Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:02 24.06.2022 Christian Lindhardt

Her er de nominerede til Bording-priserne

En stribe specialmedier er blevet nomineret til årets Bording-priser, hvor de tre vindere udpeges ved et arrangement den 1. september.

Der er tre forskellige priser, hvor der under hver er tre nominerede.

Akademikerbladet, Kulturmonitor og Fagbladet FOA er nomineret til Idéprisen, der gives til en enestående journalistisk idé, et produkt eller projekt på et specialmedie, som er eksekveret originalt og kreativt og dermed tjener som inspiration for den journalistiske udvikling for andre medier.

Medieprisen gives til et specialmedie, der i særlig grad er i stand til at ramme sin målgruppe og/eller opbygge en forretningsmodel og derfor kan tjene til inspiration for andre. Her er Samvirke, Mediet Markedsføring og Ingeniøren nomineret.

Endelig er Folkeskolen, Sygeplejersken og Mobilitywatch nomineret til Anders Bordings Journalistpris, der uddeles til en person eller et team for en bemærkelsesværdig journalistisk præstation i et specialmedie.

SENESTE NYT

Flere nyheder