Helsingør Dagblad fyrer to

Et af landets mindste dagblade, Helsingør Dagblad, har netop fyret to ansatte.

Et af landets mindste dagblade, Helsingør Dagblad, har netop fyret to ansatte.

En af de fyrede er medlem af Journalistforbundet, mens den anden er en layouter, som er medlem af HK. Fyringerne kommer kun få måneder efter, at Helsingør Dagblad fyrede en fotograf.

Fyringerne skyldes ifølge ledelsen, at Helsingør Dagblad er tvunget til at spare.

»Det er selvfølgelig generelt for branchen, at der er besparelser og hårde tider. Men tre fyrede på kort tid er mange, når man er så lille en redaktion som os. Det kan i den grad mærkes,« fortæller tillidsrepræsentant Kirsten Moth.

Der er i alt 14 ansatte tilbage på redaktionen i Helsingør.

»Vi er en lille, sammentømret redaktion, så det er rigtig hårdt på det menneskelige plan med sådan en fyringsrunde,« siger Kirsten Moth.

0 Kommentarer