Når kun få medier har behandlet Danmarks alvorligste sex-misbrugs-sag, skyldes det blandt andet myndighedernes ekstreme lukkethed. Selv efter dommen var anklageskriftet utilgængeligt for pressen. »Det er urimeligt,« siger pressejuristen Knud Aage Frøbert.

»Sagen har været holdt for lukkede døre, så jour-nalisterne har ikke haft nogen jordisk chance for at dække selve retssagen,« konstaterer advokat Karin Svenningsen, som har været bistandsadvokat for fem af de børn, der blev misbrugt seksuelt af en pædagogmedhjælper i en børnehave i Gladsaxe.
De lukkede døre og et yderst umeddelsomt politi er én af forklaringerne på, at det stort set kun er læserne af Jyllands-Posten og lokalavisen Bagsværd/Søborg, der har fået kendskab til Danmarks største sag om seksuelt misbrug af børn.
Ofte får pressen og offentligheden selv i lukkede sager lov til at høre sigtelserne og er ‘blot' holdt ude fra selve retshandlingen. Men i denne sag blev dørene lukket og pressen sendt ud, inden sigtelserne blev læst højt. Og på intet tidspunkt siden er anklageskriftet blevet gjort offentligt – ikke en gang efter dommens afsigelse.
Landsretsdommen henviser ikke mindre end 16 steder til det hemmeligholdte anklageskrift. Det betyder, at ingen udenforstående præcist kan vide, hvilke forhold dommen skyldes. Retsreporterne har derfor meget få detaljer udover blot at kunne konstatere hvilke paragraffer, han er dømt efter.
»Det er helt urimeligt, at anklageskriftet hemmeligholdes, efter at dommen er faldet. Det burde være en selvfølge, at det kom til
offentlighedens kendskab. Det er det, man kalder censur ved kilden. Det må aldrig være domstolene og anklagemyndigheden, der bestemmer, hvad der skal skrives,« siger presseeksperten Knud Aage Frøbert.
Hvis hemmeligholdelsen skyldes, at der i anklageskriftet står navne på de misbrugte børn, så må navnene blot fjernes, mener Knud Aage Frøbert.
»Dette er igen et eksempel på, at vi har et meget, meget lukket system. Svagheden er, at alt ved
rørende strafferetsplejen ikke er omfattet af Loven om offentlighed i forvaltningen. Selvfølgelig skal der tages et stort hensyn til den sigtede og i dette tilfælde børnene og deres forældre – men personlige oplysninger og oplysninger, der kan skade sagens opklaring, er og skal være undtaget offentlighedslovgivningen,« siger Frøbert.
I Sverige ville både politirapporter, sigtelser og anklageskrift være tilgængelig, oplyser Knud Aage Frøbert. I mange tilfælde ville navne og andre personfølsomme oplysninger være fjernet, men resten af materialet kan studeres.
Og så åbent burde Danmark også være, mener Knud Aage Frøbert:
»Et samfund kan ikke være tjent med, at man kan risikere, at så alvorlige sager kan køre hele vejen igennem uden offentlighedens kendskab.«