search

Her er den: Krasnik-kurven

2013 blev året, hvor det flere gange kom på alles læber, at en dansk journalist havde lavet et kritisk interview. Dét er værd at markere - og som en del af årets julekavalkade har Journalisten derfor lavet Martin Krasnik-kurven over det forgangne års dramatiske op- og nedture

Lars Hedegaard blev grillet, Peter ‘Ålen’ Aalbæk var for glat, og Morten Bødskov udstillede sig selv ved aldrig at svare, selvom han fik det samme spørgsmål 28 gange.

Der var både sejre og nederlag for Martin Krasnik, der i medieåret 2013 flere gange gjorde sig bemærket for sine kritiske interviews i DR 2’s Deadline-studie.

Nu kan du selv gå på opdagelse i den interaktive Krasnik-kurve over 2013, som er en del af Journalistens julekavalkade. I kavalkaden har vi også bedt syv fotografer bedømme medieåret 2013, og vi har samlet årets mest læste historier på 15 danske netmedier.

Ved at klikke på linket nedenfor kan du se Krasnik-kurven i en stor version på webstedet Thinglink, som er det værktøj, vi har brugt til at gøre grafikken interaktiv. Når du fører musen henover de otte punkter på kurven, kan du læse om begivenhederne bag og klikke dig videre til interviewet, det drejer sig om.

SE KURVEN I HØJ OPLØSNING HER, eller gå op opdagelse i en mindre version herunder:

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen