Hovedbestyrelsen i DJ gjorde torsdag status over forløbet med sexchikane, som DJ har været igennem siden november 2017, hvor en tidligere studentermedhjælper stod frem med anklager om sexchikane i forbundet. Sagen har betydet, at en afdelingsleder har forladt DJ.

Anklagerne blev først undersøgt og præsenteret i Journalisten og senere i en advokatundersøgelse.

”Der er ikke en usund sexistisk kultur i DJ”

Anledningen til, at hovedbestyrelsen endnu en gang tog sexchikanesagen op, er et indlæg i Politiken den 1. august. Indlægget er forfattet af Ronja Pilgaard fra Journalisterne i DJ, som foreslår syv principper til bekæmpelse af sexchikane, som skal gå ”skridtet videre” end DJ's hidtidige indsats.

Lars Werge, formand for DJ, lagde på hovedbestyrelsens møde ikke skjul på, at han var blevet vred over indlægget, hvor det blandt andet hedder:

”… to kvinder … stod frem i fagbladet Journalisten og fortalte om en usund sexistisk kultur inden for murene hos Dansk Journalistforbund.”

Lars Werge:

”Der er ikke en usund sexistisk kultur i DJ. Der blev jeg så vred på medarbejdernes vegne, at jeg reagerede.”

Rasmus Mark Pedersen: En forkert pointe

Rasmus Mark Pedersen, formand for Journalisterne i DJ, deltog ikke i hovedbestyrelsens møde på grund af ferie. Journalisten har via e-mail forelagt ham kritikken.

"Som jeg ser det, så har Lars Werge udarbejdet en helt særlig evne til bevidst at misforstå en tekst for at forplumre debatten,” skriver han og understreger, at det intet sted i indlægget bliver påstået, at der generelt er en sexistisk kultur i forbundet.

”Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at det er den – forkerte – pointe, formanden hæfter sig mest ved,” skriver Rasmus Mark Pedersen til Journalisten som svar.

Han fortsætter:

”Krænkelsessagen i forbundet bliver brugt som et af en del eksempler på de uhyrligheder, vi skal sørge for aldrig gentager sig. Indlægget forholder sig konkret til, hvad vi kan gøre. Jeg vil opfordre formanden og resten af hovedbestyrelsen til at gøre det samme.”

Kritik af indsats

Lars Werge understregede videre på hovedbestyrelsens møde, at han også havde reageret, fordi indlægget i Politiken kunne læses som en kritik af, at DJ ikke har gjort nok.

”Det mest konkrete, vi indtil videre har hørt, der kommer til at ske, er en informationskampagne til arbejdspladserne og en såkaldt beredskabsplan til brug i forbundet,” lyder det i indlægget.

Lars Werge:

”Jeg synes, vi har gjort rigtigt meget i det her forløb. Der blev jeg fandeme vred.”

”Hvad har vi gjort? Vi har lavet en undersøgelse af sexchikane i mediebranchen, vi har fået det ind i uddannelsen af praktikantvejlederne. Vi har lavet en pjece,” remsede han op – og fortsatte:

”Vi har ageret i forhold til branchen og haft en løbende dialog med særligt Danske Medier, der anerkender, at der har været problemer i branchen. Og vi har internt i huset gennemført målinger af medarbejdernes trivsel.”

Undersøgelsen af trivslen blandt medarbejderne i DJ blev også fremlagt for hovedbestyrelsen torsdag. Den viser, at mellem 98 og 100 procent svarer nej på fem forskellige spørgsmål om, hvorvidt de har oplevet seksuel chikane i DJ.

Konsulentbureauet Hartmanns, der har gennemført undersøgelsen, fastslog på den baggrund, at der ikke er et kulturelt problem i DJ med sexchikane, men at forløbet er udtryk for et enkeltstående tilfælde.

