Privatfoto
Lederne, der har over 130.000 danske ledere som medlemmer, har ansat Heidi Robdrup som direktør for afdelingen Politik & Presse.
44-årige Heidi Robdrup har stået i spidsen for DR’s ’Deadline’ gennem knap 10 år og skal nu styrke Lederne som politisk aktør og øge kendskabet til organisationen.
”Det er et brændende ønske hos mig, at vi med nye kræfter kan få styrket Lederne som en holdningsbaseret og samfundspolitisk aktør, og at kendskabet til Lederne bliver øget,” siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, i en pressemeddelelse.
Heidi Robdrup er uddannet journalist og har bl.a. ledet DR’s udlandsredaktion og DR ’Deadline’.