Hellere frugt end fede fester

Medarbejderne på metroXpress og 24timer kæmper for at beholde mælk til kaffen og frugt på arbejdet. De ofrer gerne de dyre bands og djs til festerne.

Medarbejderne på metroXpress og 24timer kæmper for at beholde mælk til kaffen og frugt på arbejdet. De ofrer gerne de dyre bands og djs til festerne.

Som led i en sparerunde på metroXpress og 24timer ønsker ledelsen på den nye konstellation på markedet for gratisaviser at skære i personalegoderne frisk frugt og mælk til kaffen.
I en udtalelse fra den journalistiske medarbejderforening hedder det, at ledelsen hellere burde spare på de dyre fester.
»Hvis daglig frugt i tilstrækkelige mængder umiddelbart er for dyrt, vil vi opfordre til, at man f.eks. lader være med at hyre nogle af Danmarks dyreste dj's og musikere til vores fester. Vi er udmærket klar over, at den slags giver god pr i branchen og blandt vores kunder, men det tror vi også, at mælk i kaffen og frisk frugt til de ansatte gør.«

Hvis den nye kantineordning bliver gennemført, får medarbejderne kun et styk frugt om dagen.
»En frugt- og mælkeordning er narturligvis et personalegode og ikke et krav.
Men det gør altså arbejdsdagen markant bedre, at man kan få mælk i kaffen –
også efter klokken 16 – og et stykke frugt at kvikke sig op med,« skriver medarbejderforeningens Rasmus Skat Andersen »med skuffet hilsen«.

1 Kommentar

preben nyborg madsen
26. AUGUST 2008
Re: Hellere frugt end fede fester

Jeg har været på over ti forskellige arbejdspladser i mit liv - og oplevet både godt og skidt med hensyn til mælk i kaffen og frugt i kurvene.

På TV2/Bornholm fik vi varm mad for spotpris - og det reddede mig dengang, jeg var på granitøen. Ellers var jeg sgu gået død langt før, end jeg gjorde. På min nuværende arbejdsplads, VIA University College, fik en nyudklækket journalist for et års tid siden den ide, at vi skulle indføre en frugtordning, da mange gik kolde hen på eftermiddagene.

MEN - ingen ville betale for frugten og arbejdsgiverne stillede bare en kasse bolsjer frem i ny og næ. Ih, hvor er arbejdsgivere dog flinke i dagens DK. Vi har dog et køleskab, hvor min gamle gorgonzola-ost nu har lagt i et par års tid....den regner jeg med at pakke ud en dag, hvor den kan gøre gavn :-)

Jeg arbejdede også engang ved TvDanmark Trekanten, hvor vi end ikke havde tid til at spekulere på frugter eller fløde i kaffen. Der arbejdede vi 10-12 timer dagligt non-stop. Hvad skete? Jeg fik naturligvis stress og gik helt ned med flaget. Så en frugt i ny og næ til et par kroner og en liter kaffefløde/-mælk til under en tier ville måske være ganske godt givet ud af arbejdsgiverne....