De syv principper

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen har givet udtryk for, at de mener, at DJ som organisation skal tilslutte sig de lancerede principper fra Journalisterne i DJ i kampen mod sexchikane. Principperne lyder i kort form, at man skal:

1. Stoppe stilheden
2. Være bevidst om sin magtposition
3. Respektere afvisninger
4. Give alle lige chancer på jobbet
5. Undgå kønnede kælenavne
6. Støtte dem, det går ud over
7. Handle

Lars Werge er imod, at DJ tilslutter sig som organisation:

”Jeg kan som enkeltperson godt tilslutte mig de syv principper, men vi skal ikke gøre det som organisation. Det er en personlig stillingtagen, som er svær at påtage sig som organisation.”

Og den holdning bakkede næstformand Tine Johansen op om:

”Der ligger en iboende tro på, at fordi man tilslutter sig de syv principper, der skal stoppe sexchikane, så stopper det,” sagde hun – og pointerede:

”Jeg vil tro, at de krænkelsessager, der er i branchen, ikke handler om, at nogen tænker, at nu vil de gå på arbejde og misbruge nogen. Nej, det er gråzonesager, hvor afsender og modtager er uenige om intentionen.”

Hovedbestyrelsen delt i spørgsmålet om principperne

Dertil replicerede Merete Lindstrøm, hovedbestyrelsesmedlem og journalist, KNR:

”Jeg synes netop, det er problemet, at nogen ikke ved, at når man kalder en praktikant ’lille pige’ eller ’lille skat’, så er det krænkende.”

Merete Lindstrøm mener, at DJ straks skulle have bakket op om principperne:

”Det havde klædt os at bakke op om det,” sagde hun.

Og Villy Dall, journalist, Thisted Dagblad, bakkede også op:

”Jeg går ind for de syv principper og synes, at DJ skal tage dem til sig.”

Hvorimod Lars Lindskov, formand for Pressefotografforbundet og medlem af forretningsudvalget, var imod:

”Da jeg læste det her, var kaffekoppen ved at vælte. Der er noget naivt i det. Skal vi også sige, vi er imod, at man slår sin ægtefælle? Det er selvfølgeligheder.”

Han blev bakket op af Sus Falch, freelancejournalist og medlem af forretningsudvalget:

”Hvis vi tager den videre, skal det være strategi. Det bliver ikke med min opbakning, at vi bare tager de her syv punkter videre.”

DJ ikke synlig nok

Journalisterne i DJ deltog i debatten ved Regitze Bryld, der var inviteret som gæst af hovedbestyrelsen.

Regitze Bryld mener ikke, at DJ's indsats er tydelig nok.

”Når man ikke sidder i en lukket kreds i HB, har man ikke lagt mærke til, at der er sket særligt meget. Det er ikke noget, der er blevet meldt kraftigt ud.”

Det var Anders Stoffer, journalist, Ekstra Bladet, enig i:

”Jeg synes, forbundet har et problem, hvis der sidder folk, der ikke ved, hvad DJ har gjort. Så er det kommunikeret for dårligt.”

Billigt sluppet

Villy Dall anerkendte, at DJ's formand og næstformand skal forsvare forbundet, når der er kritik. Men han forstod godt kritikken i indlægget:

”Man er nødt til at indse, at vi har arbejdet med det her på lukkede møder. Og der har været noget kommunikationsmæssigt klummeri med nogle undersøgelser,” sagde han.

Læs artiklerne ”DJ trækker undersøgelse – dropper samarbejde med Politiken” her og: ”Ekspert finder fejl i DJ's chikane-rapport – rettet udgave på vej” her.

På den baggrund sammenfattede Villy Dall, at den kritik, DJ blev udsat for i indlægget fra Journalisterne i DJ, var relativt overskuelig:

”Det er billigt sluppet sammenlignet med den karakter, som Metoo-kampagnen har haft i New York og Stockholm.”

Villy Dall påpegede, at kilderne i Journalistens artikel netop havde fortalt om en usund sexistisk kultur, som det var beskrevet i indlægget:

”Det var det, de sagde. Advokatundersøgelsen sagde så noget andet.”

Villy Dall påpegede, at selv om principperne kan ligne selvfølgeligheder, så ændrer det ikke ved, at sexchikane stadig finder sted.

