search

Her er 10 etiske bud for citathistorier

Norske Journalisten foreslår 10 bud for god citatskik på nettet. Bl.a. skal du altid skrive, hvor du har taget citathistorien, i første afsnit. Og ingen citathistorie bør være længere end fem afsnit

Vort norske søsterblad Journalisten sætter fokus på citathistorier – eller det, som de kalder "klippe-journalistik". Det har bl.a. ført til 10 etiske bud. Du kan læse alle artikler i serien her.

De 10 forslag til etiske retningslinjer bygger på fagbladets research og tager udgangspunkt i anbefalinger fra Digi.no, Dagbladet, E24, Nettavisen og Kommunal Rapport. Fokus er på nettets mange citathistorier, som vi også kender fra den danske mediedam. Og de 10 bud rammer formentlig lige så mange ømme tæer i Danmark, som de gør i Norge.

Blandt andet lyder det i bud nummer 2:
"Opgiv kilden, du klipper fra, så tidligt som overhovedet muligt. Helst bør kilden opgives i første sætning, og aldrig senere end første afsnit."

Bud nummer 5 lyder:
"Begræns, hvor meget du klipper. For hvert afsnit må du spørge dig selv, om det er nødvendigt for, at artiklen bliver god. Ingen ren citathistorie bør være længere end fem afsnit."

Du kan se alle de 10 bud, som denne citathistorie bygger på, hos journalisten.no.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen