Hel redaktion søges til Ærø

Fyns Amts Avis står i den specielle situation at skulle bemande en hel lokalredaktion på tre mand. Tillidsmand frygter, at bopælspligten kan gøre det svært at trække folk til øen, men ledelsen afviser, at det er et problem

88 kvadratkilometer sydfynsk ø-idyl, 1000 topengagerede abonnenter og fem kvarters sejlads til fastlandet. Det er, hvad Fyns Amts Avis i øjeblikket tilbyder journalister, der er klar til at slå sig ned på Ærø.

Det er simpelthen en hel lokalredaktion på tre journalister, der i øjeblikket udbydes i form af tre stillingsopslag.

»Det er et sammenfald af omstændigheder. Vi måtte afskedige en medarbejder i foråret, en langtidssygemelding, som vi ikke forventer tilbage, og så en medarbejder, der har fået orlov til at passe familien, som vi søger en vikar for,« forklarer Carsten Olsen, redaktionschef på Fyns Amts Avis.

Han har selv en fortid som journalist på Ærø, hvilket på flere måder er en udfordrende tjans.

»Man er meget tæt på kilderne. De sidder bogstaveligt talt på bænken foran vores redaktion, og man bliver også antastet i Brugsen, og når man går på gaden. Og alt er jo nærmest splittet i to dele – Marstal-delen og Ærøskøbing-delen. Det er utroligt svært at være kritisk journalist, men det er også helt afgørende, at man holder den journalistiske fane højt og insisterer på at være det,« siger Carsten Olsen med henvisning til de to byer, der i 2006 blev lagt sammen til en kommune, men stadig præges af indbyrdes tvister og drillerier.

TR modstander af bopælspligt

En anden udfordring, der venter kommende journalister på Ærø, handler om bopælspligten. Fyns Amts Avis har som udgangspunkt bopælspligt for alle journalister på lokalredaktionerne. Det er en regel, man under tiden dispenserer for, men i Ærø-redaktionens tilfælde vil man stå fast, siger Carsten Olsen.

»Et sted som Ærø er vi nødt til at kræve, at folk bosætter sig. Det er man nødt til for at få de rigtige kilder. Fyns Amts Avis er kendetegnet ved at have en helt unik lokaldækning på Sydfyn, og det skal vi fastholde. Derfor er det meget vigtigt, at journalisterne er synlige i lokalmiljøet,« siger han.

Men den fastholdelse af bopælspligten er noget, tillidsrepræsentant på Fynske Medier Lene Sarup er kritisk over for.

»Jeg er stærk modstander af bopælspligt. Jeg synes ikke, du skal måles på, hvor du bor, men på, hvordan du gør dit arbejde. Vi har en generel bopælspligt på Fyns Medier, men jeg har tilbudt flere kolleger, at de kunne flytte ind til mig proforma, hvis de havde behov for at omgå reglen,« siger Lene Sarup, der bor på Langeland.

Hun tror, at bopælspligten vil være en hæmsko for at få de bedst mulige kandidater til at søge stillingen.

»Det tror jeg i høj grad. Jeg har haft forbindelse med en ansøger, der ikke har tænkt sig et sekund at flytte til Ærø. Men jeg måtte jo sige, at jeg ikke tror, de vil dispensere.

DJ: stort indgreb i personlig frihed

Lene Sarup har flere gange diskuteret bopælspligten med ledelsen, men også med kollegerne.

»Der er stærke meninger på begge sider. Nogle kolleger mener, at det ikke kan gå uden bopælspligt, og at alle dispensationer skulle høre op med det samme,« fortæller hun.

Forhandlingschef i DJ Claus Iwersen er også betænkelig ved bopælspligten, som han mener, folk ofte skriver under på uden at overveje, hvad det indebærer.

»Når man skriver under på en bopælspligt, skriver man under på et større indgreb i ens frihed. For den, der har fået jobbet, er det måske hensigtsmæssigt, men for dem, man bor sammen med, kan det være meget begrænsende. Det kan begrænse ens partners mulighed for at finde et godt arbejde. Jeg mener, man generelt sætter for lidt spørgsmålstegn ved, hvorfor det skal være godt,« siger Claus Iwersen, der mener, at mange medier på dette punkt ikke er fulgt med tiden, der ellers går imod stadig større fleksibilitet omkring arbejdet.
Claus Iwersen foreslår helt konkret, at man tager problemstillingen op, hvis man bliver kaldt til samtale, og så forsøger at overbevise om, at man godt vil kunne passe sit arbejde alligevel.

Læsermøder med 25 procents deltagelse

Med færgen fra Ærøskøbing, hvor Ærø-redaktionen ligger, tager det fem kvarter at sejle til Svendborg. Det vil således være svært for en medfølgende ægtefælle at nå meget længere for at komme til et eventuelt job. Det mener chefredaktør på Fyns Amts Avis Troels Mylenberg dog ikke, at han kan skele til.

»Der er jeg nødt til at være firkantet og sige, at det ikke er min opgave at sørge for, at en medfølgende ægtefælle får job. Det er at få den bedste avis. Vi er ikke rigide, hvis man bor i Faaborg og arbejder i Svendborg, men på Ærø vil det ikke give mening.«

Han ser bopælspligten som afgørende for den position, avisen har på Ærø.

»Både vi og Ærø er meget priviligerede. Vi har tre journalister og en praktikant til en befolkning på 6.000 mennesker. Det er jo en gave. Når vi holder læsermøder, dukker der 250 op – det er 25 procent af vores abonnenter på øen. Det kan ingen vist slå, og det er blandt andet, fordi folk kender journalisterne.«

Håber på unge ansøgere

Carsten Olsen er med på, at bopælspligten vil være en hæmsko, men han tror alligevel på, at der kommer mange kvalificerede ansøgere.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det vil afholde nogen fra at søge, men jeg har også talt med flere, der er klar til at flytte. Vi har fået rigtig mange henvendelser om stillingerne, så det tegner til, at de ikke bliver svære at besætte,« siger han.

Han tror blandt andet, stillingerne vil kunne appellere til unge, der har mod på at tage en periode på Ærø og lære håndværket fra bunden.

»Man lærer det traditionelle håndværk fra bunden, og man kan se, at det betyder noget, hvad man laver. Det synes jeg er to rigtig store kvaliteter ved journalistik. Og så er der meget smukt på Ærø.«

3 Kommentarer

Holger Jepsen
22. AUGUST 2014
Men der kom vistnok 72
Men der kom vistnok 72 ansøgere til stillingerne. Så der findes altså journalister, der har mod på at lægge arm med Ærøboerne. Der skal en stærk arm til ;-)
Holger Jepsen
22. AUGUST 2014
Hvis man droppede
Hvis man droppede bopælspligten, ville det være nemmere for den enkelte journalist at lave mere kritisk journalistik. Sådan burde det ikke være, men det erkender Olsen jo også selv er et problem. Som jeg som gammel Ærøbo også hører er et savn i avisen.
Claus Falkenby
1. AUGUST 2014
Bopælspligt er en form for
Bopælspligt er en form for stavnsbinding, som ikke hører hjemme i et moderne samfund med alle mulige elektroniske hjælpemidler.