”Det sker jo derude. Og det er ikke godt nok, at det sker derude, og at det sker ubevidst. Der er tale om en asymmetrisk relation.”

Det mest debatterede emne

Formand Lars Werge sammenfattede, at DJ tager problemet alvorligt.

”Det er helt tydeligt et emne, vi ikke er færdige med. Det har optaget os mere end noget andet på det her møde, for eksempel mere end nedskæringer i DR og udviklingen på arbejdsmarkedet. Det vidner om, at vi tager det alvorligt.”

Han fastslog også, at ingen har talt imod de syv principper, og at ingen var uenige i, at sexchikane ofte baserer sig på skæve relationer.

”Vi har forstået, at det ikke er oplevet, at vi har kommunikeret ud, hvad vi har gjort.”

”Jeg synes, at med alle de følelser og med det engagement, der har været, der fremstår vi allesammen enige om at skride ind over for sexchikane i mediebranchen.”

Kritik af Rasmus Mark Pedersen

En del af debatten handlede om formand for Journalisterne i DJ Rasmus Mark Pedersens rolle.

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen mente, at Rasmus Mark Pedersen som formand for Journalisterne i DJ burde have sørget for, at det fremgik tydeligt af indlægget i Politiken, hvad DJ har gjort for at bekæmpe sexchikane.

Peter Thornvig, formand for DJ:Fotograferne, sagde direkte henvendt til Regitze Bryld:

”Jeres formand sidder her i kredsen, og han burde havde briefet jer.”

Per Schultz-Knudsen, journalist, Randers Amtsavis: ”Jeres formand ved jo præcis, hvad der er sket, og hvad vi har lavet i DJ,” sagde han.

Rasmus Mark Pedersen afviser kritikken

Journalisten har også forelagt Rasmus Mark Pedersen den kritik.

”Det er løgn og latin, når to hovedbestyrelsesmedlemmer påstår, at jeg ikke har informeret min bestyrelse ordentligt om hovedbestyrelsens initiativer. Jeg har netop informeret meget grundigt,” skriver han.

Rasmus Mark Pedersen henviser til det seneste års offentlige referater fra hovedbestyrelsen, hvor den eneste reaktion på en undersøgelse, der viser, at 10 procent af alle praktikanter bliver udsat for seksuel chikane i løbet af et år, ifølge ham er dette citat:

”Besvarelserne er ved at blive analyseret. Der er lavet en pjece beregnet for at hænge op på opslagstavler.”

Det er ikke nok, mener han.

”Det bør simpelthen ikke komme som en overraskelse for nogen i hovedbestyrelsen, at enkelte medlemmer af dette forbund kunne mene, at den indsats er en anelse for lidt, når 10 procent af alle praktikanter årligt bliver udsat for seksuel chikane.”

Han fortsætter:

”Når Peter (Thornvig. red.) og Per (Schultz-Knudsen. red.) derfor kritiserer mig for ikke at have holdt min bestyrelse ordentligt underrettet, så bliver jeg nødt til at spørge: Hvad skulle jeg have informeret om? Hvilke initiativer har vi i hovedbestyrelsen taget som reaktion på undersøgelsens uhyrlige resultater? Svaret er: Ingen.”

Han afviser også pointen om, at styrkelsen af praktikantvejlederne er en reaktion på sexchikanesagen:
”Uddannelsen af praktikantvejledere var alligevel kommet i stand som en del af den nye praktikantaftale, og indholdet om seksuel chikane har aldrig været nævnt på et åbent hovedbestyrelsesmøde. Vil de herrer have, at jeg skal til at referere fra lukkede møder?”

Rasmus Mark Pedersen er kritisk over for, at DJ ikke kan stå bag de syv principper:

”Jeg siger ikke, at principperne er perfekte, eller at de løser problemet alene, men det er et gævt forsøg på at sige: Kan vi dog ikke gøre lidt mere?”

”Og her vælger et flertal i hovedbestyrelsen at stå bag Lars Werges ord ved at svare ildsjælene og de krænkede praktikanter: ”Nej, vi har gjort rigtigt meget”. Det er i mine øjne skammeligt.”