Dansk Journalistforbund offentliggør nu, hvem de nominerede til årets Cavling-pris er. Det sker på Twitter, hvor de fem nominerede offentliggøres en efter en fra profilen @Cavlingprisen.
Prisoverrækkelsen foregår fredag den 8. januar 2016 kl. 15.00 i Nationalmuseets festsal, Prinsens Palæ.
I alt 50 journalistiske præstationer kæmper i år om at blive nomineret til den prestigefyldte Cavling-pris.
Den første nominerede er Signe Daugbjerg og Michael Bech fra TV 2 Nyhederne for dokumentaren ‘De vaccinerede piger’. Dokumentaren kaster et samlet undersøgende lys på den verdensomspændende hpv-vaccine mod livmoderhalskræft.
Cavlingkomiteen har nomineret: Signe Daugbjerg og Michael Bech fra @tv2nyhederne for dokumentaren ‘De vaccinerede piger’ #cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) December 15, 2015
Den næste nominerede i rækken er Mikkel Vuorela fra Politiken. Han nomineres for sine ‘begejstrede, legesyge og originale journalistiske fortællinger’.
Cavlingkomiteen har nomineret @MikkelVuorela fra @Politiken for sine begejstrede, legesyge og originale journalistiske fortællinger #cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) December 15, 2015
Det tredje projekt, som er nomineret til Cavling-prisen 2015 er et helt hold af DR-journalister bag projektet ‘Tilsyn i ruiner’. Journalisterne er Line Gertsen, Astrid Fischer, Mathias Friis, Laura Marie Sørensen og Niels Jacob Schøtt.
‘Tilsyn i ruiner’ handler om omfattende svigt i Sundhedsstyrelsens tilsyn med læger og styrelsens efterfølgende vildledning af Folketinget om sagen.
Cavlingkomiteen har nomineret: @LineGertsen, A. Fischer, @MathFriis, @LauraMarieSo og N. J. Schøtt fra DR for ‘Tilsyn i ruiner’ #cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) December 15, 2015
Fjerde og næstsidste nominerede til årets Cavling-pris er Berlingske-journalisterne Simon Bendtsen, Morten Crone og Lars Nørgaard Pedersen for den såkaldte Eritreasag. Artikelserien blotlagde en række uregelmæssigheder i Udlændingestyrelsen.
Cavlingkomiteen har nomineret: @SimonBendtsen, @MortenCrone og @LarsNP fra @Berlingske for den såkaldte Eritreasag #cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) December 15, 2015
Den femte og sidste nominerede til Cavling-prisen 2015 er DR’s Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård. Hun nomineres for sine reportager fra Mellemøsten og bogen ‘Ser du månen, Daniel’.
Cavlingkomiteen har nomineret: @PukDamsgaard fra @DRNyheder for reportager fra Mellemøsten og bogen ‘Ser du månen, Daniel’ #cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) December 15, 2015
Cavlingkomiteen består af formand Kirsten Pilgaard fra Nordjyske Medier, Torben Møller fra DR Midt & Vest, Ida Ebbensgaard fra DR, Lars Rugaard fra Rugaard og Hvidtfeldt og Kaare Sørensen fra TV 2.
Opdateret kl. 13.39: Alle fem nominerede til prisen er tilføjet.;
8