I dag har TNS Gallup frigivet april måneds læsertal for de danske print-aviser.
Sammenligner man læsertallene i det nyeste kvartal – gennemsnittet fra februar til april – med kvartalet inden, er Jyllands-Posten og Børsen de eneste betalingsaviser, som går en smule frem. Den hustandsomdelte ugeavis Søndagsavisen oplever dog også en smule læserfremgang sammenlignet med forrige kvartal.
Alle øvrige aviser – landsdækkende såvel som regionale – mister læsere eller formår lige akkurat at fastholde læsertallet fra forrige kvartal. Størst er læsertilbagegangen for Weekendavisen og Politiken. Det ændrer dog ikke ved, at Politiken fortsat er den danske betalingsavis med flest læsere på papiravisen.
Online ligger dr.dk og eb.dk som sædvanligt i front med flest brugere, mens tv2.dk for tredje måned i træk falder en plads ned på listen over de mest brugte nyhedsmedier på nettet.
Her er de nyeste læsertal – print og online
I dag er der både blevet frigivet nye læsertal for de danske betalingsaviser og de danske netmedier.
Det er TNS Gallup, der har offentliggjort februar måneds læsertal for de danske betalingsaviser, mens de nyeste online-læsertal er fra januar og stammer fra Danske Medier Research.
Der er læsertilbagegang- eller stagnation over det meste af linjen, hvis man sammenligner betalingsavisernes læsertal på print for det nyeste kvartal fra december-februar med kvartalet inden. De eneste lyspunkter finder man hos JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad og Berlingske, der alle har fået flere læsere.
Hos Berlingskes er der dog tale om en meget lille fremgang, mens JydskeVestkysten og Kristeligt Dagblad havde henholdsvis 10.000 og 5.000 flere læsere end kvartalet inden.
Ser man på de landsdækkende dagblade, mister Jyllands-Posten, Politiken og Børsen flest læsere, mens det for regionalaviserne ser værst ud for Nordjydske Stiftstidende.
Flere af de danske dagblade holder dog skansen og bevarer mere eller mindre deres læsertal fra forrige kvartal. Det gælder blandt andet tabloidaviserne Ekstra Bladet og BT samt Information og Weekendavisen.
Online klarer Ekstra Bladet og BT sig også godt. Sammen med politiken.dk, dr.dk og tv2.dk topper de listen over medier med flest brugere på nettet.
Rettet 6/3 kl. 09:46: En fejl i TNS Gallups tal betød, at februar måneds læsertal for Sjællandske Medier var opgjort til 51.000 i stedet for 169.000.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er efterhånden nogle ubrugelige tal eftersom f.eks. Sjællandske Medier gemmer de reelle oplags- og læsertal for de enkelte aviser i koncernen, ved at samle dem som et fælles tal.