Her er de tre vigtigste kendelser fra Pressenævnet i 2017

Børns ytringsfrihed, redaktionelt ansvar for blogindlæg og ordentlig oplysning om vinklen over for kilder. Mediejurist Vibeke Borberg peger på tre vigtige ting, vi kan lære af Pressenævnets afgørelser sidste år
  • Foto: Farzad Soleimani
    Vibeke Borberg siger, at det ikke er sjovt at lukke Ajour, men at det har været nødvendigt, fordi økonomien var dårlig. Forlagschef Teddy Petersen er uenig.
06.06.2018 · 11:00

I sidste uge udkom Pressenævnets årsrapport for 2017. Journalisten har bedt mediejurist og forskningschef ved DMJX Vibeke Borberg udpege de tre sager, hun synes har størst principiel betydning for de medieetiske retningslinjer.

Børn har også ytringsfrihed

I Struer havde en far gjort skolen opmærksom på, at han ikke ønskede, at hans børn optrådte på offentlige billeder. Han blev derfor noget fortørnet, da han en dag så et billede i Dagbladet Struer af sin 14-årige datter, der udtalte sig til avisen. Efterfølgende klagede han over avisen til Pressenævnet.

Pressenævnet lagde imidlertid vægt på, at skolen havde orienteret forældrene kollektivt om avisens besøg på skolen. Derudover var udtalelserne af uskyldig karakter, hvorfor Pressenævnet ikke fandt, at avisen havde gjort noget galt.

I Vibeke Borbergs øjne er det centrale her, at Pressenævnet slår fast, at børn også har ytringsfrihed, og at der skal gode grunde til at begrænse den.

”Det har været lidt af en kæphest for mig. Jeg har altid sagt: Børn og unge har også ytringsfrihed. Det står i grundloven og i den europæiske menneskerettighedskonvention. Lige meget om man er ung, gammel, har en psykisk lidelse – alle har ret til ytringsfrihed. Derfor skal der stærke argumenter til at afskære dem fra at ytre sig. Man må vurdere konkret i forhold til den enkelte historie, om barnet kan overskue, hvad vedkommende deltager i,” siger Vibeke Borberg og henviser til punkt B5 i de presseetiske regler.

Kilder må ikke narres til at deltage

I programmet ”Danmark mod Østeuropa” gav et håndværkerfirma TV 2 lov til at lave optagelser af firmaets håndværkere. Firmaet følte imidlertid ikke, at TV 2 havde oplyst ordentligt om formålet med udsendelsen – en kritisk sammenligning af to firmaer. Derfor klagede firmaet til Pressenævnet.

Pressenævnet gav firmaet medhold og udtalte kritik af TV 2 for ikke at have fået samtykke til optagelserne med den givne vinkel, og fordi optagelserne ikke havde så stor almen interesse, at de kunne bringes uden samtykke.

”Kendelsen er vigtig, fordi man klart tilkendegiver: Det her går ikke. Det er ikke etisk i orden at narre folk til at være med i tv-programmer, hvor de ender med at medvirke til at skade sig selv. På en måde minder metoden om skjult kamera, og her gælder de samme principper: Hvis historien er vigtig nok, er det ok. Det var den ikke her,” siger Borberg.

Medier har ansvar for blogindlæg

Som den sidste af de vigtigste sager peger hun på to kendelser, der begge handler om det redaktionelle ansvar for blogindlæg. En person har klaget over et indlæg i netavisen Pio under pseudonymet ”Brix”. Pressenævnet slår fast, at indlægget skal betragtes som redaktionelt stof underlagt medieansvarsloven, fordi den anonyme blogger er kendt af redaktøren og tilknyttet mediet.

I en anden kendelse kritiserede Pressenævnet POV International for et debatindlæg, der fremstillede en fortælling om partnervold som falsk uden at konfrontere personen bag fortællingen. POV burde have kontrolleret og forelagt de krænkende oplysninger, mener Pressenævnet.

”Vi har diskuteret meget, hvornår et debatlindlæg er redigeret og hører under medieansvarsloven. Her siger Pressenævnet, at selv om bloggeren er anonym, er der tale om en redigeret debat, og indlægget er derfor omfattet af mediets ansvar. Og i afgørelsen omkring POV International bliver det fastslået, at man ikke kan lade sine debattører skrive hvad som helst. Når medierne lukker nogen ind, har de ansvar for, at skribenterne ikke spreder falske oplysninger, siger Vibeke Borberg.”

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10