search

Hemmelig plan om webbetaling for New York Times sluppet ud

Læserne af New York Times kan godt begynde at forberede sig på, at de fremover skal til lommerne, hvis de fortsat vil læse med online. To konkrete forslag om netbetaling diskuteres netop nu.

Læserne af New York Times kan godt begynde at forberede sig på, at de fremover skal til lommerne, hvis de fortsat vil læse med online. To konkrete forslag om netbetaling diskuteres netop nu.

Det er The Observer, som har fået adgang til planerne om brugerbetaling på nettet. Avisen oplyser således, at chefredaktør på New York Times, Bill Keller, forleden informerede om overvejelserne på et internt møde

Det første forslag indebærer et såkaldt "taxameter-system", hvor læserne kan surfe frit rundt på New York Times' hjemmeside, indtil de når et forudbestemt maksimum af enten ord eller sider. Herefter slår taxameteret til.

Denne betalingsmodel anses dog for at være forholdsvis kompliceret, og Bill Keller har derfor angiveligt advaret imod denne løsning.

Problemet er, at hvis maksimumsgrænsen er for lav, vil det helt afskrække folk fra at benytte Nytimes.com, hvorved websitet får alt for få brugere og dermed fald i annonceindtægterne.

Omvendt – hvis maksimumsgrænsen sættes for højt – så bliver der stort set ingen ekstra indtægt ved denne fremgangsmåde.

Derfor tales der lige nu varmest for den anden løsningsmodel, som går ud på, at man køber et decideret medlemsskab for at blive en del af et nyt "New York Times community".

Tanken er, at man ikke kun får adgang til avisen på nettet, men også inviteres med til en række New York Times-begivenheder og tillige i stil med The Economist får mulighed for at læse særligt indhold, som almindelige brugere ikke har adgang til.

Ifølge Bill Keller er det tanken at træffe en afgørelse inden udgangen af juni måned. Herefter vil det dog tage flere uger – måske måneder – før man har den rette software på plads til at håndtere en af de nævnte betalingsmodeller.

Men i overvejelserne er også en betalingsløsning for læsning af Nytimes.com på mobiltelefoner. 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen