Henriette Kjærs mand anklager B.T. for bagvaskelse

Henriette Kjærs mand, Erik Skov Pedersen, lægger sag an mod B.T.'s ledelse for bagvaskelse. Det kan give to års fængsel. B.T. har viderebragt løgne fra Erik Skov Pedersens mor med vilje, mener han.

Henriette Kjærs mand, Erik Skov Pedersen, lægger sag an mod B.T.'s ledelse for bagvaskelse. Det kan give to års fængsel. B.T. har viderebragt løgne fra Erik Skov Pedersens mor med vilje, mener han.

Politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Henriette Kjærs mand, Erik Skov Pedersen, lægger i dag sag an mod B.T.'s ledelse. Han mener, avisen har viderebragt påstande fra Erik Skov Pedersens mor om, at han og Henriette Kjær har forfalsket moderens underskrift imod bedre vidende.

Det skriver Ekstra Bladet

Ifølge Erik Skov Pedersen var de på B.T. blevet gjort opmærksomme på, at underskriften var bevidnet ægte af to bankansatte. Han anklager også avisens ledelse for ikke at ønske at viderebringe hans syn på sagen.

»Jeg imødeser et sagsanlæg med sindsro. I 2010 truede parret også med sagsanlæg, da vi havde skrevet om parrets låntagning i Gentofte-huset. Men de hævede sagen, fordi de ikke havde råd til at betale advokaten salær,« siger B.T.'s ansvarshavende chefredaktør, Peter Brüchmann, til Ekstra Bladet.

Sagen bliver anlagt på baggrund af bagvaskelsesparagraffen, der kan give en straf på op til to år. 

4 Kommentarer

Bo Elkjær
17. JANUAR 2011
Libel tourism - (Var: Henriette Kjær...)

Kære Paule Larrain

For god ordens skyld bør sætningen formuleres således:  

"I England undlader medier at bringe væsentlige og veldokumenterede artikler af frygt for at skulle betale store erstatninger, der kan vælte et helt mediehus."

Hvis i tvivl hvorfor, så prøv at google på "libel industry", "libel tourism" eller fx Trafigura.

Mediernes frygt smitter i øvrigt på tværs af landegrænserne. Engelsk injurielovgivning bliver bl.a. testet for om den har jurisdiktion også i forhold til artikler bragt på andet sprog end engelsk.

 ... engelsk injurielovgivning er absolut ikke noget at råbe hurra for...

 Mvh

Bo Elkjær

Paula Larrain
17. JANUAR 2011
Re: Henriette Kjærs mand anklager B.T. for bagvaskelse
Udtalelsen er meget afslørende for magtforholdet mellem medier og enkeltpersoner. I England holder medier sig på måtten af frygt for at skulle betale store erstatninger, der kan vælte et helt mediehus. Tænk, hvis magtforholdet var sådan herhjemme...
Peter Andreas
17. JANUAR 2011
Re: Henriette Kjærs mand anklager B.T. for bagvaskelse

Jeg synes det er meget, meget, meget syret at høre en chefredaktør godte sig over, at rige mennesker har bedre muligheder for at opnå retfærdighed, end fattige mennesker har.

 Og ekstra syret bliver hans udtalelser, når man tænker på middelindkomsten bland BTs læsere. 

Martin Flink
17. JANUAR 2011
Re: Henriette Kjærs mand anklager B.T. for bagvaskelse

"...men de hævede sagen, fordi de ikke havde råd til at betale advokaten salær", siger Peter Brückman. (som muligvis er en omskrivning af dette citat fra B.T selv.: "Som altid med med de to er retorikken rabiat, men belært af erfaringer fra sidste gang, parret ville lægge sag mod B.T. må vi vente og se, om de har penge til at betale deres advokat")

Uanset citatet, er det så en frifindelse af B.T.? Blot fordi, man ikke har penge at køre sag for, betyder jo ikke nødvendigvis, man tager fejl. Jeg bliver ikke rigtig klog på, om B.T. (igen) er ude i en person-sag, hvor det er svært at se forskel på fakta afhængig af, om man ser det fra B.T.'s stol eller fra de omtalte/anklagede. 

Nedenstående artikel fra bt.dk mudrer i hvert fald billedet og gør det svært at se, om Danske Bank er nyttige idioter for B.T., om Kjær + mand har fusket, eller om B.T. har skrevet noget mod bedrevidende: Der er to bankansatte vitterlighedsvidner, skriver B.T., men kører hurtigt over på, at dokumentet ikke er udfærdiget i banken - en udtalelse, der kommer fra fra Danske Banks pressechef, som oplyser, at banken nok skal bistå politiet i den videre efterforskning. Uforløst spænding. 

I princippet er sagen vel afsluttet, hvis nu B.T. fik de to omtalte vitterlighedsvidner til at svare på, om alt er foregået efter reglerne, eller om der er fusk med i spillet. Og mon ikke, Kjær mv. ville give tilladelse til dette, hvis de ikke har gjort noget forkert?

http://www.bt.dk/politik/erik-skov-vil-laegge-sag-mod-b.t

PS: Hvis nu Erik Skov Pedersens mor vitterlig er dement, som han påstår, og der ikke er noget at komme efter, kommer der så et dementi på forsiden?