Her er de nominerede til Årets Pressefoto

De nominerede til Årets Pressefoto 2010/2011 er fundet. Udvalget var i år mindre, men ikke på lavere niveau, konkluderer fotojuryen.

De nominerede til Årets Pressefoto 2010/2011 er fundet. Udvalget var i år mindre, men ikke på lavere niveau, konkluderer fotojuryen.

Med et deltagerantal på 190 fotografer og i alt 2844 fotos var der færre deltagere og færre fotos i årets konkurrence end de foregående år.

Det bekymrer nu ikke fotojuryen. De synes, at niveauet har været højt, og at der er stor variation i stil og motiver. Især udlandskategorierne imponerede komiteen. Dog efterspørger de større selvkritik i redigeringen af serier.

Her er de nominerede i Årets Pressefoto:

• Christian Als (Berlingske Tidende)
• Søren Bidstrup (Berlingske Tidende)
• Roberto Boccaccino (Freelance)
• Klavs Bo Christensen (Freelance)
• Jan Dagø (Jyllands-Posten)
• Jacob Ehrbahn (Politiken)
• Peter Helles Eriksen (Fotojournaliststuderende)
• Mette Frandsen (Freelance)
• Sara Brincher Galbiati (Freelance)
• Henrik Kastenskov (Bombay Flying Club)
• David Høgsholt (Freelance)
• Sofie Amalie Klougart (Fotojournaliststuderende, Information)
• Martin Lehmann (Politiken)
• Thomas Lekfeldt (Ekstra Bladet/Moment)
• Michael Lindebjerg (Freelance)
• Poul Madsen (Bombay Flying Club)
• Jonathan Bjerg Møller (Freelance)
• Jeppe Bøje Nielsen (Fotojournaliststuderende)
• Mads Nissen (Berlingske Media)
• Niels Ahlmann Olesen (Berlingske Media)
• Peter Hove Olesen (Politiken)
• Asbjørn Skovkjær Sand (Fotojournaliststuderende, Fyens Stiftstidende)
• Carsten Snejbjerg (Freelance)

I tv, web og multimediekategorien vakte billedkvaliteten beundring hos juryen, men de var skuffede over kvaliteten af de korte nyheder.

Den 4. marts offentliggøres vinderne. Det foregår til åbningen af fotoudstillingen klokken 13 på Den Sorte Diamant.

Fotojuryen består i år af tidligere chefredaktør på GEO Christiane Breustedt, journalist og forfatter Leif Davidsen, lektor i fotojournalistik ved Journalisthøjskolen Mads Greve, pressefotograf på Morgenavisen Jyllands-Posten Lars Krabbe og Dagbladet Informations billedredaktør, Sigrid Nygaard.

Tv- og webdommerne var freelance-fotojournalist Steven Achiam, instruktør og fotograf Louise Jappe og tv-fotograf på TV 2 Carsten Reenberg.

0 Kommentarer