Københavnske mediefolk er i gennemsnit fem år yngre end kollegerne fra resten af Sjælland. Gå på opdagelse i vores interaktive danmarkskort over alder.
Mediefolket i København er i gennemsnit fem år yngre end kollegerne på resten af Sjælland. Den københavnske Kreds 1, som er DJ's største, har den laveste gennemsnitsalder – 44,9 år. Resten af Sjælland har til gengæld det højeste gennemsnit på 50,5 år.
Det næstlaveste aldersgennemsnit er blandt de grønlandske medlemmer, mens snittet hos nordjyder og sønderjyder er næsten lige så højt som sjællændernes.
Det viser Dansk Journalistforbunds database over samtlige medlemmer, som journalisten.dk har fået lov at plotte ind på et danmarkskort. Her kan du selv klikke på DJ's otte kredse og undersøge både aldersgennemsnit og fordelingen. Vi har også taget kønsfordelingen med for de enkelte kredse.
Danmarkskortet er et supplement til Journalisten og journalisten.dk’s tema om DJ-medlemmer over 50 år, som vi offentliggør i denne uge.
Kortet er udarbejdet i samarbejde med analysefirmaet Kaas & Mulvad.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.