Her er de to mest centrale dokumenter i DJ’s chikanesag

Dansk Journalistforbunds interne undersøgelse af sexchikane i forbundet er afsluttet. Her er en opsummering af de to mest centrale dokumenter i sagen: Kommissoriet bag advokatundersøgelsen. Og resuméet fra undersøgelsen

Onsdag eftermiddag offentliggjorde Dansk Journalistforbund sine konklusioner på baggrund af den eksterne advokatundersøgelse af anklager om seksuelle krænkelser i forbundet, som blev iværksat for knap to måneder siden. 

Undersøgelsen har ikke kunnet påvise sexchikane i DJ. Men formand Lars Werge konkluderede alligevel, at det står klart for ham og hovedbestyrelsen, at ”der var noget at komme efter”.

Derfor er der nu indledt forhandlinger om en fratrædelse med den DJ-ansatte ”Martin”, der har været anklaget.

Hvis du vil forstå sagen til bunds, skal du læse den historie, der startede det hele. Nemlig Journalistens artikel ’Hvem svigtede? Anklager om seksuelle krænkelser i DJ’.

Men du bør også kende disse to centrale dokumenter:

1. Advokatens opgavebeskrivelse

Efter at Journalisten den 21. november beskrev, hvordan to tidligere studentermedhjælpere har følt sig seksuelt krænket i Dansk Journalistforbund i perioden 2009 til 2016, hyrede forbundet Karen-Margrethe Schebye, advokat i SJ Law, til at afdække sagen.

Hendes opgavebeskrivelse kan du læse her

Det fremgår blandt andet, at Karen-Margrethe Schebye ikke kun skulle undersøge de faktuelle omstændigheder, som de to tidligere studentermedhjælpere beskrev. Men også, om den øverste ledelse i forbundet har vidst eller burde have vidst noget, og om den burde have reageret. Advokaten skulle også undersøge, om der var grundlag for at ”iværksætte ansættelsesretlige tiltag over for nogen fortsat ansat i DJ”.

Allerede inden hun havde påbegyndt sin undersøgelse, betegnede hun det over for Journalisten som ”en udfordrende opgave”.

2. Resumé af undersøgelsen

Den 10. januar afleverede advokat Karen-Margrethe Schebye sin undersøgelse. Resultatet er en rapport på 50 sider, men advokaten har sammenfattet de vigtigste pointer i et resumé på fire sider, som du kan læse her

Her er tre centrale pointer fra resuméet:

– Undersøgelsen har ikke kunnet påvise, at den mellemleder i DJ, der i Journalistens dækning går under navnet ”Martin”, har været skyld i sexchikane. ”Det er min konklusion, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt med tilstrækkelig juridisk sikkerhed at fastslå, at personer, der er ansat i DJ, har udøvet chikane/sexchikane mod kollegaer, herunder studentermedarbejdere i DJ,” skriver advokaten.

– Til gengæld er det fundet ”sandsynligt”, at en anden person har optrådt krænkende. Det er den person, der af ”Josefine” beskyldes for et fysisk overgreb. Vedkommende var bestyrelsesmedlem i en af DJ’s studenterorganisationer i 2015.

– Der er både ris og ros til DJ’s ledelse. Advokaten konstaterer blandt andet, at forbundet ikke har haft retningslinjer for private forbindelser mellem medarbejdere i DJ. Hun skriver også, at det kan diskuteres, om ledelsens initiativ over for ”Martin” ”kunne have været et andet og mere intensivt end det valgte”, da det ikke ”lykkedes at få pågældende til øjeblikkeligt at ændre adfærd”. Men advokaten konstaterer også, at DJ i forhold til det fysiske overgreb i 2015 har optrådt ”adækvat og relevant”.

3 Kommentarer

Sara Høyrup
23. JANUAR 2018
Rasmus rammer hovedet på
Rasmus rammer hovedet på sømmet. Forbundet foregøgler handlekraft og vakler videre uden at være blevet spor klogere på det der med sund kultur - i alt fald hvis beskyttelsen også skal forestille at gælde for medlemmer og ikke kun for ansatte.
Ida Sønderby Rosgaard
20. JANUAR 2018
For mig at se er de mest
For mig at se er de mest centrale dokumenter de dokumenter, som vi andre ikke får at se. Plus det, der foregår mellem linjerne og i korridorerne!
Rasmus Kristensen
18. JANUAR 2018
Synes det er yderst
Synes det er yderst betænkeligt, at man på den ene side bestiller en undersøgelse, og på den anden side ignorerer resultatet.
Krænkelser af seksuel karakter er naturligvis særdeles svære at håndtere, men det virker som om man vælger at sætte sig mellem to stole, fordi sagen er ubehagelig. Enten fyrer man manden, og fortæller hvorfor, eller også står man på mål for hans retssikkerhed, når en undersøgelse ikke finder noget. At formanden i sine udtalelser forfalder til vag insinuation er pinligt. Det virker som om offentligheden bevidst skal vakle mellem at tro på en skyld (som ledelsen vælger at skjule) - og (måske mere nærliggende), en floskel der kan retfærdiggøre ønsket om at slippe af med en ubehagelig situation.
Begge dele er spekulation. En spekulation forbundet selv er skyld i.