Aller-koncernen har sat en headhunter til at finde den ny chefredaktør for Se & Hør. Og man giver sig god tid, bebuder topchef i Aller Press, Pål Thore Krosby.
"Se og Hørs chefredaktør er en af de allervigtigste nøglepersoner i denne koncern, så jeg vil hellere bruge et par måneder ekstra på processen end at forhaste mig," siger han til Børsen.
Der bliver tale om en omfattende proces i stil med den, Aller benyttede, da man for nylig ansatte Anette Kokholm som chefredaktør for Familie Journal.
Børsen skriver videre, at spiludbydere, der sætter odds på favoritterne til jobbet, har følgende hotte bud på en ny Se & Hør-chefredaktør: Jan Körner fra Ekstra Bladet, Arne Ullum fra Søndagsavisen, PR-rådgiver Mikael Kristiansen og redaktionschef på B.T. Simon Andersen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.