Kravlingprisen

Her er årets vindere

I alt fire priser blev i weekenden uddelt til talenter i medie- og kommunikationsbranchen

I weekenden blev nogle af de store talenter i medie- og kommunikationsbranchen hyldet ved uddelingen af Kravlingprisen på Bremen i København.

Her blev der uddelt priser til produkter inden for kategorierne journalistik, foto, design og kommunikation. Det kræves, at projekterne er produceret i studietiden af mediestuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Syddansk Universitet eller Roskilde Universitet.

Her er årets vindere:

  • Journalistik: Jonathan Lundgren Larsen fra Berlingske for ’Sagerne om jobcentrene i Københavns Kommune’
  • Kommunikation: Anne Sophie Lyskjær Noer for kampagnen ’Kun for Kvinder #podningsydpaa’, der satte fokus på livmoderhalskræft.
  • Fotografi: Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen Juncker for bachelorprojektet ’You still don’t know my name’, der giver ordet 10 migrantsexarbejdere og potentielle ofre for menneskehandel i Danmark
  • Design: Jonathan Slyngborg Fjord og Pernille Lund for ’The you tour’, der sætter fokus på modermærkekræft.

Der var nedsat fire juryer til at udpege vinderne:

  • Journalistik: Asger Juhl, Isabella Hindkjær, Maya Tekeli og Poul Madsen
  • Kommunikation: Anne Kirstine Cramon, Astrid Haug, Marcus Stoltze og Peter James Stark
  • Foto: Christian Klintholm, Fryd Frydendahl og Philip Davali
  • Design: Cecilia Mark, Paw Poulsen, Signe Bagger og Troels Røder

0 Kommentarer