Sidste års vinder af prisen blev Kim Jessica Axholt, den daværende digitale chef for Liberal Alliance. Thomas Rytter
For anden gang kårer foreningen Dansk Markedsføring årets bedste Social Media Team i Danmark.
Og i modsætning til sidste år vil der blive uddelt to priser – en til kommercielle SoMe-teams og en til ikke-kommercielle SoMe-teams.
Priserne, der bliver uddelt i samarbejde med erhvervsakademi Aarhus, har til formål at præmiere det fremragende Social Media-arbejde, der hver eneste dag bliver lavet i Danmark, og som rent faktisk har en effekt og gør en forskel.
Priserne bliver uddelt på konferencen Social Media Manageren i Aarhus den 30. november. Sidste års pris gik til Liberal Alliance med daværende digital chef Kim Jessica Axholt i spidsen.
De nominerede i den ikke-kommercielle kategori er:
TV 2 Østjylland
DR
Amnesty
Muskelsvindfonden
Dansk Industri
De nominerede i den kommercielle kategori er:
Søstrene Grene
Power
Matas
Flying Tiger
Danish Crown