Her er de nominerede til FUJ-priserne

I år var der rekordmange indstillinger til FUJ-priserne. Nu har juryen udvalgt 12 nominerede projekter. Se listen her

I slutningen af august lukkede Foreningen for Undersøgende Journalistik for indstillinger til foreningens årlige priser. Og der var rekordmange indstillinger, lød det.

69 indstillinger gav det højeste antal indstillede i de seneste 10 år.

Nu har FUJ's prisjury fundet de nominerede. Der er i alt 12 projekter, som er nomineret til foreningens fire priser.

Du kan selv læse/se projekterne ved at klikke på hvert projekts navn i listen herunder.

 

De nominerede er:

 

Graverprisen

Thomas Gösta Svensson og Jesper Rise Børjesen, Ekstra Bladet, for ”Staten sælger ud: Sharia-sheik overtager vaccine-fabrik”

Morten Svith, Århus Stiftstidende, for ”Skandalechefen”

Søren Kjellberg Ishøy, BT, for ”Rigspolitiets ulovlige aftaler”

Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe, finans.dk, for ”Det store afgiftslotteri”

 

Aktualitetsprisen

Per Mathiessen, Ekstra Bladet, for ”Fusk med EU-midler i Meld og Feld”

John Hansen, Politiken, for ”Svindel med udbytteskat”

Mathias Friis og Ole Ryborg, DR Nyheder, for ”Meld-sagen”

 

Formidlingsprisen

Ketil Alstrup og Michael Bech, TV2, for ”Snyd eller Borrelia”

Line Gertsen, Mathias Friis, Astrid Fischer, Maiken Steen Frederiksen, Laura Marie Sørensen, Niels Jacob Schøtt, Jonas Deiborg, Christian Stemann, Lise Højer og Thomas Overgaard, DR Nyheder og P4 København, for ”Meningitis: Når læger ikke vil tage ved lære”

Mathias Koch Stræde og Sebastian Abrahamsen, Dagbladet Information, for ”Forført”

 

Metodeprisen

Maiken Frederiksen, Laura Marie Sørensen, Thøger Kirk og Line Gertsen, DR Nyheder, for ”Skyggesiden af unges digitale liv” (her og her)

Niels Lykke Møller og Emil Ellesøe Ditzel, TV2, for ”De store skatteskyldnere”

 

Vinderne offentliggøres ved prisuddelingen, som foregår på Den Store Graverkonference 28. oktober.

Juryen består i år af formand Pierre Collignon, fellow ved SDU, Dorte Schou, redaktionschef på TV 2 Nyhederne, Sabine Matz, redaktør i DR Nyheders undersøgende gruppe, Kasper Krogh, indlandsredaktør på Berlingske, Anne Skjerning, journalist på P1-programmet Efterforskerne, Tom Heinemann, undersøgende freelancer, Anton Geist, indlandsredaktør på Information, og Valeria Helander, undersøgende journalist ved svenske SVT.

4 Kommentarer

Jan Petersen
17. OKTOBER 2017
Det mest bemærkelsesværdige
Det mest bemærkelsesværdige ved ovenstående uddeling af priser foruden de 120 andre årlige priser journalister og tv-folk uddeler til sig selv er udover den overdrevne repræsentation fra det religiøse mindretal - hvor få af de nævnte sager som har resulteret i egentlige konsekvenser for de ansvarlige bag!

- Samt selvfølgelig at indlæg som dette bliver slettet af Journalisten.dk der tilsyneladende ikke rigtig bryder sig om ytringsfrihed medmindre kritik er rettet mod et andet religiøst mindretal.

En besvarelse på nedenstående mail resultede ikke ikke i genpublicering af et særdeles relevant indlæg og stort problem i Danmark..

Hej Jan

Der er lagt en kommentar i dit navn på journalisten.dk

Vores debatregler kræver, at man angiver korrekt fuldt navn samt mail-adresse ved alle indlæg. Vi tjekker jævnligt brugere, da vi desværre er ramt af mange falske indlæg.

Derfor vil jeg bede dig om at bekræfte din identitet. Det kan du gøre ved at svare med dit fulde navn på denne mail.


Beklager bøvlet.


Med venlig hilsen

Maria Brus Pedersen

Fagbladet Journalisten
John Frølich
15. OKTOBER 2017
Håber meget, at graverprisen
Håber meget, at graverprisen går til Morten Svith. Om nogen har fortjent den, er det ham!
Marianne Thorø
13. OKTOBER 2017
Hvis Morten Svith ikke hiver
Hvis Morten Svith ikke hiver den her til sig i år, er der ingen retfærdighed til længere. Hold kæft, et solidt stykke håndværk, der er lagt for dagen der!
Knud Wilhelmsen
13. OKTOBER 2017
Den går til Morten Svith
Den går til Morten Svith