glemt?

”Her i DR skelner vi mellem, om man er en offentlig person eller ej. Hvis sagen med den dømte bankmedarbejder handlede om en offentlig person, så ville vi formentlig ikke imødekomme det, hvis han bad os anonymisere ham,” siger han.

Fornuftigt princip

Journalisten har talt med en række mediefolk om ”retten til at blive glemt”. Politikens digitale chefredaktør, Troels B. Jørgensen, og Ekstra Bladets ansv. chefredaktør, Poul Madsen, er begge positive over for ”retten til at blive glemt” som princip, men er kritiske over for den mørklagte måde, den forvaltes i dag. Samme toner lyder fra Informations digitale chef, Martin Ingolf, som dog grundlæggende er mere skeptisk over for princippet.

Michael Arreboe er på linje med kollegerne hos Politiken og Ekstra Bladet. Han mener, ”retten til at blive glemt” er et godt princip, men at det skal håndteres på en anden og mere åben måde.

”Jeg synes, det er et fornuftigt princip. Vi har det samme i presseetikken, hvor man kan anmode om at blive glemt af et medie. Problemet er, at vi ikke aner, hvilke kriterier Google lægger til grund for afgørelsen.”

Når en borger klager til Google, er det kun borgeren og Google, der kender klagens indhold. Hvis Google fjerner et søgeresultat, bliver hjemmesidens ejer informeret om, at det er blevet sværere at finde det konkrete link. Men Google oplyser ikke, hvem der har klaget, hvorfor søgeresultatet er fjernet, eller hvor omfattende fjernelsen er.

”Google er jo infrastruktur. Google er det, man bruger til at søge på nettet. Hvis man ikke længere kan finde noget på Google, bliver det reelt utilgængeligt. Derfor er det dybt problematisk, at det er så uigennemskueligt, hvordan det her foregår,” siger Michael Arreboe.

Google har ikke ønsket at stille op til interview med Journalisten.

Kritikere og tilhængere

Kritikere mener, at ”retten til at blive glemt” er problematisk, fordi man gør det sværere at finde oplysninger, der hverken er forkerte eller ulovlige. Kritikerne tæller blandt andet den amerikansk-baserede organisation Committee to Protect Journalists. Politisk bakkes dette synspunkt op af Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen.

”Man skal ikke kunne lave et skønmaleri, hvor man fjerner det, man ikke bryder sig om, hvis det hverken er ulovligt eller forkert,” har Anders Vistisen sagt til Journalisten.

Omvendt mener Radikale Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, at ”retten til at blive glemt” er et vigtigt princip. Samme toner lyder fra eksempelvis Dan Shefet – en advokat, som kæmper for at udbrede ”retten til at blive glemt” til hele verden. Du kan læse hans historie her.

”Man skal have mulighed for at blive glemt. Dilemmaet er, hvilke oplysninger man med rette kan kalde irrelevante,” mener Morten Helveg Petersen.

Michael Arreboe mener, det er for voldsomt at sige, at ”retten til at blive glemt” omskriver historien.

”Det er virkelig at sætte sig op på en høj hest. Hvis offentligt kendte magthavere brugte det til at skjule magtmisbrug, så kunne man tale om, at de omskriver historien. Det ville være et kæmpe problem. Men at man fjerner et søgeresultat af hensyn til en person, som engang stod frem med sin personlige historie, det er altså ikke at omskrive vores fælles historie ,” siger han.

Hos DR holder man øje med, hvilke søgeresultater der fjernes. De ni, som er blevet fjernet de seneste par år, har ikke fået alarmklokkerne til at bimle.

Hvad ville I i så fald gøre?

”Ja, man kan jo for eksempel genudgive artiklerne. Google fjerner en URL fra søgeresultaterne, men det står medierne frit for at genudgive med en ny URL. Så er artiklen tilgængelig igen.”

Vil ikke gøre som BBC

BBC har en fast praksis med at offentliggøre links til alt, hvad Google fjerner. På BBC’s hjemmeside kan man se en liste, som løbende opdateres, med alle links til BBC-indhold, som Google har gjort sværere at finde under ”retten til at blive glemt”.

Kunne DR finde på noget lignende?

”Ikke på nuværende tidspunkt. Jeg synes ikke, omfanget berettiger det, og i mange af tilfældene var vi formentlig kommet til samme konklusion som Google. Men det kan ændre sig, afhængigt af hvad de fjerner fremadrettet,” siger Michael Arreboe.