#fag10: Connie Hedegaard slår fast med syvtommersøm, at hun aldrig vender tilbage til national politik igen. Men journalistikken trækker i hende, fortæller hun på Fagfestival 2010.
"Med journalistikken vil jeg kunne leve et mere frit og uafhængigt liv. Jeg brænder for igen at skrive og formidle en samfundsdebat journalistisk," siger klimakommisæren om næste kapitel i hendes karriere. Hun har tidligere har været journalist på Berlingske Tidende og DR2 Deadline.
Det er dog ikke det nu ledige job som generaldirektør i DR, der trækker:
"Jeg skal ikke lave noget administrativt. Hvis jeg går ind i journalistik igen, skal jeg have fingrene nede i stoffet. Det er et kæmpe privilegium at stille de gode spørgsmål frem for altid at skulle levere svarene. Det et næsten det bedste, man kan leve af."
Til gengæld synes hun, at flere journalister burde leve af at stille spørgsmål til EU stof. Hun kritiserer, at det kun er EU- korrespondenten, som dækker EU, og ikke integrationsreporteren, mijøreporteren og socialredaktøren.
"EU skal være en del af den indenrigspolitiske debat. Jeg undrer mig over, at I (journalister, red.) altid fokuserer på, om en politiker vælger mellem lovforslag a og b. I burde i højere grad beskrive, hvor beslutningsgrundlaget for at vælge mellem a eller b stammer fra. Og det er ofte EU."
EU's kommunikatører får også en mindre opsang. De skal være mere moderne i deres kommunikation, ifølge Connie Hedegaard. Det bør være slut med pressemeddelelser på fire-fem sider, hvor man kommunikerer teknikaliteter frem for for budskab.
"Jeg har oplevet at EU kommunikatører var 50 timer om at svare på en artikel, selvom de have kendt til emnet i flere uger. Så kan jeg godt forstå, at I er videre med en anden nyhed. EUs kommunikation er et usædvanlig tungt apparat."
Connie Hedegaard undrer sig ikke over, at hun ikke ikke selv formår at bringe EU på mediedagsordenen.
"Når I ringer mig op, er det ofte fordi, I vil have mig til at sige noget grimt om dansk politik. Og det vil jeg ikke. Det er ikke fordi, I flyder over med EU-spørgsmål."
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.