Amerikanske myndigheder udleverer stabler af papirer i Tvindsagen til danske journalister. Politiet i Holstebro har holdt dem hemmelige, men det er de måske slet ikke.

Fortrolige dokumenter fra politiet er regnet ned over de reportere, som dækker Tvindsagen. Ulempen er bare, at de skulle helt til USA for at få papirerne.

Takket være USAs åbne lov om offentlighed i forvaltningen var der ingen slinger i valsen, da pressen mødte op for at dække fængslingen af Mogens Amdi Pedersen.

Under en briefing hos anklagemyndigheden i Los Angeles fik pressefolkene en stak papirer. Samtidig fik de at vide, at endnu et læs "sealed documents" ventede på at blive frigivet, og et par dage senere dumpede papirerne ind via e-mail. I bunken lå blandt andet 16 siders fremstilling af sagen fra politiet i Holstebro.

Her kunne man læse detaljerede beskrivelser af hierarkiet i Tvind og af et tropisk skovprojekt, som Tvinds humanistiske fond tilsyneladende havde foræret 15 millioner kroner.

"Uden de papirer var der en række historier, vi ikke havde kunnet skrive," siger Politikens journalist, Pernille Tranberg, som har dækket retssagen i Los Angeles.

Men ifølge pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole er de oplysninger slet ikke hemmelige, uanset om man befinder sig i L.A. eller Holstebro. Siden 1999 har pressen haft ret til at få udleveret bestemte papirer i straffesager. Det siger Retsplejelovens paragraf 41 A stk 1.

Holstebros politimester, Jens Kaasgaard, tilhører afgjort den åbenmundede type. Han fortæller gerne pressen om Tvind, og han er ikke spor ked af, at papirerne nu er ude. Det virker faktisk som om, han gerne ville have udleveret dem selv.

"Alle har en interesse i, at der er offentlighed omkring vores arbejde. Derfor udtaler vi os, når en straffesag har almen offentlig interesse. Men vi må ikke udlevere dokumenterne," siger han.

Journalister, som har søgt aktindsigt, har derfor fået nej. Den har politimesteren imidlertid fået galt i halsen, lyder vurderingen fra Oluf Jørgensen.

"Politiet må ikke udlevere alle dokumenter, men tavshedspligten gælder ikke sigtelser, anklageskrifter og retsmødebegæringer."

Oluf Jørgensen henviser desuden til en helt ny dom i Østre Landsret, som sætter Københavns Byret på plads, netop for ikke at udlevere sigtelser til pressen.

"Et anklageskrift skal være meget detaljeret, tilsvarende gælder en retsmødebegæring. Jeg formoder, at sagsfremstillingen er indeholdt i den rets-mødebegæring, politiet har sendt til retten i Ringkøbing," siger Oluf Jørgensen.
Det er den. Men politimesteren mener stadig, at sagsfremstillingen ikke kan udleveres. Her er han altså lodret uenig med pressejuristen.

"Det er bare ét blandt talrige eksempler på, at danske myndigheder ikke har reglerne om åbenhed inde under huden. De tænker på forhånd: Det må vi ikke. I lande som USA, Sverige og Finland er det helt anderledes," mener Oluf Jørgensen.