Her er de nyeste læsertal

Læserflugten fra de danske aviser fortsætter. De nyeste læsertal viser, at stort set samtlige aviser har mistet læsere fra december 2012 til december 2013. Kun et par nicheaviser og et par regionale dagblade holder skansen. Se alle tallene her (Rettet 14.03)

Der er langt mellem de gode nyheder, når man kigger på de nyeste læsertal fra TNS Gallup. 

Sammenligner man tallene for de store landsdækkende aviser fra december 2013 med samme måned året inden, er der mærkbar tilbagegang over hele linjen.

For eksempel har Berlingske Tidende mistet 20 procent af læserne på hverdagsavisen på bare et år, mens Politiken og Jyllands-Posten i samme periode har mistet henholdvis 13 og 10 procent af læserne. 

Tabloid tilbagegang

Også for tabloidaviserne gemmer tallene på dårligt nyt. Ekstra Bladet havde i decemeber sidste år 75.000 færre læsere, end i samme periode året inden, hvilket svarer til en tilbagegang på 30 procent.

Helt så slemt står det ikke til for BT, som har mistet 15 procent af læserne det forgange år. I absolutte tal havde Ekstra Bladet dog flere læsere end konkurrenten ifølge de nyeste tal fra december.  

Enkelte lyspunkter i mørket 

Men dykker man ned i tallene, er det også muligt at finde enkelte lyspunkter i mørket.

Nicheaviserne Information og Kristeligt Dagblad holder skansen – Information endda med en lille læserfremgang – og Børsen slipper med en lille tilbagegang på fem procent. 

Kigger man på regionalaviserne, tegner der ser heller ikke et entydigt dystert billede. Både Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten har stort set formået at holde på deres læsere. Til gengæld tegner Nordjyske Stiftstidende sig for en læsertilbagegang på hele 25 procent.    

 

Nedenfor kan du selv gå på opdagelse i læsertallene for de danske betalingsaviser.

 

Sjællandske Medier er ikke med i grafikken, da der mangler tal på dem fra december 2012.

(Rettet 14.03: Vi havde ved en fejl givet indtryk af, at Gefion/Sjællandsgruppen er udgivere af en række medier. Der er i stedet tale om et annoncesamarbejde.)

8 Kommentarer

Dorte Toft
11. JANUAR 2014
Drastisk fald for
Drastisk fald for Weekendavisen. Var det ikke i lang tid en af "nicheaviserne", der klarede sig relativt godt. Gad vide, hvad forklaringen er? Har avisen flyttet sig, eller læserne?
jens fisker
10. JANUAR 2014
Information - en niche-avis?
Information - en niche-avis? Information har i alle årene efter krigen, været en borgerlig - ikke partipolitisk avis - der udkommer på lige vilkår med andre aviser - jeg ved ikke hvad klummeskriveren mener - er det blot uvidenhed, der præger kvinden her - grib i egen barm og lad folk, der kan læse indenad (forstå det de læser) vælge en avis, der rykker - en der appellerer til viden og fornuft - kort sagt en avis til mennesker og ikke en enclave i det humanistiske hav ..
jens fisker
10. JANUAR 2014
Information - en niche-avis?
Information - en niche-avis? Information har i alle årene efter krigen, været en borgerlig - ikke partipolitisk avis - der udkommer på lige vilkår med andre aviser - jeg ved ikke hvad klummeskriveren mener - er det blot uvidenhed, der præger manden her - grib i egen barm og lad folk, der kan læse indenad (forstå det de læser) vælge en avis, der rykker - en der appellerer til viden og fornuft - kort sagt en avis til mennesker og ikke en enclave i det humanistiske hav ..
Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten
10. JANUAR 2014
Kære Mikael Nielsen

Kære Mikael Nielsen

Tak for din kommentar. Gallups aktualitetstal ligger på http://www.tns-gallup.dk/statistik/aktualitetstal. De seneste tal er fra december 2013 og kan også tilgås direkte her: http://www.tns-gallup.dk/work/media/aktualitetstal/AktualitetsIndex_jan2012-dec2013.pdf

Med venlig hilsen
Mikael Nielsen
10. JANUAR 2014
Kan ikke finde talmaterialet
Kan ikke finde talmaterialet hos TNS Gallup. Seneste tal er fra 3. kvartal 2013 og altså ikke 4. kvartal. Er der et link (eller dokument) med de seneste tal som vi selv kan læse?

Flere