På lørdag den 18. juni offentliggør foreningen Danske Sportsjournalister, hvem der løber med æren som Årets Sportsjournalist 2021.
De tre nominerede, der udgør feltet til prisen, er:
Andreas Kraul og Morten Bruun, Danmarks Radio
– nomineret for deres dækning af de lange minutter under Danmarks åbningskamp mod Finland ved EM i fodbold.
Daniel Nøjsen Fallah, B.T.
– nomineret for sin artikelserie ’En krænkende løbebane’ om talrige overgreb på børn og unge i dansk atletik.
Klaus Egelund og Thomas Nørgaard Andersen, Ekstra Bladet
– nomineret for deres afslørende og vedholdende dækning af træner Peter Hyballas tid i Esbjerg fB.