Her er de nominerede til TV-priserne 2012

De nominerede til årets tv-priser er netop blevet offentliggjort. DR sætter sig tungt på Bedste Dokumentar, imens TV 2 har fire af fem nomineringer i Bedste Sport. Se de nominerede her.

De nominerede til årets tv-priser er netop blevet offentliggjort. DR sætter sig tungt på Bedste Dokumentar, imens TV 2 har fire af fem nomineringer i Bedste Sport. Se de nominerede her.

Fredag den 17. august uddeles de prestigefyldte tv-priser i en lang række kategorier. Det sker ved den store TV Festival.

I dag har festivalen offentliggjort de nominerede i kategorierne, og traditionen tro er der lagt op til den klassiske dyst mellem DR og TV 2. 

I kategorien Bedste Nyhedshistorie står DR stærkest med tre nomineringer mod to til TV 2 – men det er naturligvis ikke afgjort, før priserne er uddelt.

BEDSTE NYHEDSHISTORIE

Brystimplantater, DR Nyheder, DR1
Gaddafis sidste dage, DR Nyheder, DR1
Puk Damsgård i Syrien, DR Nyheder, DR1
Sultkatastrofe i Somalia: Tantholdt finder skjult nødhjælpslager, TV 2 Nyhederne, TV 2
Svigtende nødkaldsapparater, TV 2 Nyhederne, TV 2 

I Bedste Dokumentar-kategorien er DR til gengæld ganske overlegne. Det er kun dokumentarproduktioner vist på DR1 og DR2, der er nominerede i den kategori.

BEDSTE DOKUMENTAR

1/2 Revolution, Globus, DR2
Ambassadøren, Zentropa, DR2
Au Pair, Made in Copenhagen, DR2
Børnene fra Brønderslev, DR, DR1
Putins Kys, Monday Reporter og Made in Copenhagen, DR2

Til gengæld ligger TV 2 sikkert i front på sport.

BEDSTE SPORTSPROGRAM

Ankerdal på News, TV 2 Sporten, TV 2 News
Håndbold EM finalestudie, TV 2 Sporten, TV 2
Promoteren og hans boksere, DR Historie, DR1
Tour de France studie, TV 2 Sporten, TV 2
U21-EM. De udvalgte, TV 2 Sporten, TV 2 

I aktualitetskategorien er DR snævert foran TV 2 på nomineringer, tre mod to.

BEDSTE AKTUALITETSPROGRAM

21 Søndag, DR Nyheder, DR1
Clement Søndag, DR Nyheder, DR1
Detektor, DR Nyheder, DR2
Kulturen på NEWS, TV 2 News, TV 2 News
Tirsdagsanalysen, TV 2 News, TV 2 News

På værtspladserne er der som ofte før tæt løb mellem DR og TV 2.

BEDSTE KVINDELIGE TV-VÆRT

Cecilie Beck (TV 2 Nyhederne)
Lise Rønne (X Factor)
Louise Wolff (Sporløs)
Natasja Crone (TV 2 Nyhederne)
Tine Gøtzsche (TV Avisen)

BEDSTE MANDLIGE TV-VÆRT

Anders Breinholt (Natholdet)
Jan Gintberg (Gintberg på kanten)
Johannes Langkilde (TV 2 Nyhederne)
Kim Bildsøe Lassen (Demokratiets Aften)
Morten Ankerdal (EM-sejren i håndboldstudiet)

Tv-priserne hylder også genrer som Bedste Trailer, Bedste Klip og Bedste Foto. Du kan se hele listen over de nominerede i alle kategorier på TV Festivalens hjemmeside.

0 Kommentarer